Viser opslag med etiketten want. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten want. Vis alle opslag

tirsdag den 27. december 2016

Køb Jeg Skal Gøre Mig I 2017

2017 Køb


2017 er lige rundt om hjørnet og jeg har en masse indlæg planlagt til jer, både omhandlende året der gik og selvfølgelig også om det nye kommende år. Jeg vil starte ud i dag med at vise jer nogle af de køb, jeg har tænkt mig at gøre her i det nye år. Jeg kunne sagtens nævne flere end 6 ting, men jeg synes at dette var et meget fint sted at starte. Lad os blot komme i gang!

1// Et nyt sleeve til min bærbar er noget jeg længe har tænkt på at købe, da det jeg har nu er lige så gammelt som selve min bærbar. 6 år. Jeps vi kører retrostilen med Macbook og Paul Frank sleeve her. Jeg har fundet et mega lækkert et med marmor print på, flot, minimalistisk og det vokser jeg nok ikke fra lige foreløbigt, i modsætning til det røde jeg ejer nu med en kæmpe abe på (se billede her)

2// Tilbage i oktober måned postede jeg dette indlæg, hvor jeg viste jer en hulens masse skrivebordslamper og ved i hvad? jeg har stadigvæk ikke fået anskaffet mig sådan en. Lige nu er min skrivebords-belysnings-situation en masse lyskæder og et par stearinlys, meget hyggeligt men slet ikke praktisk. Jeg er stadigvæk ikke sikker på hvilken en jeg køber, men det ligger i hvertfald på toppen af listen.

3// Denne virker måske spøjs, for de fleste af mine veninder og generelt bare piger på min alder er sneakers noget der bliver købt tit og ofte, men sådan er jeg ikke. Jeg er super dårlig til at købe sko (aner ikke hvorfor), men jeg er altså efterhånden ved at være rimelig træt at mine gamle slidte sneakers fra Primark. Derfor skal min skosamling have en lille makeover her i det nye år.

4// Jeg elsker planter og alt hvad der er grønt og gror, men har slet ikke nok af det. Jeg har fundet fire slags jeg ikke ville have noget imod at have stående på mit værelse, måske pladsen bliver lidt trang, men så er det jo godt at jeg får mig et ekstra værelse til august;)

5// Hættetrøjer bliver også et must når efterskolelivet starter næste år, eller det er i hvertfald min opfattelse når jeg kigger på andre efterskoleelever. Jeg er specielt vild med dem i lyserøde og beige nuancer, og er sikker på at de nok skal blive brugt godt på Nørre Åby.

6// Og til sidst men ikke mindst, et sport/pulsur eller aktivitetstracker. Nogle kan ikke leve uden dem, andre synes at det er noget værre pjat. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et for a få mere præcise informationer omkring min træning, og for at blive mindet om at jeg skal huske at være aktiv når jeg ellers kan finde på at sidde stille en hel dag. Om det bliver et Fitbit jeg anskaffer mig ved man jo aldrig, jeg er i hvertfald vild med deres design og har hørt gode ting omkring dem.

Der har vi så listen med nogle af de ting jeg skal have anskaffet mig i 2017, hvad er nogle af de ting i skal ud og købe? Fortsat god eftermiddag til alle, kram.

lørdag den 3. december 2016

Dette Års Juleønsker














Jeg er nu efterhånden blevet spurgt et par gange fra diverse venner og familiemedlemmer (hej farmor jeg ved du læser med, og bare rolig jeg sender en sms med pris-og-hvor-tingene-kan-købes-liste), om hvad jeg ønsker mig til jul. Så derfor tænkte jeg at det vel ikke kunne skade at dele mine ønsker med jer i dag. Jeg har det altid lidt svært med at dele ønskelister, da jeg faktisk ikke er en person der er helt vild med at få ting.

Jeg har også sagt til min mor at jeg kun ønsker mig en ting fra hende og far i år, en Rains regnjakke som ikke engang er at finde på collagerne. Jeg har desuden også forbudt adventsgaver, da det simpelthen er for meget. Jeg har derfor prøvet at finde nogle ønsker, som jeg ved ville være nyttige og noget som jeg mangler. Nedenfor er et overblik over kategorierne, hvor jeg forklarer lidt mere om hvad det er jeg ønsker mig.


Fitness wishes


Fitness: Fortjente åbenbart sin helt egen collage, det siger måske lidt om mig. meget af tøjet har den lækre lilla farve som jeg er blevet meget glad for på det seneste, og jeg føler ikke at min trænings garderobe ville tage skade af en smule farve. Sports bh'er med polstring er 100% et top ønske i år, uden af at sige for meget: Min Fitness World er meget glad for air condition haha. 

De sorte tights fra Kari traa virker til at være af mega lækker kvalitet, og de grå fra Hummel er vist nogle som alle fitnesspiger ejer efterhånden, men jeg har hørt og set godt om dem og tror bestemt at de ville klare sig godt på mine ben;) 

Bcaa'en og protein pulveret er nogle ting jeg har ville prøve i et stykke tid, tilbage da jeg blot var vegetar var jeg meget glad for Whey pulver og tænker at det derfor kunne være sjovt at prøve denne fra Bodylab. Selvom jeg helt sikkert er gladere for tanken om at være en whole-foods veganer, er det her stadigvæk noget jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.



Bøger, undertøj og skønheds ønsker







Skønhed: Alle tingene her er selvfølgelig både veganske og ikke testet på dyr, det siger vel næsten sig selv. Jeg købte en Hurraw læbepomade tilbage i sommer, og det er en af de bedste jeg længe har prøvet. Derfor tænkte jeg at disse to skulle på listen, en med chai og en med kaffe- det lyder jo næsten for klamt til at være sandt haha. Mascaraen har jeg længe kigget på, og ejer faktisk ikke en vegansk mascara da jeg stadigvæk bruger mine gamle (så uhygiejnisk jeg ved det). Parfumerne er nogle jeg spottede sidste weekend, da jeg havde lidt tid at bruge inde i Amagercenteret. Jeg kan ikke huske præcis hvilke dufte jeg kunne lide, men der var tre jeg i hvertfald ikke brød mig om: den med rose, den med vanilje og den med kokos.

Bøger: Når man kigger på min læsnings karakter i dansk, kan man godt se at jeg har brug for et lille skub. For når den hedder 10, 10, 10 og så det lille 4 tal der til sidst er det nok ikke alt for godt. Jeg er ikke så god til det med at læse i en rigtig bog, specielt når det kommer til fiktion, og tænker derfor at disse to bøger ville hjælpe mig lidt eftersom de er diy og guide bøger. Som en dansker hvis yndlingsord er hygge, virker bøgerne som skabt til mig.

Undertøj: Calvin Klein, what else. Man er vel en dansk teenagepige (hader lidt mig selv for det). Jeg droppede dette år den klassiske bøjlebh, og står ofte og mangler noget at iføre mig i når jeg har en hvid t-shirt på. Den hvide top/bh/bralette/call it what you want, virker derfor som en god løsning da der er polstring i den. Underdelene har længe ville prøve, men er lidt af en nærrigrøv som har svært ved at bruge mere end 100,- på sådan noget.

Og der har vi så dette års juleønsker fra min side af, hvad ønsker i jer? Husk forresten lige at deltag i min giveaway hvis ikke i har gjort det endnu, jeg finder en vinder i morgen ved 12 tiden! Knus og god lørdag.


fredag den 6. juli 2012

Back to Top