lørdag den 19. marts 2016

Konfirmations Interview Ft. Karoline Haugaard & Cecilie Binau








Billeder fra Karolines konfirmation

Så er det blevet tid til endnu et konfirmations indlæg, og jeg har flere on the way. Men jeg tænker at det er nu det gælder da de første konfier finder sted lige om snart! Min er 49 dage væk og jeg er en af de senere, til gengæld skal Andrea (en af mine gode veninder) konfirmeres allerede om 28 dage. Så der er jo ikke så lang tid endnu! Jeg har denne gang spurgt to søde tidligere konfirmander om ikke de havde lyst til at svare på nogle spørgsmål ang. deres konfirmation, og det sagde de heldigvis ja til:)

1) Hvornår blev du konfirmeret?

K: Jeg blev konfirmeret den. 25. april 2015

C: Det blev jeg d. 28 april 2013.

2) Hvad var dagens højdepunkt?

K: Uhh... den er svær. Enten at mødes med sine venner og veninder i kirken, at få sat mit hår op eller måske, da jeg holdt tale for alle mine gæster.

C: Da mine forældre er skilt fik jeg 2 fester. Èn på selve dagen og én ca. en måned senere. Et af højdepunkterne var helt sikkert, at jeg fik lov til at have min kjole på og føle mig helt speciel 2 gange, selvom det også var lidt anderledes. Et andet højdepunkt var, da jeg kørte fra kirken og til festen i en rigtig fin, gammel bil sammen med min tvillingesøster og en af mine rigtig skønne veninder. Det var så hyggeligt, og jeg er så glad for beslutningen om at vi kørte derfra sammen. Og så havde min familie lavet de sødeste taler og sange, hvilket kom rigtig meget bag på mig, da jeg faktisk (helt ærligt) ikke havde forventet det.

3) Er der noget du fortryder eller noget du ville have gjort anderledes, hvis du skulle konfirmeres i år?

C: Jeg tror festerne havde set nogenlunde ud i år, som de gjorde dengang. Til gengæld tror jeg, at jeg ville ændre næsten alt ved mit udseende. Jeg kan stadig godt lide min kjole, men den klædte mig ærligt ikke, og så er det slet ikke den stil jeg ville være gået efter nu. Min kjole var en prinsesse kjole fra Lilly, og i dag havde jeg nok valgt noget lidt mere elegant og på en eller anden måde mere afslappet. Jeg var desuden ikke begyndt at gå med makeup på daværende tidspunkt, hvilket jeg egentlig synes er lidt ærgeligt. Jeg gik slet ikke op i sådan noget dengang, og havde ikke noget makeup på til min konfirmation, hvilket ærgrer mig rigtig meget, når jeg kigger tilbage på billederne, og især når jeg går så meget op i det nu.

K: Jeg havde virkelig en fantastisk dag, og jeg fortryder intet. Det eneste, som jeg måske selv kunne have forbedret var min måde at tackle tiden op til på - jeg var nemlig meget mere stresset end jeg burde.

4) Rigtig mange er nervøs for at skulle holde tale, holdt du en og har du nogle tips til en god tale eller hvordan man kan håndtere sin nervøsitet?

C: Jeg har altid været meget genert (også foran min familie), så det var rigtig nervepirrende for mig at skulle holde tale. Derfor var det heller ikke en lang tale jeg holdt, men mere bare hvor jeg hurtigt sagde tak til gæsterne osv. Jeg var helt vildt nervøs op til "talen", men det var på ingen måde så slemt, som jeg havde forestillet mig. Jeg tror bare, at det er med at kaste sig ud i det og lade være med at tænke så meget over det. Det er trods alt din familie og venner du står foran, og de er alle sammen mødt op for at fejre dig, og fordi de holder af dig - så det er i virkeligheden slet ikke så slemt. Og hvis man alligevel har rigtig svært ved det, kan man jo nøjes med en lille takketale. Det vigtigste er jo i virkeligheden at man bare lige får sagt et par ord til gæsterne og får takket dem.


K: Jeg holdt tale til min konfirmation og for at være 100% ærlig, så skrev jeg den først på dagen. Nok mest fordi jeg følte, at jeg var nødt til at stå i situationen for at kunne tale om den.

De bedste tips jeg kan give er virkelig bare at trække vejret en ekstra gang. Dine gæster er der for at fejre dig! Og de ved alle sammen, at det er en rigtig stor dag, så det er kun naturligt, at man bliver en smule nervøs. Det er også en god idé at være forberedt på, at nogle i lokalet bliver meget rørt. Jeg snakkede til mine nærmeste og mange af mine gæster sad med lommetørklæder. Husk nu endelig at sige tak til alle dine dejlige gæster, fordi de er mødt op for at fejre dig!









Billeder af Cecilies borddækning og detaljer af kjolen

5) Hvad var den bedste gave du fik? Noget du vil anbefale andre at ønske sig?

C: Jeg fik næsten kun penge, som jeg så købte mit kamera for - det er stadig et af de bedste køb, jeg nogensinde har gjort mig. Jeg vil helt klart anbefale, at man ønsker sig noget man i længden får brug for og glæde af, og som også får en helt særlig betydning. Hvis jeg skulle lave en ønskeliste i år, ville jeg skrive smykker (Jane Kønig, dagmarkors og lign.), en lækker parfume (Chanel, Molekyle), kamera + udstyr, Iphone og penge på tror jeg. Det er i hvert fald nogle rigtig brugbare og lækre ting, som også er i den lidt dyre ende, og som man derfor ikke lige ville få ellers.

K: Uhh... Den er igen meget svær. Jeg fik rigtig mange flotte gaver - hvis jeg selv skulle sige det. Dog blev jeg nok allermest glad for en Sonos højtaler, som jeg fik af mine forældre. Jeg havde egentlig ikke ønsket mig den, men jeg har brugt den hver dag siden. Ellers fik jeg en utrolig smuk ring af min bonusmor. Jeg synes altid, at det er en god idé at ønske sig noget holdbart. F.eks. et smykke, som du kan bære, og så kan du tænke tilbage på en rigtig dejlig dag.

6) Hvad var dit vigtigste essential på selve dagen?

K: Det var helt klart min makeup pung. Jeg har/havde meget tør og uren hud, så det var virkelig vigtigt for mig, at jeg kunne 'touche op', hvis der blev brug for det. Ellers havde jeg en kæmpe taske med alt muligt i som f.eks. plaster, bind, en saks, kamera, kuglepen, hårnåle, mini hårspray osv.

C: Pudder! Selvom jeg ikke havde makeup på, havde jeg min pudder med mig. Jeg hader, hader, hader at se fedtet ud. Og så er lige netop essentials faktisk ikke noget, man behøver at tænke så meget over. Damerne i ens familie vil for det meste også have tænkt på det og stå klar med en redning, haha.

7) Hvad lavede du på blå mandag?

K: Min klasse blev enige om, at vi skulle køre go-cart og bagefter tage ud og spise i Aarhus. Jeg gik ikke rigtig så meget op i blå mandag og brugte egentlig også kun 10 kr. på servietter til min far.

C: Min blå mandag var meget afslappet. Jeg spiste morgenmad med klassen, shoppede lidt i Odense, bowlede i et par timer, spiste aftensmad på restaurant og var så til fest på Posten, som ligger i Odense, tæt ved banegården. Det var et arrangement, hvor alle konfirmander fra Odense kunne deltage.

8) Og til sidst, hvad er dit allerstørste tip til de kommende konfirmander?

C: Nyd dagen! Det er så kliche, men virkelig - den går så hurtigt, så nyd den alt det du kan.

K: Tag det roligt! Selvom du gerne vil gøre det hele selv og gøre det hele til perfektion, så skal du huske, at der er super mange søde mennesker omkring dig, som også vil gøre det til en fantastisk dag. Lad dem hjælpe dig! Og find din kjole og bestem hår og makeup i god tid, så du ikke ender i et stress mareridt lige op til dagen.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Jeg håber at nogle af jer kommende konfirmander derude kunne bruge dette til inspiration, eller måske sidder der nogle tidligere konfirmander derude som bare synes at det er interessant at hører om hvordan andres dag forløb. Jeg kan i hvertfald bruge de her (rigtig gode) svar til en masse, specielt den med ikke at stresse- for det ved jeg er et svagt punkt for mig!

Tjek Karolines blog ud lige her, og Cecilies her.

Her til sidst vil jeg lige minde jer allesammen om at jeg en giveaway kørende hvor at i kan vinde et gavekort til kage og kaffe, de kan bruges mere end 70 steder over hele danmark. Vær med lige her! Knus.

LÆS NU: Konfirmation 2016 | Idéer Til Bordpynt

fredag den 18. marts 2016

Fødselsdags Kage Og Konkurrence(lukket)


















Når bloggen fylder år, ja så hører der altså kage til! Og traditionen lyder på at kagen altid skal indeholde noget med frugt, så jeg har lavet chokolademuffins. Ja det lyder jo lidt skørt, men inde i disse sager er der medaljon dadler, så jeg har ikke snydt helt. Ærgerligt at bloggen ikke har fødselsdag om sommeren, så kunne jeg lave jordbærtærte eller om efteråret- så ville den naturligvis stå på æblekage;) Men denne gang er det altså blevet til muffins, og de er drønlækre! I skal nok få opskriften snarest, de er både veganske og glutenfrie så de fleste kan være med!



KONKURRENCE: VIND KAFFE & KAGE TIL 2

Det kan godt være at det er bloggen der har fødselsdag, men jeg synes alligevel at det er jer der skal have en lille gave. Jeg har derfor været en tur i bilka og købt noget til jer til en fin værdi af 149,- (glemte da lige at hive prismærket af inden photoshoot, ups). Reglerne er meget simple, og alle kan deltage.


·Du skal følge mig enten på min facebook side og/eller på min bloglovin
·Du skal smide en kommentar nedenunder med din mail og så skal du svare på følgende spørgsmål: Hvilken kage bagte jeg sidste år til bloggens fødselsdag? (der er hjælp at finde lige her)
·Enten like opslaget på facebook eller save det på bloglovin
·Krydse fingre!

Jeg finderen vinderen mandag morgen kl. 9.00, og vinderen får direkte besked via mail så jeg kan få sendt gavekortet afsted hurtigst muligt! Held og lykke, knus.

Vinderen er fundet og kontaktet på mail. Stort tillykke til Gitte og tak til alle jer som deltog:)

LÆS NU: 4 ÅR PÅ BLOGGEN - Hvad Er Der Sket?

4 ÅR PÅ BLOGGEN - Hvad Er Der Sket?




















Hej piger! I dag d. 18 marts 2016 fylder bloggen 4 år, wuhuu! Når det både er fredag, solen skinner, og man fylder år (eller noget man ejer gør), ja så er det altså en god dag- og så har jeg jo også påskeferie! Nej men så bliver det da heller ikke bedre:) Jeg vil i anledningen af de 4 år tag jer en tur tilbage i bloggens historie, hvad der er sket, hvad der er blevet ændret, hvordan jeg har ændret mig og meget mere. Håber i vil synes at det er en smule hyggeligt.

Søndag d. 18 marts 2012: kl. 11.54 for at være helt præcis, der postede jeg mit allerførste indlæg. Det er stadig oppe den dag i dag (find det hvis det lyster). For at sige det her lige ud, jeg havde ingen anelse om hvad jeg lavede. indlægget er på 10 linjer, er skrevet med forskellige farver og jeg kommer egentligt bare en kort intro af mig selv. Ingen billeder eller noget som helst, bare at jeg har en sød hund og at jeg bor på en super dejlig ø ved navn Amager, ingen af de 2 ting har ændret sig den dag i dag kan jeg godt sige jer;) Og det her var forresten dengang man skrev knus med et z, sådan er det vel når man er 10. Her til sidst vil jeg lige nævne at bloggens originale navn var 'Listen to your heart'.

Søndag d. 29 april 2012: Fik jeg min første kommentar, og jeg kan huske det her øjeblik meget tydeligt. Jeg kom ind i stuen og min far viste mig at nogen havde skrevet og spurgt om vi skulle følges. Jeg hoppede og skreg og kunne slet ikke fatte det, det var det vildeste!

I maj måned 2012: Begyndte det at vælte ind med kommentare, og jeg synes at det var så skønt at vide at folk rent faktisk læste noget af alt det pjat jeg skrev. På det her tidspunkt er mit 'Knuz Isa' også blevet til en fast ting.

I Juni måned 2012: Havde jeg åbenbart en trang til altid at skrive indlæg om hvor meget jeg havde tænkt mig at skrive, og når jeg ikke havde noget inspiration. Den dag i dag tager jeg bare lidt time off og kigger rundt i blogland for at finde inspiration. Og når ja, der bliver også skrevet tøser med to z'er. Bogstavet S var åbenbart ikke noget jeg kendte til.


Spoler vi tiden frem til 2013: Kan vi se at det går ned af bakke med bloggen, og at jeg faktisk kun får blogget 29 gange det år. Der bliver faktisk slet ikke lagt noget op i april og maj måned, dog skriver jeg i juni om at jeg har været til one direction koncert hvilket er en meget hyggelig ting at kigge tilbage på den da i dag.

I 2014: Begynder jeg lige så stille at komme i gang igen, det sker dog ikke helt før oktober. Jeg ser til gengæld denne tid som en rigtig vigtig tid for mig og bloggen da det var her at jeg indså at jeg rigtig godt kunne lide at blogge, og at det var noget jeg ville blive ved med i meget lang tid. Jeg delte bl.a. billeder fra min efterårsferie og 9 tips til en hyggelig efterårs weekend. 2014 var også året hvor at jeg blev vegetar (til trods for at der er bacon i efterårsferie indlægget, spiste det ikke caféen havde lavet en fejl), og det tror jeg hænger meget sammen med det at jeg var ved at finde min personlighed. Jeg blev også mere og mere opmærksom på at blogge om de ting jeg selv havde lyst til at læse.

I 2015: fandt jeg min blogging stil, og lavede rigtig mange lister, delte mine tanker, og på et tidspunkt delte jeg faktisk også at jeg så en psykolog. Det viser jo blot hvor tryg jeg var blevet ved det hele, hvilket helt klart er et tip til nye bloggere. Du skal altid føle dig tryg og tilpas når du blogger, ellers bliver det bare slet ikke en god oplevelse for hverken dig eller læserne (sådan er det i hvertfald 90% af tiden vil jeg mene).

I 2016: Vil jeg fokusere på at blive ved med at blogge om det der interesserer mig, og altid lytte til både mig selv og mine læsere. Jeg vil dele mere af mine personlige tanker og prøve mit bedste for at blogge oftere.

Hvor ser jeg mig selv om 4 år? Om 4 år er jeg 18 (og et halvt) år gammel, jeg har ingen anelse om hvad jeg laver uddannelsesmæssigt men jeg håber at jeg har success og stadig elsker at blogge. Jeg har mit eget domæne (men det kan jeg ligeså godt afsløre at jeg snart har), og har spredt et vigtigt budskab. Jeg er sikker på at min fremtid ser lys ud, det vil jeg i hvertfald håbe på:)

Rigtig god weekend derude, og god påskeferie til alle der er så heldige!

psssst. Jeg vil anbefale jer at holde øje med bloggen senere, det kunne være der kom en lille giveaway listende...

lørdag den 12. marts 2016

Mine Konfirmations Ønsker

Konfirmations ønsker 2016

Så, nu synes jeg at det var på tide at jeg viste jer hvad der står min ønskeliste til min konfirmation. Smykker i guld, Daniel Wellington ur, et kamerastativ (i kobber!!!) som er mindre end det jeg har nu, en linse der slører baggrunden, royal copenhagen kopper, træningstøj, Rawbites (de er alt for dyre til at jeg selv gider at købe dem), en epilator, en toilettaske da den jeg har nu er både klam og 100 år gammel og til sidst men ikke mindst penge. Jeg ønsker mig også et par plakater fra Desenio, men dem var der ikke lige plads til;). 

Jeg havde meget svært ved at lave min ønskeliste da jeg ikke ville have en masse ligegyldige ting på den, jeg ville heller ikke have for lidt, der skulle være lidt til alle pris budget hvilket jeg klarede meget godt da størstedelen af tingene ligger under 1000,-. Alt i alt var der bare en masse rod, men jeg føler selv at jeg er kommet frem til nogle ok ønsker. Sådan er jeg jo, kan aldrig være ordentlig tilfreds med tingene. Jeg mangler stadig at komme på et ønske til en morgengave fra mine forældre, men tænker at jeg nok ender med at finde nogle rose gold smykker jeg kan have på, på dagen:)

Jeg har brugt denne lørdag på en dejlig løbe/gåtur på hele 6.6 km, det er altså pænt godt gået i betragtning af at jeg ikke har trænet den mindste smule siden i søndags! Herefter blev der slappet af med netflix og pasta og så tog jeg ellers bare ud i bilka (bananer til 1,- kun i dag). Hvordan har i brugt jeres dag i dag? kram.

tirsdag den 8. marts 2016

Et Kig I Gemmerne: London 2015





Her for tiden går jeg ikke med de største og bedste idéer til indlæg her på bloggen, hvilket man vel også har kunne mærke. Derfor tænkte jeg at i mens jeg går og samler kræfter og idéer sammen til en masse kanon fede post til jer, kunne i lige få et lille throwback tuesday i dag. Jeg har kigget lidt tilbage på min tur til London i oktober måned, og jeg bliver helt glad indeni. Det var en super hyggelig tur hvor at vi fik oplevet meget og grinet igennem godt og grundigt. Jeg trænger virkelig til at tage på ferie til et nyt og spændende sted, men desværre ser det ikke ud til at det kommer til at ske lige foreløbig. Så må jeg jo bare kigge på billeder og videoer i stedet for, (det er bare ikke det samme!). I kan læse lidt mere om min tur lige her.

Mens jeg stadigvæk har jer vil jeg lige bede jer om at hoppe ind og svare på denne undersøgelse. Der er kun 4 spørgsmål, de handler om de sociale medier og alle mellem 13-20 kan svare:) Det er til min gruppes projekt her til projektugen. Og det hele foregår anonymt. På forhånd mange tak!

Og så må i alle sammen eller bare have jer en rigtig dejlig tirsdag eftermiddag, jeg skal bruge min på at drikke en masse vand, redigere lidt i en video der muligvis bliver til noget, se noget Greys og sende nogle mails. Knus.

tirsdag den 1. marts 2016

February 2016 | Monthly Recap


I februar måned har jeg: Malet i malebog, spist valentins morgenmad med Ditte, Taget vindue-selfies ude foran Fields imens jeg ventede på 33'eren, Været på brobygning, Og stået meget tidligt op hver morgen for at køre med offentlig transport, Drukket noget varmt og set The other woman, Taget selfies med en meget sød hund (som jeg ved at jeg viser frem alt for ofte).

Jeg har ikke været den mest aktive sjæl på instagram den sidste måneds tid, faktisk har det været så slemt at jeg lige måtte redde det i går ved at poste hele 3 billeder (meget professionelt). Men jeg har ikke desto mindre haft gang i diverse ting og sager, med både vinterferie og brobygning har der været masser at se til. Men alligevel er det meste af tiden dog nok blevet brugt på at træne og slappe af foran skærmen. Jeg skal jo lige få det sidste ud af vinteren hvor at det er nogenlunde acceptabelt at bruge det meste af sin tid indenfor;)

Den første forårsdag har ikke føltes specielt forårsagtigt, og den er i hvertfald ikke blevet brugt på noget andet end den almindelige hverdag. Vi har fået ny fransklærer og han var helt ok, jeg har været til præst hvor at vi har kigget på konfirmationsord, Maja og jeg har præsenteret vores projekt omkring depression som vi har arbejdet på de sidste 2 måneder. Det gik meget godt synes vi selv:) Og til sidst har jeg cyklet hjem i hundekold modvind kl. lidt over 4. Og det var så min dag.

Hvad har i brugt dagen på? Måske noget lidt mere interessant end mig? I kan forresten se alle mine tidligere 'Monthly Recaps' lige her, de går helt tilbage til oktober 2014 så der er nok at kigge på! Rigtig god aften til jer alle, knus.

LÆS NU: LANGELAND 2014 - LIDT FORÅRS STEMNING PÅ EN KOLD OG TRIST 1. MARTS
Back to Top