mandag den 9. marts 2015

Forårs Frihed

Idag vil jeg fortælle jer om idag. Det lyder jo meget godt og simpelt ikke? haha det tænkte jeg nok.
Vejret har været så skønt her på det seneste, specielt igår og idag. Solen skinner og fuglene kvidrer. De fleste af pigerne og jeg besluttede os for at spise frokost udenfor på en bænk idag hvilket var skøønt! Jeg startede med at sidde og få solen i øjnene hvilket jeg måtte indse jeg ikke var klar på, så jeg byttede med Vici, sol i nak og ryg er også helt ok med mig haha:)

Til eftermiddag efter en god omgang full-body styrketræning besluttede jeg mig for at løbe/gå en lille tur på fælleden med Fnuggi og det var den bedste beslutning jeg har taget i meget lang tid. Solen skinnede for fuld brag, der var børn udenfor der legede og grinede, flere havde tændt op for deres grille, fuglene kvidrede som det var en sommer morgen og alt i alt følte jeg mig rigtig glad lige der med Fnuggi i linen og fut i benene. Totalt sommerstemning. Jeg gik min ynglings rute på 2-3 kilometer, inklusiv bakker og tog mig selv i flere gange bare stoppe at op og kigge på udsigten eller lytte til fuglene. Hørte og så faktisk en spætte på et tidspunkt hvilket jeg syntes var meget sejt haha. Den tur mindede mig om at jeg burde gøre sådan noget meget oftere, specielt nu når vejret er så fantastisk som det er.

Nyder i også det gode forårsvejr? hav en rigtig god uge allesammen, gå lange ture, smil til folk og husk at trække vejret når det hele bliver for meget:) knus x
Undskyld kvaliteten, Havde ikke lige spejlrefleks med ud og løbe;)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top