mandag den 19. juni 2017

Mine Karakterer & Sommerferie Planer

Ferie og slut med prøver blev fejret på Papirøen, med to søde veninder og en "Vegan Baby" burger fra The Protein Kitchen. Kan anbefales!

Så folkens, nu er jeg her igen! Jeg har nemlig endelig fået min fritid tilbage, og kan endelig bruge min tid på andet end dumme prøver! Det vil med andre ord sige at jeg både kan fokusere på bloggen og youtube igen, men også det at kunne lave ingenting uden at have dårlig samvittighed er noget jeg har set ret så meget frem til;)

Jeg tænkte at en lille opdatering på hvordan det er gået med prøverne, samt hvad min ferie skal bruges på, ville være på sin plads. Så hvis vi bare starter med den første del, hvordan er det gået med alle de prøver der? Jeg har valgt at dele mine karakterer her forneden, og det gør jeg ikke for at vise mig frem eller prøve at fremstå som en bedre elev, jeg gør det fordi der stensikkert er nogle nysgerrige mennesker derude, og så gør jeg det såmænd også fordi jeg synes det er vigtigt at vise at vi ikke alle er 12-tals elever, og at vi alle har nogle styrker og nogle svagheder. Det er super sejt at få 10 og 12 i alle fag, og det er også helt okay at få 02, 4 og 7. Også skal vi lige huske at der er tale om folkeskolen her, det er absolut ikke liv eller død;)


De øverste 5 er de skriftlige, og for lige at gøre det mere tydeligt hvis der skulle være tvivl: Dansk retskrivning, Dansk læsning, Matematik uden hjælpemidler, Matematik med hjælpemidler (her afventer jeg stadigvæk karakter, men jeg forventer endnu et 4 tal) og Dansk skriftlig fremstilling. I den sidste var jeg rigtig heldig, og er lige snuppet igennem Censors nålehul (kan man sige det?), og er faktisk den eneste i klassen der har scoret et 12 tal. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort anderledes end de andre, men jeg synes nu det er meget sejt haha.

I de nederste, de mundtlige, samler jeg vidst på 10 taller hvilket ikke gør mig så meget. Engelsk er ingen overraskelse da jeg har kunne snakke sproget flydende siden jeg var 10 år, og så var jeg også super heldig at trække et spørgsmål jeg kunne svare på. I Dansk var jeg oppe med et digt, og forventede ikke det store, jeg var bare glad for at få den overstået, og 7 er heller ikke skidt i forholdet til hvor dårligt forberedt jeg var.

Sidste prøve var idræt, og jeg var 100 på at jeg ville få 4, og nej det er ikke bare noget jeg siger, for jeg var helt sikkert på at mine talenter indenfor atletik og dans ikke var gode nok til at få mig højere op. Men jeg var altså heldig, og sluttede dermed af med et 10 tal, hvilket jeg var godt tilfreds med!


Hvad så med min sommerferie, hvor skal jeg hen og hvad skal jeg lave? Svaret er simpelt: Jeg bliver her på Amager, tager måske lige en tur eller to til Taastrup for at købe lidt efterskole ting i Ikea, men ellers har jeg ikke de store planer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at udforske nogle nye steder i København end dem jeg lige er vant til. Og så kan det jo også være at jeg besøger nogle andre byer på Sjælland, og ser hvad de har at byde på. Ellers er planen bare at spise is og drikke iskaffe, gå en masse ture på fælleden, morgen og aften bade i Øresund, være sammen med veninder og familie, og forberede mig på (forhåbenligt) et af de fedeste år i mit liv på Nørre Åby Efterskole.

Hvad med jer? Har i nogle vilde sommerplaner, eller snupper i en "Staycation" ligesom mig? Og hvad med alle jer som også har været oppe til enten afgangsprøver eller eksamener, hvordan er det gået? Er vi tilfredse? Knus herfra.



Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top