onsdag den 14. oktober 2015

Sund Banan Is Med Chokolade & Peanutbutter | Vegansk














Okay så det kan godt være at det er oktober måned, men det her er altså noget jeg sagtens kan spise året rundt! Banan is (også kaldet nice cream eller nana icecream på engelsk) med peanutbutter og chokolade. Den tager ingen tid at lave (lige ud over at du selfølgelig skal have nogle frosne bananer liggende), kræver meget få ingredienser og så er den vegansk og super lækker! Det eneste der ikke er super sundt er peanutbutteren, men ærlig talt er jeg helt ligeglad med fedt nogle gange så ingen skade sket.

Basis opskriften på Banan isen er blot frosne bananer og evt. en smule plantemælk for at blenderen nemmere kan håndtere det. Her fra kan man jo tilsætte lige det man har lyst til, så som: kakaopulver, kanel, bær, vaniljepulver, almindelig uden noget, the list goes on.. Denne smagsvariant er og bliver dog min ynglings!

Og kan vi forresten lige snakke om hvor meget billederne ligner dette? Det gik ikke engang op for mig før jeg tjekkede for 2 minutter siden haha. Her får i opskriften på denne lækre sag!

3 1/2 Frosne modne bananer, du kan bruge så mange som du ønsker.
Evt. en lille sjat valgfri mælk, jeg brugte ca. 1/2 dl. rismælk
1-2 tsk. peanutbutter, jeg brugte creamy
En lille håndfuld hakket mørk chokolade, jeg brugte 72%

Blend dine bananer i en blender indtil cremet. Jeg vil anbefale at fryse dem ned i små stykker, så går det meget bedre. Tilsæt evt. lidt mælk hvis det alligevel bliver for hårdt for blenderen. Tilsæt herefter dit valg af smag som jo i dette tilfæde er peanutbutter og chokolade. Og woila, klar til servering med det samme! 

Er dette noget i skal prøve? Det synes jeg i hvertfald helt klart at i skulle;) Kram

Planlagt indlæg, svarer på kommentarer når jeg kommer hjem. Ind til da kan i følge med på instagram.

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top