Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag

tirsdag den 4. juli 2017

En Uge I Min Træning | Styrke, Cardio & Boksning























Jeg har mange gange prøvet at lave sådan et indlæg her, men jeg har bare aldrig været rigtig tilfreds med hvordan de er endt med at se ud, så i dag giver jeg det altså endnu et forsøg! Stærkt inspireret af Maries indlæg her, og også en smule af Emilie Liljas videoer. Jeg tænker at det nemlig også kunne være meget sjovt, at lave nogle videoer omkring hvordan en træningsuge for mig typisk ser ud, men i dag holder vi os til tekst og blogform;)

Min træning og hyppigheden varierer super meget fra uge til uge, nogle gange træner jeg 5-6 gange og snupper derefter en hviledag, nogle gange træner jeg hver anden dag og nogle gange træner jeg måske 3-4 dage i streg for derefter at snuppe hele 2 hviledage. Mit fokus er at lytte til min krop, mærke forskel på når jeg er træt og rent faktisk har brug for hvile, og hvornår jeg bare er doven og lige skal sparke mig selv i gang.

Det samme gælder selve min træning og hvad jeg træner, den varierer nemlig også en anelse. Som hovedregel kan jeg godt lide at komme igennem alle muskelgrupper, snuppe en boksetime og få gået nogle ture på en uge, men ellers er jeg ikke så stram omkring det. Her fortiden laver jeg også lige en anelse mere cardio end normalt, men det er simpelthent af ren og skær lyst, I know, skør type haha.

Når alt dette så er sagt, tænker jeg at vi bare skal komme til sagerne!








Mandag: Styrke + Cardio
45 min. biceps og triceps.
15 min. cykling, 5 km.

Tirsdag: Styrke
1 times bentræning, med fokus på "store øvelser" såsom benpres, hip thrust og squats. Jeg ville også have lavet sumo dødløft men tiden løb fra mig;)

Onsdag: Cardio + Core
1 time på løbebåndet↓
47 min. Gang med 3% incline, 5.5-6.5 km/t.
3 min. Løb med 2.5% incline, 10.5 km/t.
10 min. Nedkøling med 0% incline, 3 km/t. (Mega langsomt ja, man føler sig lidt som en snegl haha)

Mave program↓
20 side bends højre side
20 russian twist
20 side bends venstre side
20 atomic situps
x 4

Jeg træner sjældent mere mave end det, med mindre vi laver lidt til boksning (og det gjorde vi torsdag). For mig er det ikke en nødvendighed, jeg gør det kun for at styrke min core, så jeg har nemmere ved at lave øvelser som squats og dødløft.

Jeg gik 3 ture med Rika denne uge, sammenlagt var det 12.3 km. Jeg gik også en tur med Olivia, og en tilbage fra Fitness World.

Torsdag: Bosking
1 time og 20 min. inddelt i 3 runder af styrke/cirkeltræning og 3 runder af boksning. En runde varer lige omkring 5 min mener jeg. Vi bruger desuden 10-15 minutter på at varme op med diverse hop, squats og mountain climbers. Til sidst sluttede vi af med boksning med pletter, først har den ene handsker på, derefter bytter man.

Fredag: Hviledag
2 km. cykling, bare lige frem og tilbage til Meny, samt nogle lette udstræk og lidt foam rolling. Jeg er langt fra nogen "yogi", men kroppen kan altså godt være pæn øm efter 5 dage i træk med træning, og så kan 20 min på yogamåtten virkelig gøre underværker!

Lørdag: (Ufrivillig) Hviledag
Jeg endte med at står en anelse for sent op, og havde derfor travlt med både at skulle gå med Rika, bage kage og gøre mig klar til den fødselsdag vi skulle holde om aftenen. Jeg havde faktisk gjort tid til at jeg kunne træne, men jeg endte med at blive kvalm og måtte derfor lige prioritere anderledes.

Søndag: Styrke + Cardio
Søndag tog jeg revanche efter 2 dage uden træning, så jeg gjorde både rent hjemme hos min tante og onkel, gik med Rika, trænede 1 times ryg og skuldre (en af mine yndlings træninger) og snuppede 20 min. på stairmasteren. Hurra for det!















Jeg glemte at dokumentere alting med billeder, så i får lige et lidt ældre et herfra.

Det var så den træningsuge! En af de lidt mere aktive af slagsen, dog med et lille setback der om lørdagen, men igen så har jeg altid fokus på at lytte til min krop. Desuden spiller en enkelt dag hvor man lige misser træningen ikke nogen voldsom rolle, det er ligesom det der udsagn: Et usundt måltid gør der ikke usund, lige så vel som at et sundt måltid ikke gør dig sund. Det samme gælder her: En træning gør dig ikke i god form, lige så vel som at et misset træningspas ikke gør dig i dårlig form;) Husk lige det folkens.

Ellers kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre jeres responds, hvad skal jeg gøre anderledes til næste gang? Selv tænker jeg at billeder fra hvor jeg træner vil give lidt ekstra, og ellers kunne det være at jeg skulle give den der video et forsøg? Lad mig endelig høre! Rigtig god dag til jer alle, Kram herfra.


onsdag den 28. juni 2017

6 Lækre Par Trænings Tights

1 - Nike Perfomance // 2 - Gymshark // 3 - Nike Perfomance // 4 - Gymshark // 5 - Hummel // 6 - ICANIWILL

De der kender mig, ved at det jeg nok bruger flest penge på er træningstøj. Måske har jeg et problem, måske er det bare sådan jeg har valgt at prioritere mine penge, jeg holder fast i det sidste haha. Men når man tænker på at jeg træner så meget som jeg gør, og samtidig også er begyndt at bruge træningstøj som "almindeligt tøj" til hverdag, så tænker jeg at det vel er en meget passende ting at samle på;)

Jeg er ikke så kræsen når det kommer til hvad for noget tøj jeg træner i, så længe jeg kan bevæge mig, min hud kan ånde og det bare ser nogenlunde godt ud, så kører det. Af hensyn til pris giver jeg helst ikke over 3-400,- for toppe og bh'er, tights er til gengæld en helt anden sag! Nu snakker jeg af ren og skær erfaring, men det er altså sjældent at tights der koster meget mindre end 300,- holder meget mere end et par måneder. Oftest bliver det slidt op i syningen omkring skridtet, og ellers er de bare helt gennemsigtige. Af og til kan man godt være heldig og finde et par hvor det bare kører jo, men oftest skal man af med lidt ekstra penge for at få noget der holder i længden.

Jeg har derfor i dag samlet 6 par, som meget gerne måtte finde deres vej til mit klædeskab. Man kan jo altid drømme;) Specielt de to fra Gymshark, dem fra ICANIWILL og dem fra Hummel er jeg vild med. Men for at være helt ærlig så ligger de alle højt på ønskelisten.

Hvad med jer, er i lige så vilde med nyt træningstøj som mig? Eller er i enige med nogle af mine veninder som synes jeg har lidt af et problem? Drømmen er forresten et walk in closet bare med træningstøj, lidt ligesom Khloe Kardashian har her haha.
God aften til jer alle, kram herfra.

fredag den 31. marts 2017

Du ved du er vild med træning når...















Tights / Hummel // Top / SOC (lignende sports-bh her)

1) Du hellere vil bruge en fredag/lørdag aften i træningscenteret end på et diskotek eller bar.

2) Du tager dig selv i at bruge træningstights som almindelige bukser, hvilket er forståeligt nok når de er så nemme og så lækre at hoppe i. I kan tit finde mig i Netto eller meny iført samme tights som på billederne, også selvom jeg ikke lige har trænet;)

3) Rest Days er hårdere at overholde frem for de dage du træner. Kan. Ikke. Sidde. Stille.

4) Det er meget sjovere at købe træningstøj frem for almindeligt tøj. Jeg vil langt heller kigge på smarte træningstoppe frem for fine blonde toppe eller lign.

5) Sådan ca. 45% af dit instagram feed er folk der træner, 45% er diverse madbilleder og kun de sidste 10% er andre ting (venner, familie, kendte, hundevideoer..)

Læs også: 10 Problemer Alle Der Træner Kender Til











Hokus pokus booty i fokus;)

6) Det at der er kommet en ny maskine eller udstyr i dit center, næsten er mere spændende end at en eller anden vild kunstner kommer og spiller koncert i landet.

7) Du religiøst går op i dit "cheat-meal" (jeg vil hellere kalde det et treat-meal eller refeed). Det bliver planlagt i god tid, og intet kan komme i vejen for dig og hvad end du har planer om at indtage.

8) Din spotify er fyldt op med dårlig trap/dubstep musik, men så længe du kan give din træning skylden er det okay.

9) Et tomt center er som et palads for dig, der findes intet bedre!

10) Vodka eller Gajol shots? Ellers tak, bare en skefuld pre workout ind i munden og så ned med lidt vand!

Kan i nikke ja til nogle af tingene? Eller er det bare mig der er helt skør? Rigtig god weekend til jer alle, kram.

torsdag den 23. marts 2017

5 Trænings Youtubere Du Bør Kende














Når det kommer til træning får jeg rigtig meget inspiration fra Youtube, ligemeget om det omhandler nye øvelser, outfits eller andre smarte tips og tricks, så jeg kan bruge flere timer på bare at se video efter video. Derfor tænkte jeg at det var på tide jeg delte nogle af mine yndlings kanaler med jer, så i måske også kunne blive lidt inspirerede!

I dag har jeg valgt kun at vise kvinder, grundet det at jeg faktisk ikke ser nogle mandlige trænings youtubere.  Det er ikke med vilje, jeg har bare ikke fundet nogle der lige faldt i min smag af hensyn til videoer:) Med det sagt synes jeg at vi skal tage et kig på de 5 kvinder:



Hanna Öberg - Youtube, Instagram, Blog.
Hanna er en jeg først har fået øjnene op for, for nyligt men nu er hun virkelig en af mine favoritter! Hun kommer fra Sverige og har derfor også den fineste accent, når hun snakker engelsk hehe. Hun deler nogle super gode øvelser/træninger på både hendes Instagram og hendes Youtube kanal, og jeg kan derfor kun anbefale at følge hende begge steder. Jeg er virkelig glad for at have fundet hende!


Sarahs Day - Youtube, Instagram.
Jeg har fulgt Sarah on/off det sidste halve år, men her på det seneste har jeg været vild med hendes videoer. Både hendes attitude, udstråling, tips og bare den måde hun lever på er så inspirerende. Når det kommer til træning er hun specielt en god inspirationskilde med cardio og plyo træning (to ting jeg ikke altid er kæmpe fan af)


Naturally Stefanie - Youtube, Instagram, Blog.
Jeg har før nævnt Stefanie her, men jeg synes altså at hun fortjener endnu en anbefaling fra min side af. Stefanie er som jeg også nævnte i ovenstående indlæg fra Skotland, og har derfor en lidt kraftig accent (som man dog vænner sig helt 100% til). Stefanie er veganer og så styrketræner hun, så hende kan jeg relatere meget til. Super skøn pige, rigtig gode videoer.


Zoe Rodriguez - Youtube, Instagram.
Zoe deler nogle virkelig gode videoer, hvor hun formår at forklare sig selv super godt når hun viser diverse øvelser, hvilket nok er meget naturligt da hun har mange års erfaring inden for sundhed og personlig træning. Hun deler nogle helt simple rutiner, hvor de fleste kan følge med lige meget niveau.


Whitney Simmons - Youtube, Instagram.
Til sidst har vi Whitney, som også skal have kæmpe ros for hendes dejlige personlighed. Hun er også flittig til at poste på instagram så det kan derfor varmt anbefales også at følge med der. Whitney viser lidt af hvert, både styrketræning med vægt, simple kropsvægt øvelser samt HIIT træning. Godt og blandet, så der burde være noget for alle!

Og der har vi dem så, 5 af de trænings youtubere jeg ser på en ugentlig basis. Jeg håber at dette gav lidt inspiration til jeres næste træning, eller blot hvis i trænger til at få jeres abonnent liste opdateret på Youtube. I må alle have jer en rigtig god fortsat torsdag, jeg skal lige slappe lidt af inden jeg skal til møde på skolen. Elevråds dutys og sådan;) Kram herfra!

torsdag den 2. februar 2017

10 Problemer Alle Der Træner Kender Til



























Eller måske ikke alle kan kende til disse problemer, men jeg ved der vil sidde nogle andre derude der kan nikke ja til mange af disse punkter. Og husk at tage det hele med et lille glimt i øjet;)

1) Det at tage en stram sports bh af er jo nærmest træning i sig selv, og det er specielt slemt hvis det er noget af overkroppen der har fået tæsk.

2) Når centeret er fyldt op og alt er optaget. Det værste er når det eneste tidspunkt jeg har tid til at træne er mellem 15 og 18, hold nu op hvor er der fyldt der. Jeg elsker at træne weekend aftener, for der er altid helt dødt fordi alle er ude og feste eller lign. Det er okay, jeg har min egen fest haha.

3) Når man ender med at tage et par korte ankelstrømper på, og de konstant og hele tiden glider ned. Så bliv dog oppe!

4) Når dagens træning står på squats, lunges, dødløft osv. og yndlings tightsene er til vask. Må være helt ærlig og sige at jeg sagtens kan finde på at hive dem op fra vasketøjskurven, hvis jeg er desperat nok (hint: det er jeg som regel).

5) Jeg siger det som det er: Vabler og hård hud i håndfladerne. Ja det lyder klamt, men sådan ser man ud hvis ikke man passe bedre på hænderne. Handsker er mit bedste råd hvis du vil undgå dette.

6) Når man har den der debat med sig selv om man bør vaske håret. Det er alligevel fedtet igen om 12 timer jo..


7) Når man ikke kan gå som et normalt menneske, før 3-4 dage efter en hård bentræning. Denne er specielt slem når folk så spørger dig: "Er du ikke sådan en træningstype? Hvorfor går du så, så langsomt op af trapperne?" Legday var 2 dage siden fister, du kender ikke min smerte.

8) Eller når armene er så ømme at bare det at løfte en kaffekop eller en gaffel kan virke som den største udfordring.

9) Ørepropper der falder ud, om så det er pga. hurtig cardio eller fordi ledningen kommer i vejen og du lige rammer den med armen. Trådløse virker ikke på mig, mine ører har åbenbart en meget unik form inden i..

10) Appetiten er stor, og man er hele tiden sulten. Som i hele fucking tiden! (undskyld sproget, men det skulle altså siges)

Hvis du kunne lide dette indlæg vil du nok også kunne lide: 7 Ting Der Kan Gøre Din Træning Dårlig

tirsdag den 17. januar 2017

Tre Trænings Favoritter















Indlæg indeholder affiliate links 

Jeg bør nok lige starte ud med at sige at dette indlæg altså ikke er sponsoreret af Fitness world, kortet fik blot sneget sig meget tydeligt med på alle billederne haha. Ikke desto mindre så skal dagens indlæg handle om træning, mere præcist nogle af mine trænings favoritter her for tiden.

Disse ting er ting der gør træningen bare en anelse lettere her i de kolde måneder, for jeg indrømmer gerne at det ikke altid er lige nemt at komme op og træne når temperaturen udenfor siger -3. Derfor synes jeg det er vigtigt, at finde nogle ting man ser frem til, eller nyder når det kommer til ens træning.

Den mest indlysende ting er selvfølgelig at finde den form for træning man bedst kan lide, når man har fundet ud af det gør det gamet lidt nemmere. Disse ting er bare supplerende ting der gør det hele lidt sjovere. Læs med!
















1. BCAA. Jeg vil starte ud med et supplement som faktisk er det eneste jeg tager, hånden på hjertet. Jeg holder mig mest af alt til wholefoods og sådan, men da Bodylab tilbage ved black friday annoncerede at de gav en hulens masse af disse gratis væk, så var jeg hurtig og fik klikket en hjem. Jeg drikker den både inden, under og efter træning, altså ikke 3 forskellige "portioner", blot den samme der holder længe (med mindre jeg befinder mig på stairmasteren;). Jeg har mærket en kæmpe forskel i både min krop og træning siden jeg introducerede dette vidunder pulver i min kost. Læs alle fordelene ved BCAA lige her!

2. Den rette playliste eller serie på Netflix. Jeg forstår slet ikke dem som kan træne uden noget musik i ørene, altså med mindre de har en træningsmakker med sig. Jeg skal have en killer playliste kørende, ellers er min motivation helt død. Jeg er specielt glad for Trap nation, i ved sådan noget forfærdeligt musik der er helt stille og så dropper beatet? Det er helt fantastisk trænings musik for mig personligt haha. Står den på cardio i form af enten incline powerwalk, crosstrainer eller stairmasteren ser jeg altid netflix, ellers er der ingen måde jeg kommer igennem det. Løber jeg intervaller på løbebåndet hører jeg musik, for så kan jeg alligevel ikke følge med på skærmen.














3. Træningsmakker eller et yndlingshold. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at træne alene, tværtimod jeg elsker det fordi jeg bliver helt vild koncentreret, og kommer totalt in the zone hvis i forstår. Dog er der bare nogle dage hvor at det kan være rigtig svært at få mig selv ud af døren, derfor kan det være en kæmpe hjælp at få en besked fra Victoria der spørger om vi skal træne. Et alternativ til dig der ikke har en træningsmakker kunne være at finde et hold du nyder at træne på, så bliver du nødt til at tage afsted, for der er jo ingen der gider betale en bøde for ikke at møde op, vel?

Der havde vi dem så, nogle af de ting der gør min træning en anelse nemmere her for tiden. Andre ting at tilføje på listen kunne være nyt træningstøj eller tanken om at få varmen, jeg fryser helt vildt lige nu! Dog har jeg ikke tid til træning lige i dag, da jeg skal til møde på skolen. Sådan er det når man sidder i elevrådet;)

Jeg håber at indlægget gav lidt inspiration på trænings fronten, og så må i have jer en hyggelig tirsdag eftermiddag, Kram.

onsdag den 9. november 2016

Vintertræning | Sådan Holder Jeg Varmen & Motivationen Oppe



Endelig er det blevet efterår og vinteren nærmer sig, så kan jeg sætte min træning på pause og bare slappe af indtil januar-februar måned. Tænker du sådan? Hvis du gør er det (måske) på tide at ændre holdning, ikke for at være en lyseslukker. Hvis dine vintermåneder både kommer til at bestå af julemad, chokoladekalendere og generelt bare lidt flere snacks. Samtidig med at du ingen motion får, så gør du det ufatteligt svært for dig selv at starte op igen, nå den der "Oh shit det er marts måned, jeg er slet ikke klar til forår og sommer" panik rammer dig. Inden jeg skriver videre vil jeg lige nævne højt og tydeligt, at jeg ikke tror på sommer og bikini kroppe. Jeg tror på at du skal være sund hele året rundt, spise chokoladekalenderen i december og træne når du føler for det (måske lidt oftere hvis du ligesom mig godt kan lide at presse dig selv).

Der er så mange fordele ved at træne i vintermånederne, jeg har skrevet om nogle af dem her, samtidig med at jeg giver mine bedste tips og tricks til hvordan du kan gøre det hele lidt nemmere.














Lag på lag på lag på lag... Ligesom du normalt ville begive dig ud i vinterkulden, en tynd trøje er simpelthen ikke nok! Du behøver ikke at have 8 trøjer på, du kan sagtens nøjes med en enkel jakke af god kvalitet der både er vindtæt og holder varmen. Hvis jeg beslutter mig for at løbe en tur har jeg som regel en t-shirt eller tynd langærmet trøje på, efterfulgt af 2 tykke trøjer. Fra collagen nedenfor ejer jeg den hvide haglöfs fleece (som jeg også er iført på billederne). Indenunder den har jeg for det meste den grå nike trøje, som jeg viste frem her.

Reflekser og neon farver er et must hvis du begiver dig ud i mørket. Dette er en ret åbenlys en som jeg ikke vil gå for meget i dybden med. Hvis du ikke er vild med tanken om en hel jakke i refleks gul, så kan du sagtens nøjes med en buff eller en hue, og så måske et par refleks slap wraps om hånd ledende og anklerne.


Winter fitness - Stay warm


Hjemme træning kan gøres på mange forskellige måder. Youtube videoer, lette basisøvelser på en yogamåtte, hulahop ring, dans.. Muligheder er der nok af, og det bedste af det hele er at det meste kan gøres foran tv'et, og nogle af tingene kan endda gøres i nattøj. Win! Jeg træner ikke selv direkte til youtube videoer, jeg ser dog nogle som giver mig inspiration til øvelser i centeret (indlæg kommer). Men hvis jeg alligevel skulle kunne anbefale nogle ville det være  Rebecca LouiseTess Begg og Chloe Ting. Du kan evt. investere i et par håndvægte, de kan bl.a. fås billigt i Harald Nyborg. Ellers duer et par vandflasker eller en tung bog også helt fint.

Du får varmen når du træner, hvilket et rigtig lækkert hvis du ligesom mig er en værre frossenpind. Det her er 100% en af de ting der får mig op i centeret, tanken om at jeg fryser vanvittigt meget lige nu, men om 20 min når jeg er i fuld gang med opvarmningen er den kulde gemt langt væk.

LÆS OGSÅ: Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Få  varmen bagefter. Det her lyder sikkert lidt spøjst når vi lige har haft sidste punkt, men hvis nu du har været udenfor og træne er der virkelig ikke noget bedre end tanken om at varmt bad bagefter. For selv hvis du får varmen af den løbetur, er jeg sikker på at der er en eller anden kropsdel der alligevel er frosset til is. En løbetur med bidende frost i kinderne, efterfulgt af et varmt bad er noget af det lækreste synes jeg, det ved jeg at jeg ikke er alene om.

Du bliver glad! Når du træner producere din krop endorfiner, som kort sagt er kroppens naturlige "glæde stof". Og vi danskere har i den grad brug for mere glæde i livet, når nu vores vinter varer 5-6 måneder. Så go head, dans rundt om træet juleaften og spis lidt mørk chokolade (det udløser nemlig også endorfiner).














Og  så nåede vi sørme endelig til vejs ende i dette indlæg, er i der stadigvæk eller var det alligevel for langt? Jeg føler i hvert fald selv at jeg fik delt nogle af mine bedste tips, og håber da selvfølgelig at det kunne bruges? I må endelig dele hvis i selv har nogle fif til træning i disse vild kolde tider, tanken om sne er helt uoverskuelig lige nu. Jer i den vestlige del af Danmark, i har allerede fået sne flere af jer, er det slemt eller går det? Jeg sender varme kram herfra.

tirsdag den 23. august 2016

7 Ting Der Kan Gøre Din Træning Dårlig




















I dag er jeg tilbage med et liste indlæg der både involvere træning og lidt humor, to af mine yndlings ting. Vi skal nemlig tage et kig på 7 af de ting, der virkelig bare kan ødelægge en eller god træning. Og husk nu at nogle af disse ting muligvis skal tages med et lille glimt i øjet (men egentligt ikke). Lad os kigge lidt på det!

1) Glemte høretelefoner - Jeg vil næsten tillade mig at sige at dette er noget af det værste der kan ske, lad mig give jer et scenarie: Du kommer frem til din trænings destination og alt er godt, du tjekker ind, klæder om og hiver nu mobilen frem for at sætte din yndlings trænings playliste i gang. Efter du har fundet playlisten stikker du en hånd ned i din taske for at finde dine høretelefoner, du roder, du leder, og efter et minuts tid hvor at du nu ligner en der fuldstændig har mistet kontrollen (det hjælper selvfølgelig ikke at du har tømt hele taskens indhold ud over det hele og sveder mere end hvad din træning får dig til). Du er nu sikker på at det værst tænkelige er sket, du har glemt dine høretelefoner. okay, så må du nøjes med at lytte til centerets top 40 pop musik og alle de mennesker der pruster og stønner omkring dig. Great.

2) Annoncer der forstyrre musikken  - Noget andet der også har at gøre med musik er hvis du ligesom mig ikke har noget musik på din mobil, og derfor bruger Spotify. Desværre har du ikke penge nok til premium, da alle dine penge allerede bliver brugt på dit medlemskab i fitnesscenteret. Derfor bliver din musik afbrudt hvert femte sang (nogle gange mere hvis Spotify har en dårlig dag), og det er altså en dræber. Og forresten Spotify, har i ikke afspillet Arlas food fest reklame nok nu? Jeg har ikke tænkt mig at deltage!














3) Smerter - Jeg vil lige først understrege at du nok bør holde en fridag hvis dine smerter er for voldsomme, hvor end på kroppen de befinder sig;) Men lige i dette tilfælde tænker jeg på smerter fra træningen fra dagen inden der ikke helt er livstruende, av min krop skal jeg virkelig allerede i gang igen?

4) Forkerte underbukser (eller sokker) - Rigtig mange mennesker vil nok tænke "hvad???" til den her, men alle der nogensinde har oplevet at træne i et par underbukser (ja jeg siger underbukser fordi jeg hader ordet trusser), der skærer et sted hvor at de ikke skal. Eller har været iført et par sokker der konstant glider ned eller strammer forkert kender kampen med dette. Træningen går helt i stå når man konstant skal rette på tingene.

5) Den ene person - Der af en eller anden grund vælger løbebåndet lige ved siden af dit, til trods for at der er over 15 ledige i resten af rummet. Hvorfor?!




















6) Alt for mange mennesker = alt er optaget = mere ventetid - Denne behøver vist ikke den store forklaring. Mit tip er enten at komme meget tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen (sidstnævnte er min yndlings tid). Du skal egentligt bare undgå at møde op i mellem 15-18, siger det bare.

7) 100 grader varmt - Og til sidst har vi det værste ved at træne i et fitnesscenter om sommeren, der bliver f- varmt! Jeg kan så igen anbefale mit ovenstående tip, kom tidligt eller sent så slipper du for at træne i en bagende varm sauna lignende situation. Med mindre du altså godt kan lide det sådan lidt hot yoga agtigt selvfølgelig.

Det var de 7 ting jeg lige ville skrive om i dag, men jeg har et par stykker mere oppe i hovedet. Er vi interesseret i en toer måske? Og har i noget i personligt ville tilføje til listen? Jeg skal faktisk selv op og træne nu, så vi må håbe at ingen af de ovenstående ting sker haha (selvom jeg er 100 på at Arla reklamen nok skal komme en 5-6 gange..) Rigtig god aften fra mig af, kram.


fredag den 22. januar 2016

Nyt Til Trænings Garderoben















Nike element sphere half-zip - 630,-

Hej alle, håber at fredag aften går godt! Som jeg skrev i sidste weekend så havde jeg planer om at bruge mit gavekort til Marathon sport, som altså kun kunne bruges på Nike (hvilket jeg naturligvis ikke havde noget imod). Med mig hjem fik jeg denne mega lækre løbe/trænings trøje i det dejligste materiale. Den har været i brug en enkelt gang på en kold løbetur -der dog blev en anelse varmere af denne skønne sag. En af mine yndlingsting ved den må dog nok være det at den har tommelfinger huller og et lag der kan foldes ud over resten af fingrene, super smart! Den kostede 630,- hvilkede alligevel er en del, men jeg synes stadigvæk helt klart at den er det værd! Jeg havde et gavekort på hele 500,- så derfor skulle jeg selvfølgelig kun af med 130, klager ikke;)

Denne weekend skal bruges på tøsehygge med Sara og Vici og så regner jeg også med at der skal laves lidt konfirmationsforberedelser, så det skal nok blive godt! Nu vil jeg smutte ned i stuen og se klipfiskerne, det sjovt synes jeg haha! Kram

søndag den 10. januar 2016

Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Når vi går ind i et nyt år er det meget normalt at træning, sundhed og vægttab er noget alle snakker om. Diverse fitnesscentre reklamere omkring deres ekstra billige januar tilbud, supermarkeder sørger for at sætte diverse superfoods på tilbud og alle deres spotvarer er enten løbetøj, kogebøger eller kettlebells. Og så er "tabe mig", "begynde at løbe" eller "spise sundere" på toppen af alles nytårsforsæt lister. Ergo er det altså meget svært at overse alt dette new year, new me halløjsa. Måske har du også sat dig dig for at leve lidt sundere dette år, men har svært ved at komme i gang? I dag vil jeg fokusere på nemme tips og tricks og hvordan du kan gøre træning sjovere.

1 - Serie Workout) Hvis du ser dig selv som lidt af en couch-potato, så er denne workout lige noget for dig. Vælg din yndlingsserie og sæt et afsnit på, nu skal du lave nogle regler. Lad os sige at du ser Friends: Hver gang scenen foregår i Monicas lejlighed - squat, Joeys lejlighed - russian twist, Ross' lejlighed - løb på stedet, Coffeehouse - armbøjninger. Du kan også sige, hver gang chandler laver en sarkastisk kommentar eller Joey flirter med en - lunges. Bare lav dine regler til din egen serie og alt efter hvor langt afsnittet er får du dig en god omgang træning på 20-60 min. Og så foran tv'et endda;)

2 - Bevæg dig når du har mulighed for det) Tag trappen, rejs dig op og gå en lille tur en gang i timen, stræk efter du har fuldendt en opgave, dans når du hører en god sang, squat mens du børster tænder... Mulighederne er uendelige, det gælder bare om at gøre det. Der var jo ingen der sagde at træning behøvede at være vanvittig hårdt.

3 - Drik mere vand) Det er ikke første gang du hører det, og det er der en grund til. Vand spiller en kæmpe rolle i din sundhed, det hjælper blandt andet med at hive alle de dårlige ting ud af kroppen, giver dig mere energi, gør huden renere, hjælper dit immunforsvar og meget mere. Jeg anbefaler at drikke et kæmpe glas vand lige som du står op, og derefter bare blive ved med at drikke i løbet af dagen. Jeg bliver lidt drillet med det henne i skolen eftersom at jeg har en 1 liters flaske med og skal på toilettet 2 gange i løbet af en lektion, men jeg er ligeglad for hvis ikke jeg drikker vand for jeg hovedpine og fungerer generelt bare skidt!

4 - Husk hvem du gør det her for) Hvis du har besluttet dig for at leve sundere, fordi du vil gøre din eks jaloux eller noget i den stil ja så kan du godt glemme alt om at nå dine mål ( i hvert fald med den tankegang). Gør det for dig selv, eller nogen der ser op til dig. Gør det fordi du har lyst, ikke fordi årstallet er skiftet eller fordi du prøver på at bevise noget overfor nogle. Husk det!

5 - Dokumenter undervejs)  Og her tænker jeg mere på før og efter billeder, og ikke hvad vægten eller målebåndet siger. Muskler vejer mere end fedt derfor kan du ikke regne med hvad vægten siger. Og målebåndet kan nogle gange tale sandt, f.eks. rundt og livet og hofterne. Men som regel ikke omkring lårene, i hvertfald ikke i det lange løb. For alt efter hvordan du træner kan dine lår jo vokse meget eller lidt, hvis din plan er at løfte vægte og lign skal du nok regne med at muskelmassen vokser lidt i lårene, og det er jo helt i orden! Og husk du ikke skal bruge det her i mod dig selv, men som en motivation til at se hvor langt du er noget.

Var der nogle af de her tips der sagde jer noget? Husk nu at ikke stræbe alt for hårdt, gør ting i dit eget tempo og undervejs vil det blive nemmere fordi at du bliver stærkere- og så kan du sætte tempoet op. Gør hvad der gør dig glad, drop slankekuren (de nytter alligevel ingenting), fokuser på at spise mere __ i stedet for mindre __ (du fylder selv det blanke ind med sundt og usundt), og så nyd det nye år så godt som du kan. Nu vil jeg hoppe under dynen, har fået en smule hovedpine af at bruge stearinlys som skrivebordslamper. Pas på jer selv, kram:)

onsdag den 22. juli 2015

Træning: Tips Til At Gøre Det Nemmere!


Ikke alle er lavet til bare at kunne komme igang med at træne og så nyde det. Jeg indrømmer, da jeg først begyndte at træne var det til tider meget svært at få mig selv ud af sengen søndag morgen for at løbe en tur og det sker da også en gang imellem at hygge tøj, netflix og min seng lyder lidt bedre end squats og burpees. Men største delen af tiden, og jeg mener altså sådan 95% af tiden, er træning noget jeg holder utrolig meget af og mærkeligt af den tid på på dagen hvor jeg stræber mest også den mest afslapende. Jeg vil derfor idag give jer mine tips til at gøre træningen lidt lettere til de situationer hvor du egentligt bare har lyst til at give op.

1) Find ud af hvad dit mål er. Hvad vil du gerne opnå ved træningen? Er det vægttab, muskeløgning, mere energi og livsglæde eller måske noget helt andet? Du behøver ikke sådan et fast mål, jeg giver ikke så god mening så jeg linker bare til seje Annas indlæg her! Men de fleste har dog stadigvæk et eller andet mål, så hvis du har et skal du blot tænke på det når motivation til at lette rumpen falder. Altså se det for dig og visualiser målet, forestil dig selv om 1 uge, 1 måned, 1 år. Kan du lide hvad du ser? Eller blot bare når du er færdig med træningen. Det her er noget der giver mig lyst til at træne hver gang!

2) Opdater din trænings gaderobe. Det er da klart at træning ikke er det fedeste i et par kæmpe sweatpants der er 2 størrelser for store og en 6 år gammel t-shirt med huller i, så smut en tur ud i din nærmeste sportsbutik eller H&M og køb dig selv noget behageligt du føler dig tilpas i. Og husk at når du prøver det på i omklædningsrummet (ja det er nødvendigt) at du lave både hoppe og squat testen, for at se om sports bh'en sidder godt nok og bukserne ikke er gennemsigtige.

3) Få dig en at træne med. Jeg prøvede på et tidspunkt at træne med Ditte men hun blev vidst bange for mig og kunne ikke gå dagen efter pga. den rutine jeg satte hende til at gøre. Så hende så jeg aldrig igen.. Dog løber jeg med fnuggi så der er da nogen der  nyder mit svedige selskab haha. Nej men helt seriøst det at have en at træne med kan både gøre det sjovere men også få dig igang nemmere. Hvis du allerede har aftalt at i skal mødes klokken 12 kan d jo ikke bare blive liggende i sengen vel? Og det er aldrig fedt at aflyse. Så få dig en trænings buddy og aftal at i træner sammen f.eks. 3 gange om ugen, måske overkrop, ben og baller og cardio? Det giver jo meget god mening. Og jeg lover at det er meget sjovere end at bare sidde og sludre løs på en café med en is kaffe i hånden, man kan jo sagtens sludre en lille smule mens man træner ikke?

4) Find ud af hvad du kan lide. Dette skrev jeg om for nyligt i mit indlæg om mine 6 bedste sundheds tips, men for hurtigt at opsumere: Hvis ikke du bryder dig om den form for træning du træner, så find på noget nyt! Yoga er ikke for alle, crossfit er ikke for alle, triatlon er ikke for alle! Måske er din passion i virkeligheden pilates, dans eller noget helt andet? Du ved det ikke før du har prøvet det? Altså hvis du havde sagt til mig for et år siden, måske lidt mere, at jeg ville være helt skudt i crossfit havde jeg nok sagt at det var dig der var skudt i runen haha. Så prøv noget nyt og find ud af hvad du kan lide!

5) Husk rest days. Der er forskel på at være psykisk træt og fysisk træt, men hvis du har haft en hård dag eller har trænet hele ugen er det helt i orden at snuppe en pause dag! Nogle mennesker har brug for 1-2 dage om ugen og nogle andre har brug for færre eller flere, det er helt forskelligt fra person til person! Restitution er super vigtigt for at kroppen kan forberede sig på en ny omgang træning, og hvis det var leg day i går kan du jo også vælge blot at træne overkrop i dag? dit valg:)

6) Det behøver ikke at være død hårdt hver gang, bare gør det sjovt. Ikke hver træning behøver at koste dig sved og tårer, bare sørg for at holde kroppen igang. Nogle gange er noget så simpelt som en gåtur også helt fint. Og ellers er der altid hjemmetræning (gerne foran tv'et hvis du ønsker det). Du kan også gøre det sjovere ved at gå tilbage til barndommen ved at sjippe eller hula hoppe- jeg bruger denne, men dette er et billigere alternativ. Du kunne også vælge at tage træningen med udenfor når nu været er til det, selvfølgelig ikke midt på dagen 1 25 grader når solen bager ned men om morgnen og aften fungere det meget godt!

Det var så alle de tips jeg lige kunne kommer på! Hvad gør i når motivation falder? del gerne jeres tips i kommentaren! knus

lørdag den 11. juli 2015

Mine 6 Bedste Sundheds Tips

Jeg tror på at sundhed kommer indefra altså er du glad er du sund, men det er selvfølgelig bare min mening og det kommer til tider også an på situationen. Men sådan overall vil jeg jeg mene at en glad krop er en sund krop. Jeg går selv rigtig meget op i livsglæde og sundhed og vil idag dele mine 6 bedste sundheds tips, husk at de ikke vil fungerer for alle men jeg vil hellere end gerne dele ud.

1) Gør det der gør dig glad: Denne vælger jeg at tage først da jeg synes at den gælder for det hele. Det nytter jo ikke noget at du fylder dig op med bagt broccoli og spinat, og ingefær shots og dyrker yoga 3 gange om ugen med lidt pilates ved siden af, hvis du ikke nyder det. Jeg har selv fundet min passion for crossfit, styrketræning og HIIT træning med cardio ved siden af bestående af lange gåture og løb. Og hvad angår min kost fungere vegetar/vegansk rigtig godt for mig. Masser af frugt, grøntsager, fibre og kulhydrater. Jeg spiser 100% vegetarisk og ca. 70-80% vegansk, og det er sådan jeg har det bedst selvom jeg ikke er i tvivl om at 100% vegansk ville være det bedste men lige nu er jeg i en situation hvor at det ikke er muligt. Så find ud af hvilken form for træning du kan lide og hvad du kan lide at spise, så holder du dig meget nemmere til det i det lange løb.

2) Få frisk luft og sollys hver dag: Om så det bare en 5 min. gåtur rundt om blokken, det er helt fint! Men bare sørg for at få masser af oxygen til hjernen så du kan arbejde og koncentrere dig bedre og masser af sollys for at få fyldt godt op med D-vitamin! Jeg kan selv mærke at nå jeg ikke har været ude i en helt dag, også selvom vejret ikke er er i top, så hænger jeg lidt mere og er bare en anelse mere sløv i det.


 3) 
3) Sørg for at have enten frugt eller grønt med i hvert måltid: Jeg ved godt at jeg sagde at man skulle spise som man ville men dette er nok et tip som de fleste kan overholde. Top din morgenmad med lidt frugt eller bær, eller drik en smoothie fyldt op med alt det gode(indlæg kommer snarest med idéer til lækre varianter) som snack kan man jo tage noget frugt, eller hvis det bliver for kedeligt kan man lave en frugtsalat. Frokost kan man jo være simpel og snuppe en salat eller man kan toppe de kedelige rugbrøds madder med lidt spinat, agurk eller tomat. Aftensmad kommer meget an på retten men hvis jeg spiser et helt måltid så som pasta med tomatsovs eller en af mine ynglings, nemlig chili sin carne, så smider jeg meget gerne en god håndfuld spinat under eller et par blade hjerte salat ved siden af som jeg så bruger som tacoskaller. Andre snaks for mig kunne også være fignestænger eller bare soltørrede figner generelt, nogen har meget imod tørrede frugter men jeg synes personligt at der intet er galt med dem. Og nej folkens, der er ikke for meget sukker i frugt og det feder ikke;)

4) Gå tidligt i seng, stå tidligt op: Den her havde nogle af jer måske set komme, og for at være ærlig er jeg stadivæk ikke helt god til det der med ikke at se 4 afsnit friends alt for sent om aftenen. Men jeg kan dog mærke at de dage hvor at det faktisk lykkedes mig at gå i seng vel 11 tiden og stå op kl.7-8, der har jeg meget mere energi! Specielt hvis dagen så starter med morgentræning, god morgenmad, et bad og lidt blogning eller andre produktive ting.

5) Husk at give dig selv komplimenter: Efter jeg er begyndt at træne seriøst kan jeg både se fysiske ændringer i min krop men også ændringer jeg kan mærke. Jeg har f.eks. bedre kondi og kan løbe længere end jeg kunne for 2 år siden. Så hver gang jeg når en milepæl eller gør noget som jeg aldrig troede at jeg ville kunne gøre sørger jeg for at give mig selv et kompliment og et klap på skulderen. På den måde skaber jeg et sundt forhold mellem mit sind og min krop, hvilket er super vigtigt når det gælder om at have en glad krop.

6) Tag en slapper: Denne går lidt hånd i hånd med den sidste, for når nu du har trænet godt og spist sundt er det vigtigt at tage en slapper og forkæle dig selv med en god bog, lidt netflix, et karbad og eller stykke chokolade. Ikke efter hver gang selvfølgelig men 1 eller 2 gange om ugen fungerer meget godt for mig. Hvis jeg ikke spiser et stykke kage eller noget andet der måske ikke er det sundeste i en uges tid, er der en stor chance for at jeg ender med at overspise fordi min krop craver noget som jeg ikke giver den lov til at have. Så hvis jeg går hele ugen og har lydst til oreos, så spiser jeg et par oreos i weekenden. Bare husk at du ikke behøver at spise hele pakken på er være tilfreds, for så skaber du nemlig også et usundt forhold til mad og beløninger.

So there you have it, mine bedste sundheds tips! Jeg går og gemmer på mange flere men lige for denne gang må i nøjes med disse 6. Jeg håber at i finder dem brugbare og at de inspirerer jer til en sundere dag, og så vil jeg i øvrigt elske at høre jeres bedste sundheds tips og hvad i gør for at føle jer sundest(gladest)? God sommer, og smut så ud og løb en tur i det gode vejr!;)

lørdag den 20. juni 2015

For The Love Of Nike
















Og bum så blev der stille, det må i undskylde! Men med en koncert tirsdag (mere om den meget snart), koncert "tømmermænd" og sygdom onsdag, og tekniske problemer torsdag og fredag, blev det ikke lige til så meget blogning denne uge.. Men hovedet er fyldt med gode ideer og med blot en uge tilbage af skolen inden sommerferie er der jo masser af tid til at blogge!

Da der var skolefri i torsdags pga. valgdag, valgte jeg at tage på fisketorvet med Sara og Victoria. Sommer udsalg er for alvor startet og butikerne er fyldt op med skilte med 20%, 30% og 50%, og det kan vi lide! Et af de steder jeg gjorde et rigtig godt kup var Stadium der havde 50% rabat på rigtig meget trænings tøj, inkl. en masse Nike! Jeg købte derfor de to overstående ting med hjem, sports Bh'en fik jeg til sølle 175,- og for bukserne skulle jeg kun af med 150,-! Det var en glad Isa der forlod butikken kan jeg godt lige love for. Har i også fået gjort nogle gode køb ved sommerudsalget? Forsat god weekend allesammen!

fredag den 15. maj 2015

Verdens Bedste Protein Iskaffe

Jeg lavede denne lækre iskaffe idag efter træning og nøj hvor var den lækker, jeg er fan! Opskriften er meget simpel og du kan bruge lige det proteinpulver du ku tænke dig. Jeg valgte at bruge bodylabs nye variant 'Caramel Milkshake' og den fungerede super godt. Så begiv jer endelig ud i denne i løbet af weekenden, den kan koldt anbefales! haha nej hvor er jeg åndsvag!

1 skud espresso (nedkølet)
1 scoop proteinpulver (15 g), jeg brugte bodylabs caramel milkshake men du kan bruge lige hvad du har lyst til
1 dl. mælk
en håndfuld isterninger

Det hele blendes sammen i blenderen og den kan evt. sødes lidt med nogle dadler, sødemiddel eller lidt banan. Nyd den imens at den er iskold, så smager den bedst! Velbekomme.

mandag den 5. januar 2015

Blogilates




En af mine ynglings måder at træne på er til blogilates videoer, hvis ikke du kender til Cassey Ho som er kvinden bag kanalen og videoerne er det på tide at du lære hende at kende. Specielt denne tid på året er der rigtig mange der sætter mål for at de vil træne mere og leve sundere så jeg tænkte derfor at jeg ville lave lidt flere sundheds relaterede indlæg end normalt, bare rolig jeg bliver ikke til Trænings blog med vejledning om hvordan du kan få sixpack og spise mere broccoli... 

En af grundene til at jeg er vild med Cassey er fordi hun er super motiverende! Det er næsten som om hun kan se dig gennem skærmen og hvornår du begynder at give op, så giver hun nemlig lige et lille skub og hjælper dig videre. Hun er også rigtig glad og realistisk og man kan se på hende hvornår træningen virkelig også brænder på hende, dog smiler hun stadigvæk stort- selvfølgelig uden af at ligne en eller anden fra TV-shoppen der prøve at sælge dig en 5 minute shaper.
Der er rigtig mange af hendes videoer som jeg elsker men disse var blot dem jeg valgte idag. Den med Gangnam Style er en gammel favorit jeg aldrig bliver træt af, faktisk kan jeg nærmest dansen i hovedet haha. Og selvom nogle vil kalde den lidt grænseoverskridende syntes jeg at den er super sjov også føltes det næsten ikke som om man træner, i like!
Så hvad end du er en af de mange der har planer om at træne lidt mere i år  eller hvis du allerede er helt fit for life vil jeg klart anbefale Blogilates ligemeget hvad:) 

Hvor mange af jer kender til Cassey? Er det noget i kan lide eller har i andre ting i foretrækker når det kommer til træning? I kan finde hendes youtube kanal lige her, og så har hun desunden også en blog lige herknus

torsdag den 23. oktober 2014

Workout Clothes Inspiration

Look and feel good while working out

Hej bloggen
undskyld for stilheden, men jeg har bare ikke lige haft tid til at sætte mig ned og lave et godt indlæg til jer og her de sidste to dage har jeg været sløj med ondt i hovedet- men nu er jeg tilbage!
Jeg vil idag vise jer nogle bud på nogle outfits jeg ville elske at iføre mig i når jeg skal træne. Meget sort og hvid men sådan kender man mig vel bedst hehe, hvad syntes i?
knus

onsdag den 3. september 2014

Something about healthy living

Billeder fundet på diverse tumblrs

Jeg har nu gået op i sund kost og motion i ca. et halvandet års tid, og det er begge to ting der betyder rigtig meget i min hverdag. Forleden slog det mig at jeg aldrig har lavet nogle indlæg angående træning og sådan- eller i hvertfald ikke af hvad jeg kan huske? Så det er noget jeg rigtig gerne vil have lidt mere af her på bloggen. Idéer til træningstøj, sjove måder at træne på, sunde opskrifter, motivation and so on.. Selvfølgelig er jeg ikke ekspert men føler stadigvæk jeg har lidt tips og tricks, så håber i vil syntes om det!

Knus x
Back to Top