fredag den 28. september 2018

Siden sidst

Sjovt.. Hun siger hun vender tilbage, og så hører man sørme ikke til hende i 2 uger. Det virker jo desværre lidt for bekendt. Jeg vil rigtig gerne vende naturligt tilbage til det at skrive, så her det første stykke tid kan jeg desværre ikke love regelmæssige indlæg, slet ikke her for tiden hvor jeg har rimelig meget om ørerne, det skal nok komme venner, I promise!

Men når det så er sagt, når nu man ikke blogger i et år, kan det altså godt ske at en del ting i ens liv når at ændre sig. Derfor tænker jeg at det er på plads med et lille recap for de sidste 12 måneder af mit liv. Lad os se!

Sidst jeg skrev var jeg godt i gang med mit efterskoleår, og var rigtig glad for livet på NÅE. Og jeg kan godt love jer for, at kærligheden til det sted, og ikke mindst menneskerne kun voksede sig større i løbet af året. De aller bedsteste vennerne jeg havde fået mig, er stadig de aller bedsteste venner i dag. ...Eller lad os være helt ærlige: Jeg er vidst nok endt op i et forhold med den ene af dem (næsten begge to;)) Hvem skulle have troet det, Isa Larsen med en kæreste? Havde man fortalt mig det for måske halvandet år siden, havde jeg nok bare rystet på hovedet og sagt jaja den er god med dig. Hun hedder Nanna, og hun er skide hamrende sød, ja undskyld mit franske. Jeg har altid haft det lidt svært med sådan noget kæreste halløjsa, fordi på den ene side kunne jeg sagtens se mig selv dele livet sammen med en jeg holder af, og på den anden side var jeg usikker på om jeg på nogen som helst måde var "kæreste materiale". Jeg synes jeg klarer den rimelig godt, nu har jeg i hvertfald rimelig svært ved at se mig selv uden en kæreste, uden Nanna.














På efterskolen lærte jeg mange sider af mig selv at kende, jeg aldrig havde set før. Det viser sig bl.a. at jeg faktisk rigtig godt lide kan at være social og have venner, jeg har bare gået hele mit liv og ikke haft nok af den "type" mennesker jeg kan lide i mit liv, hvilket lyder helt forkert så jeg må hellere lige forklarer. Jeg har stort set kun haft venner ét sted fra i gennem mit liv, nemlig dem fra min klasse i folkeskolen, allesammen rigtig søde mennesker, men det er altså kun en meget, meget lille håndfuld jeg vil kalde mig selv venner med her et år senere. Fordi som man går hvert til sit, specielt efter 10 år det samme sted, så lærer man virkelig sig selv at kende. Jeg fandt ud af hvem jeg kunne lide at omgåes med på NÅE, og det her lyder alt sammen meget forvirrende, men jeg er sikker på at der alligevel er en del af jer derude der kan genkende det jeg prøver at forklare haha.

Som foråret nærmerede sig, blev snakken omkring fremtiden og uddannelser en snak flere og flere tog op, mange var sikre på hvad de ville, men endnu flere var helt ude på bar bund, mig selv inkluderet. Jeg endte med at søge ind på en HF, og valgte så at hoppe fra igen. Så valgte jeg at starte på ungdomshøjskole, og valgte så at stoppe der efter kort tid, da jeg simpelthen på ingen som helst måde havde en god mavefornemmelse omkring det. Nu er det så endt med at jeg er flyttet til Jylland, simpelthen ja, hvem skulle have troet det om hende amagerkaneren der elsker sin ø højere end noget andet? Min søde svigerfamilie har taget mig ind, nærmest som var jeg deres egen, og det er jeg så taknemmelig for. Herovre arbejder jeg som opvasker og laver andet let køkkenarbejde i en café 22 timer om ugen, og det fungerer egentlig meget godt. Faktisk synes jeg selv jeg er faldet rimelig godt på plads her i "fiskebyen". Hvad fremtiden byder på har jeg ingen anelse om, men det er bestemt noget der fylder meget, ingen tvivl om det.


Alt går godt og livet er helt i orden, kram herfra. 

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top