mandag den 25. juli 2016

Hvor Jeg Har Været & Planer For Resten Af Sommeren















Guess who's back, back again? Det er jeg, og det føles skønt! Jeg kan lige så godt bare fyre den af med det samme og sige at jeg har været på Bornholm den sidste uges tid (fra lørdag til lørdag). Og med mindre du følger med inde på instagram eller ude i sidebaren, så er det her brand new information. Jeg har nemlig af sikkerhedsmæssige grunde valgt ikke at dele det herinde, desuden havde jeg glemt at planlægge indlæg hvilket forklarer mit fravær. Ikke så fedt gjort fra min side af, men nu er jeg tilbage og klar med en masse nyt.

Bornholm var skønt, og for at være helt ærlig så savner jeg det mere end noget andet. I lørdags glædede jeg mig bare rigtig meget til at komme hjem igen, hjem til Amager og storbys følelsen, hjem til min egen seng, og mit eget værelse for mig selv. Men sekundet jeg kom hjem kunne jeg bare mærke at jeg følte mig helt tom. For så slog det mig at herhjemme er der ikke gang i den, og herhjemme er der aldrig planer. Puha, det har ikke været helt nemt for mig. Jeg må få lavet mig nogle planer.














Angående planer, så mangler jeg faktisk rigtig mange punkter fra min sommer bucket liste. Bl.a. At grille på Amager strand og Zulu sommerbio. Sidstnævnte kommer til fælledparken 8-12 august, og jeg kan vælge at se sommeren 92 på min fødselsdag, eller jeg kan vælge overraskelsen den 12. Dog tror jeg at mit valg ender på deadpool da jeg stadigvæk ikke har fået set den. Og så ville det nok være en meget hyggelig måde at slutte ferien af på.

Ellers kan man vist ikke løbe fra at ferien lakker mod enden, og det gør den hurtigt føler jeg. Jeg vil bare prøve at få lagt nogle planer, og så ellers bare nyde den så godt som jeg kan. I morgen får i et helt indlæg dedikeret til Bornholmer billeder, og i løbet af ugen deler jeg også mine fødselsdagsønsker. Der er lidt at se frem til:) Kram herfra

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top