tirsdag den 23. august 2016

7 Ting Der Kan Gøre Din Træning Dårlig




















I dag er jeg tilbage med et liste indlæg der både involvere træning og lidt humor, to af mine yndlings ting. Vi skal nemlig tage et kig på 7 af de ting, der virkelig bare kan ødelægge en eller god træning. Og husk nu at nogle af disse ting muligvis skal tages med et lille glimt i øjet (men egentligt ikke). Lad os kigge lidt på det!

1) Glemte høretelefoner - Jeg vil næsten tillade mig at sige at dette er noget af det værste der kan ske, lad mig give jer et scenarie: Du kommer frem til din trænings destination og alt er godt, du tjekker ind, klæder om og hiver nu mobilen frem for at sætte din yndlings trænings playliste i gang. Efter du har fundet playlisten stikker du en hånd ned i din taske for at finde dine høretelefoner, du roder, du leder, og efter et minuts tid hvor at du nu ligner en der fuldstændig har mistet kontrollen (det hjælper selvfølgelig ikke at du har tømt hele taskens indhold ud over det hele og sveder mere end hvad din træning får dig til). Du er nu sikker på at det værst tænkelige er sket, du har glemt dine høretelefoner. okay, så må du nøjes med at lytte til centerets top 40 pop musik og alle de mennesker der pruster og stønner omkring dig. Great.

2) Annoncer der forstyrre musikken  - Noget andet der også har at gøre med musik er hvis du ligesom mig ikke har noget musik på din mobil, og derfor bruger Spotify. Desværre har du ikke penge nok til premium, da alle dine penge allerede bliver brugt på dit medlemskab i fitnesscenteret. Derfor bliver din musik afbrudt hvert femte sang (nogle gange mere hvis Spotify har en dårlig dag), og det er altså en dræber. Og forresten Spotify, har i ikke afspillet Arlas food fest reklame nok nu? Jeg har ikke tænkt mig at deltage!














3) Smerter - Jeg vil lige først understrege at du nok bør holde en fridag hvis dine smerter er for voldsomme, hvor end på kroppen de befinder sig;) Men lige i dette tilfælde tænker jeg på smerter fra træningen fra dagen inden der ikke helt er livstruende, av min krop skal jeg virkelig allerede i gang igen?

4) Forkerte underbukser (eller sokker) - Rigtig mange mennesker vil nok tænke "hvad???" til den her, men alle der nogensinde har oplevet at træne i et par underbukser (ja jeg siger underbukser fordi jeg hader ordet trusser), der skærer et sted hvor at de ikke skal. Eller har været iført et par sokker der konstant glider ned eller strammer forkert kender kampen med dette. Træningen går helt i stå når man konstant skal rette på tingene.

5) Den ene person - Der af en eller anden grund vælger løbebåndet lige ved siden af dit, til trods for at der er over 15 ledige i resten af rummet. Hvorfor?!




















6) Alt for mange mennesker = alt er optaget = mere ventetid - Denne behøver vist ikke den store forklaring. Mit tip er enten at komme meget tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen (sidstnævnte er min yndlings tid). Du skal egentligt bare undgå at møde op i mellem 15-18, siger det bare.

7) 100 grader varmt - Og til sidst har vi det værste ved at træne i et fitnesscenter om sommeren, der bliver f- varmt! Jeg kan så igen anbefale mit ovenstående tip, kom tidligt eller sent så slipper du for at træne i en bagende varm sauna lignende situation. Med mindre du altså godt kan lide det sådan lidt hot yoga agtigt selvfølgelig.

Det var de 7 ting jeg lige ville skrive om i dag, men jeg har et par stykker mere oppe i hovedet. Er vi interesseret i en toer måske? Og har i noget i personligt ville tilføje til listen? Jeg skal faktisk selv op og træne nu, så vi må håbe at ingen af de ovenstående ting sker haha (selvom jeg er 100 på at Arla reklamen nok skal komme en 5-6 gange..) Rigtig god aften fra mig af, kram.


Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top