Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

tirsdag den 26. februar 2019

Veganske & glutenfri træstammer | Næsten idiotsikre



Kønne er de måske ikke, derfor også hvorfor de kun næsten er idiotsikre. Er man lidt bedre til den dekorative del, og det at arbejde med marcipan end mig, så kan man med sikkerhed fremtrylle nogle langt pænere træstammer end mine. Man siger at smag og udseende hænger sammen, jeg vil så sige at der må være en undtagelse her, for de smager langt bedre end de ser ud!

For at være helt ærlig har træstammer aldrig været min favorit kage, langt fra! Faktisk har jeg ikke andre minder med trøffelkagen, end da jeg som lille barn insisterede på at få en fra bageren af, for kun at smage en enkelt bid da det bestemt ikke var noget for mig! Jeg kan nemlig ikke fordrage marcipan, og har aldrig kunne se det lækre i det. Alt dette ændrede sig dog for et par måneder siden, da jeg opdagede disse i Netto. Mums hvor smagte de godt! Desværre bød indholdsbetegnelsen både på palmeolie, og en hel masse andre ingredienser som jeg egentlig godt gad undvære, for ikke at glemme at de jo kom pakket ind i en plastikboks! Jeg besluttede mig derfor at kaste mig ud i en hjemmelavet udgave, uden alle mulige ingredienser jeg ikke kender til.

Faktisk var jeg slet ikke sikker på at jeg ville dele denne opskrift med jer endnu, da dette er en prototype, og jeg var sikker på at jeg godt kunne komme på noget bedre, men både forældre, kæreste og svigerfamilie har godkendt, og er kun kommet med små forbedringsforslag som jeg også selv havde tænkt. Derfor tør jeg altså godt at dele disse med jer allerede, og håber også at I vil prøve dem af, de smager som sagt langt bedre end de ser ud!

Skal du ikke også smage disse triple chocolate cookies?



Veganske træstammer
Opskriften giver ca. 12-14 træstammer, alt efter størrelse.
Link til printbar opskrift

Du skal bruge:


En foodprocessor eller lign.


Fyld:
320 gr. dadler (vejes efter stenen er pillet ud)
150 gr. havregryn
25 gr. revet marcipan
1/4 dl. kold kaffe
3 tsk. jordbær marmelade
2-3 spsk. kakaopulver
1 tsk. vegansk "nutella"* (kan undlades, tilføj evt. ekstra kakaopulver)
1-2 tsk romessens**


Overtræk:
250 gr. marcipan
En god slump flormelis
100 gr. mørk chokolade***

–––––––––––––––———––––––––––––––

Sæt dadlerne i blød, i lidt halv lunkent vand.
Imens skal havregrynene blendes godt igennem foodprocessoren, det behøver ikke blive til mel, men de skal være fine i det.
Sæt dem til side efter de er blevet blendet godt.
Herefter rives marcipanen på et rivejern, og sættes til side.

Hæld vandet fra dadlerne og blend dem godt i foodprocessoren, tilsæt herefter den kolde kaffe og den revne marcipan, og blend igen.
Nu skal marmelade, nutella og romessens tilsættes, og blendes igen.

Tilsæt til sidst det tørre, nemlig havregryn og kakao, og (you guessed it) blend igen! Smag til, her tænker jeg specielt på rom og kakao,
da nogle foretrækker en kraftigere smag, og andre en mildere.

Når du er tilfreds med smag skulle du gerne stå tilbage med en masse, der er klæbrig, men ikke helt våd.
Stil massen på køl og gå i gang med marcipanen.


Der er nu tid til at alle de dygtige marcipan mennesker kan shine igennem, med andre ord er det her det gik helt galt for mig, som sagt og som I nok kan se.
Det eneste fif jeg kan komme med er at der skal godt med flormelis på bordpladen, når du ruller det klistrede stads ud.

Rul ud, smask noget dadelmasse på, rul sammen, og dyb begge ender i smeltet chokolade. Det er så godt jeg kan beskrive denne del af
processen! Opbevares på køl, så sætter massen sig langt bedre, og de holder længere.

Serveres med en god kop kaffe, og godt selskab. Vigtigst af alt kan de nydes alle ugens dage, og på hvilket som helst tidspunkt.

–––––––––––––––———––––––––––––––

*Vegansk nutella kan efterhånden findes i mange supermarkeder, f.eks. denne der kan købes i Føtex,
denne der kan købes i bl.a. Bilka, Kvickly og Meny, og denne der kan købes på Greenos.

**Rigtig ofte duer ægte rom langt bedre end essens og aroma, så gør endelig brug af det i stedet. Vær dog opmærksom på at du skal bruge mere,
hvis du bruger den ægte vare, og derfor måske skal bruge lidt ekstra havregryn for at massen ikke bliver for våd.

***Jeg brugte den økologiske med 70% fra Netto, men synes næsten af den var for kraftig her. Dette er dog en smagssag,
så jeg vil anbefale at gøre brug af den procent du bedst bryder dig om.

fredag den 21. juli 2017

Vegansk Pastaret Med Ostesovs og Grønt | Nemt & Hurtigt

1 dåse Kokoscreme (den tykke del i toppen)*
2 tsk. sojasovs
1/2 tsk. gurkemeje
1/2 tsk. løgpulver
1/2 tsk. hvidløgspulver
1/2 dl. gærflager**
Evt. salt og peper

Grøntsager, frosne eller friske***

200-250 gr. spaghetti, pasta eller nudler

*Mængden af creme i toppen kan variere fra dåse til dåse, så vurder selv om der er 
behov for 2 dåser.

**Kan købes hos Matas og diverse helsekost.

***Kun fantasien sætter grænser for hvilke grøntsager du vælger at bruge, og det samme gælder mængden. Jeg elsker grøntsager og bruger derfor en kæmpe mængde at ærter, majs, grønne bønner og wok samt broccolimix.


Kog kokoscremen op i en lille kasserolle på mellem-høj varme, rør lidt i den undervejs så den ikke brænder på. Når hele molevitten er smeltet og fri for klumper kommes sojasovs og krydderier i. Smag til med det hele, og put evt. mere gurkemeje i for at få et mere "ostet" look. 

Kog dit valg af pasta i følge indpakning, jeg bruger fuldkorns spaghetti her, men risnudler fungere også meget godt (synes jeg). Bruger du frosne grøntsager, kan du med fordel tilsætte dem her de sidste 3-4 min. for at de lige kan tø op. 

Bruger du derimod friske grøntsager kan du bare smide dem direkte ned i ostesovsen for lige at få dem varmet op, eller du kan vælge at svitse dem på en pande. Valget er dit!

Når både pasta og grøntsager er klar, hældes vandet fra og det hele er nu klar til at blive serveret. Du kan vælge at blande det hele i sovsen, eller servere dem seperat så man selv kan stå for hvor meget af den lækre sovs man vil have i forhold til pasta og grøntsager.

God appetit!





Indlæg indeholder affiliate links

fredag den 10. februar 2017

Vegan Triple Chocolate Chip Cookies
















Indeholder affiliate links

Døm ikke disse cookies på deres udseende, for nej de er ikke de kønneste småkager der nogensinde er blevet bagt på denne jord. Men godt det smager de altså! De har et meget let crunch, og så har de den helt rette konsistens indeni. Det kan slet ikke beskrives, derfor befaler jeg nu jer alle til at begive jer ud i disse lækre sager enten denne weekend, eller her i vinterferien hvis i er lige så heldige som mig, og lige har fået det.

Det kunne også være du står og mangler en idé til en sød lille valentinsgave, hvis nu man fejrer den slags. Jeg ville i hvertfald ikke have noget imod at modtage en portion af disse på tirsdag..

De er super lette at gå til, og den eneste udfordring der som sådan er, er hvor klistret massen godt kan blive. Men som jeg også skriver nede i selve opskriften, lidt ris eller en anden form for plantemælk gør underværker.

Nu vil jeg ikke plapre løs mere, lad os bare komme til det!














Til ca. 14 cookies skal du bruge: (Tjek * nederst i indlægget)

120 gr. Margarine
130 gr. Muscovado sukker
1/2 tsk. Vaniljeessens
1 1/2 dl. Havregryn, jeg brugte grovvalsede med fine fungere også helt fint
2 dl. Hvedemel
2-4 tsk. Ris- eller anden plantemælk
40 gr. Mørk chokolade*
40 gr. Vegansk hvid chokolade**
40 gr. Vegansk mælkechokolade***
1/4 - 1/2 tsk. Salt, det er en smagssag
3/4 tsk. Bagepulver

Pisk margarine, muscovado sukker og vanilje sammen enten i en røremaskine eller med en elpisker, til det hele er blandet godt. Massen bliver meget klistret, og kan hurtigt ende op i én stor klump, jeg tilføjede derfor ind imellem et par skefulde rismælk. Herefter tilføjede jeg mel og havregryn lidt efter lidt.














Hak de 3 slags chokolader, så groft eller fint som du ønsker. Jeg gik efter de lidt grovere stykker, da det er sådan jeg synes at de smager bedst. Tilsæt chokolade, bagepulver og salt til blandingen, og rør det godt sammen.

Form en kugle af en stor spiseskefuld kagedej og placer på en bageplade, pres den gerne lidt ned så den bliver en anelse fladere. Bliv ved med dette indtil du ikke har mere dej tilbage. Placer dem på bagepladen med lidt mellemrum, da cookies breder sig ud i ovnen. Bag kagerne i 13-16 min. på 185 grader varmluft. De skal være gyldne, men ikke helt sprøde da de først bliver det i køletiden. Lad dem køle af i 5-10 min. på bagepladen ude af ovnen, og flyt dem derefter forsigtigt over på en bagerist.

Min erfaring er at de smager bedst 1-2 dage efter de er blevet lavet, men du kunne også blot skyldes det at jeg havde en anelse kvalme på selve dagen haha. Opbevar dem i en beholder ved stuetemperatur. Nydes med en man holder af, netflix og en masse dyner, tæpper og puder. Hygge i verdensklasse.















* De fleste mørke chokolader er veganske, bare tjek på ingredienslisten for en sikkerheds skyld.
** Jeg brugte denne fra Ichoc, som kan købes i diverse helsekost forretninger. Jeg var en tur i Go4love på Amagerbrogade.
*** Igen brugte jeg en fra Ichoc, nemlig denne (SÅ lækker), købt samme sted som den hvide.

fredag den 16. december 2016

Verdens Bedste Dadelkugler




Måske overdriver titlen, måske gør den ikke. Det er vel egentligt op til en selv at vurdere, men det her er mit indlæg- og jeg siger de er verdens bedste haha! Jeg har linket opskriften her ovenfor, men for at være helt ærlig er det her en af de ting, ligesom som mange andre ting, jeg laver lidt på slum. Først lidt af det ene og så lidt af det andet, det gælder jo bare om at få den rigtige smag og den rigtige konsistens frem;) 

Det eneste jeg har gjort decideret anderledes i år, er at jeg ikke har noget kokosolie i, bare lidt ekstra margarine som dog sagtens kan undlades. De er rimelig nemme og idiotsikre, det eneste man skal huske på er, det gør ikke noget hvis de er lidt klæbrige når man ruller dem, de bliver fastere når de kommer på køl (så smager de jo også bedst).


Imens jeg stadigvæk er her, kan jeg vel godt lige nævne kort at denne uge tydeligvis ikke har været den bedste, hverken hvad gælder bloggen eller mit personlige liv. Den der stress jeg havde nævnt jeg ikke gad have noget at gøre med, har på en eller måde fået sneget sig helt op på mig. Mine tanker flyver rundt, jeg er ukoncentreret i skolen og kan slet ikke holde fokus på den samme ting i mere end 10 min. De er hamrende irriterende, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det. "Bare slap lidt af" vil den kloge jo nok sige, og det lyder da også meget nemt (spoiler alert: det er det ikke).

Denne weekend er super tæt pakket, men overraskende nok stresser det mig ikke. Jeg ser faktisk frem til det, da jeg tror det vil blive godt for mig at få tankerne væk fra alt det der kører på mig. Hvis det overhoved gav mening;) Jeg glæder mig ihvertfald til en weekend fyldt med venindehygge, juleshopping, træning og andre ærinder. Rigtig god weekend til jer, og lov mig så at i prøver denne opskrift! Kram

lørdag den 15. oktober 2016

Veganske Kanelsnegle | Idiotsikre













Indlægget indeholder reklame.
Dem af jer der har læst min efterårs bucket liste, vil vide at der på den stod, at jeg skulle lave en omgang kanelsnegle. Og det var lige det jeg fik gjort i går! Efter en kort dag i skolen, med en gåtur på 8.3 km (til trods for at ruten kun burde være 6.5) og en kort tur i fitness med Ditte, var kanelsnegle nemlig lige det jeg havde lyst til. Jeg brugte denne opskrift, og jeg tænker at jeg lige vil lave nogle bemærkninger og give et par tips med på vejen.

Jeg brugte almindeligt gær, lige under en halv pakke ca. Og jeg lod dejen hæve i omkring 45 min. Jeg brugte også rismælk i stedet for mandelmælk, hvilket fungerede helt ok. Af hensyn til margarine kan de fleste bruges, så længe at de ikke indeholder noget animalsk. Jeg vil anbefale Fri fra Coop. Hvis du ligesom mig og som opskriften lyder, vælger at lave sneglene til en stor kage, er det vigtigt at du ikke presser alt for mange ned i en form. Det virker jo nok lidt åbenlyst, men det var noget jeg ikke lige tænkte over, og jeg endte derfor op med en meget tung kage. Kanel smagen var heller ikke specielt kraftig, til trods for at jeg havde drysset ekstra kanelsukker oven på selve kagen. Men man lærer vel af sine fejl, så nu har jeg noget jeg kan forbedre næste gang.

Nu må i nyde de lækre billeder, og så håber jeg for jeres egen skyld at i prøver denne opskrift af!























tirsdag den 12. juli 2016

Vegansk Chokoladekage Med Cremet Hindbærmousse





















Denne lækre sag har jeg allerede snakket om og vist frem et par gange nu, men jeg synes alligevel lige at den fortjener at blive vist frem her på bloggen, samtidig med at jeg deler opskriften med jer. Desværre kan jeg ikke tage æren for de to opskrifter, for til skummet har jeg brugt Mia Sommers opskrift og opskriften på kagen kan du finde lige her på vegetarkontakt.dk. De eneste ændringer jeg lavede med opskrifterne var at jeg tilføjede lidt vaniljesukker i hindbærmoussen, dog slet ikke nok til at det kunne smages så det vil jeg nok putte lidt mere af i næste gang. Og i kagen brugte jeg ikke lige så meget olie som de sagde der skulle i, desuden brugte jeg også ris og hasselnøddemælk i dejen for at give den et hint af nutella smag. Også toppede jeg også kagen af med hakkede mandler for at give den et lille crunch.

For at få nok kage til 30 personer, selvom der godt nok også var islagkage så det var ikke alle der spiste denne, men hvis dette var den eneste kage på bordet havde der været nok. Jeg lavede 2 gange hindbærmousse og tre gange kage, hvis der er til hjælp for nogle. Den eneste fejl jeg begik denne gang, var at chokoladen blev smeltet på alt for høj en temperatur hvilket er grunden til de små pletter, og som i kan se knækkede nogle af bogstaverne og tallene også. Typisk ny begynderfejl, men ikke noget der ændrede smagsoplevelsen. Kagen var i hvertfald en kæmpe success og jeg tænker at lave den endnu en gang til min egen fødselsdag, måske med jordbær i stedet for? Det tror jeg i hvertfald kunne være super lækkert!

Jeg håber i hvertfald i prøver denne opskrift af i ferien, eller næste gang i skal bage kage til fødselsdag, eller bare en søndag eftermiddag;) Rigtig god tirsdag derude!

onsdag den 23. marts 2016

Mine Yndlings Smoothies (3 Opskrifter)














Jeg elsker smoothies, af mange grunde. Det er en morgenmad/snack der mætter, men ikke føles for tung. De hjælper lidt på at få mere frugt og grønt ind i kosten, de smager skønt og så kan de laves i tusindvis af forskellige varianter. jeg vil derfor dele mine 3 yndlings go-to smoothie opskrifter, eller opskrifter ved jeg nu ikke helt om man kan kalde dem da smoothies jo er sådan en ting hvor man lidt bare øjen måler eller 'winger' den. Men jeg giver jer i hvertfald ingredienserne på 3 lækre varianter, og så må i selv prøve jer lidt frem med hvor meget i vil have af hver ting;)



Lidt af det hele smoothie.

Banan
frosne blåbær
dadler
ferskner (jeg bruger dem på dåse)
æblemos
Vand

Den her lyder virkelig spøjs, men jeg freestylede bare lidt og endte faktisk op med noget super lækkert. Vær dog opmærksom på at ikke bruge for mange dadler da de hurtigt kan give en lidt for kraftig smag.

Grøn og tropisk smoothie.

Banan
Spinat
Blandet frossen tropisk frugt (jeg bruger noget i tern fra Bilka af)
Vand

Denne er meget simpel og sikker. Den giver et friskt boost fra morgenstunden af og kan eventuelt sødes op med lidt kokossukker. Den eneste grund til at min ikke har en lysere grøn farve, er fordi der er jordbær i den frugtmix jeg bruger.

Banan/dadel smoothie.

Dadler
Banan
Rismælk (eller anden plantemælk)
Vand
En tsk. knuste hørfrø, giver en cremet konsistens
Evt. Kakaopulver, kanel eller andet til at give lidt smag

Denne er min nummer 1 favorit, fordi den bare er så sød og lækker. Jeg har på billedet toppet den med mit yndlings morgenmadsprodukt her for tiden, guldklumper. Jeps, jeg spiser børnemad haha.

Det var alt for i dag, er det nogle opskrifter eller andre indlæg ang. sundhed, mad eller veganisme i kunne tænke jer at se? Jeg er allerede i gang med at stable opskriften på de overdrevet lækre fødselsdagsmuffins på benene så dem skal i ikke tænke på. Men måske der var noget andet i var interesserede i? Jeg er altid interesseret i at få inspiration og gode idéer:)

Knus og kram og rigtig god påske til jer allesammen!

lørdag den 6. februar 2016

Den Lækreste Grøntsagslasagne | Vegansk














For det meste går jeg meget op i at den mad jeg spiser er (nogenlunde) fotogen men jeg må ærligt sige at i dette tilfælde handler det hele blot om smag. Jeg har lavet denne lasagne et par gange efterhånden, og jeg kan desværre ikke tage æren for den da det er en opskrift fundet på nettet for et års tid siden. Hvor kan jeg ikke lige huske, men det kan også være ligemeget for i får den lige her i dag!

Jeg kan huske første gang jeg smagte den, hvor chokeret jeg blev over hvor meget kokosmælke-bechamelsaucen smagte som the real deal (faktisk lidt bedre i min mening). Jeg siger jer, det her vil imponere selv de allermest anti-veganske mennesker der ude i jeres liv. Lov mig at i prøver denne opskrift hurtigst muligt!

Opskrift til et stort fad, ca. 6-8 mennesker:
Lasagneplader
2 squash
1 aubergine
3 peberfrugter
1 bakke champignoner
2 løg
3 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
3 dåser kokosmælk
3 fed hvidløg
chili, tørret eller frisk basilikum, revet muskatnød, salt og peber efter egen smag
2 terninger grøntsagsboullion
2 tsk. herbes de provence krydderi, kan bl.a. købes i Bilka
Maizena majsstivelse (eller alm. mel)














Skær squash og aubergine ud i små tern, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Lav en tomatsovs af dåsetomater, tomatpuré, hakkede peberfrugter og champignoner, løg, hvidløg, basilikum, chili, salt og peber. Det er vigtigt at der er godt smag i sovsen, så sørg endelig for at der er godt med krydderier i den.

Varm kokosmælken op i en gryde, tilsæt evt. 1 dl. vand hvis du ønsker en større mængde sovs. Tilsæt boullion, herbes de provence, revet muskatnød, salt og peber. Igen, sørg for at sovsen smager af noget. Godt med krydderier skal der til! Jævn herefter sovsen så den får en tilpas tykkelse, den skal være ok tyk.

Til sidst lægges lasagnen sammen i et stort fad. Vi brugte et 20x35, og havde en smule til overs. Start ud med et lag af den hvide sovs, herefter lægges et lag lasagneplader, så halvdelen af tomatsovsen, lidt spinat, og så tager du halvdelen af squash og aubergine blandingen. Oven på dette lag lægger du endnu et lag lasagneplader.  Oven på der fordeles resten af tomatsovsen, squashen og auberginen. På det allersidste lag lasagneplader (3 lag i alt) fordeles resten af den hvide sovs. Lasagnen bages ved 200 grader i en halv time.














Og voilá, bon appetit! Du har nu lasagne til de næste 3 dages aftensmad og frokost, så bliver det ikke bedre haha! Den fungerer også helt fint frosset ned, og opvarmet i mikroovnen. Bare et lille heads up hvis du ikke får spist det hele.

Er det en opskrift der skal prøves i dag eller i morgen? Fortæl endelig hvad i synes:) Kram

LÆS NU:6 Hurtige Steps Til Afslapning

lørdag den 23. januar 2016

Nemme Lækre Veganske Pandekager















I dag vil jeg dele en af mine yndlings ting med jer, nemlig veganske pandekager! Jeg er den største pandekage elsker og kunne seriøst leve af de her hvis jeg fik lov tror jeg haha. Ærligt talt har jeg ikke nogen specifik opskrift da jeg typisk bare øjen måler, men det plejer altid at gå okay alligevel. Derfor er denne opskrift også bare lavet ud fra min egen vurdering så hvis du synes at den er lidt våd f.eks. kan du jo blot tilsætte lidt ekstra havregryn og så videre, dejen bør være våd men stadigvæk lidt tykkere end almindelig pandekagedej;)

Opskrift til en god stak pandekager der mætter:
·2.5 dl. havregryn
·2-3 dl. plantemælk, jeg brugte ris
·1 mellemstor moden banan
·evt. lidt sukker, kanel og vanilje pulver (giver ekstra smag og sødme)
·Sirup, frugt, bær, nødder eller andet til at putte på toppen

-Start med at blende havregrynene til mel hvis du ligesom mig ikke er så vild med havregryns teksturen i pandekager.

-Tilsæt herefter banan og plantemælk og blend igen.

-Tilsæt kanel og så videre hvis ønsket.

-Steg på en middelvarm pande indtil små bobler opstår ovenpå.

- Server med ønskede toppings, jeg foretrækker sirup, blåbær og bananer. Dog kan jeg også klart anbefale "Daddel nutella", Som er dadler most op med kakaopulver. Super lækkert!














Hvad siger i så? Skal der være pandekager på menuen denne weekend, enten som en lille dessert til aften eller til søndagsbrunchen i morgen måske? Jeg kan i hvertfald kun anbefale at i prøver disse og ser om de er noget for jer! Rigtig god weekend allesammen!

onsdag den 23. december 2015

Veganske Æbleskive Pandekager | 23. December





























Hej allesammen, og rigtig glædelig lille juleaften! Hvis du sidder lige nu og ikke aner hvad du skal have at spise til morgenmad i morgen så har jeg svaret lige her: Æbleskive pandekager! Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig havde tænkt på at lave det her før nu, for det er jo noget af det mest simple. Og hvis du mere er i humør til vafler, så er jeg sikker på at det også fungerer helt fint.
De er lækre, fotogene, veganske, og ikke mindst super julede! Og jeg vil klart anbefale at de står på dit morgenbord i morgen. Opskriften er inspireret af denne.















Opskrift til en person:
50 g. hvedemel
25 g. groft hvedemel (du kan også sagtens bare bruge 75 g. hvedemel)
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. kanel
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. vaniljesukker
75 ml. plantemælk (jeg brugte rismælk)
Et smule revet appelsinskal (husk at den skal være økologisk!)

Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter de våde. Du kan evt. bruge vand i stedet for mælken hvis du ikke lige har sådan noget på lager. Put en lille smule plantemargarine eller kokosolie på en pande og steg ved mellemhøj varme. Hvis det er den første gang du laver veganske pandekager skal du være opmærksom på at de godt kan tage lidt længere tid at lave, end almindelige pandekager.

Smør et lag jordbær syltetøj i mellem hver eller hver anden pandekage, og drys med (masser af) flormelis. Server straks, god appetit!














Hvad siger i så, er det noget der skal prøves her i løbet af juledagene? Jeg vil i hvert fald helt klart anbefale dem! Nu vil jeg lukke ned, bage nogle småkager, se julekalender og alene hjemme og bare slappe max af inden i morgen:) Vi ses, og fortsat god lille juleaften. Knus.

lørdag den 19. december 2015

Julede Dadelkugler | 19. December














I januar delte jeg denne opskrift på dadelkugler med kokos, så nu da det er blevet jul tænkte jeg at det var på tide at lave disse godter igen. Denne gang har de fået et lille twist så de minder lidt om min farmors hemmelige opskrift, de indeholder dog smør så dem har jeg ikke tænkt mig at smovse i år! Men jeg har til gengæld tænkt mig at spise masser af de her, og det vil jeg også anbefale jer at gøre. Her får i opskriften!

Opskrift på pænt mange dadelkugler (talte ikke lige hvor mange):
·500 g. Dadler
·25 g. Hakkede mandler
·100 g. Havregryn, min masse blev dog en anelse klæbrig så jeg vil nok anbefale at tilsætte en anelse mere
·1/2-1 tsk. Rom eller romessens
·1 tsk. Kokosolie
·1 tsk. Plantemargarine (kan erstattes med ekstra kokosolie)
·Ca. 3 spsk. Kakao
·1/2 dl. Revet kokos
·4-5 spsk. Nedkølet espresso eller almindelig kaffe
·Sukker, lakridspulver, kokos, krymmel eller andet til at rulle i
·Foodprocessor


1) Start med at blende dadlerne i foodprocessoren indtil at de er mixet til en stor klump
2) Tilsæt mandler, havregryn, kakao og kokos, altså alle de tørre ingredienser- og mix igen
3) Smelt kokosolie og margarine sammen, dette step kan undlades hvis ønsket jeg syntes blot at det giver en lidt ekstra cremet masse. Tilsæt herefter ønsket mængde, jeg brugte nok lige omkring halvdelen
4) Tilsæt rom og kaffe efter smag og bland endnu en gang
5) Klar til at blive rullet i ønsket drys! Hvis massen er alt for klæbrig kan det hjælpe lige at stille den på køl i en halv times tid inden, og så husk at vask dine hænder indimellem da dette også gør processen lidt nemmere. pssst! Rulles bedst med julemusik i baggrunden!
6) Voila, all done! Opbevares på køl, ellers bliver de smattede:)

Er dette en opskrift i skal prøve inden jul eller måske i løbet af juleferien? Giv mig endelig besked med hvordan det går!

Nu vil jeg hoppe ud af døren, jeg skal nemlig på den årlige jule shoppe tur med min mor, mormor og kusine- billeder kommer regner jeg mig! Knus.

Sidste chance for at deltage i min giveaway, jeg finder en vinder i morgen ved 12 tiden!

lørdag den 5. december 2015

Jule-krydder Smoothie | 5 December














Rynkede du lidt på næsen da du læste titlen til dette indlæg? Det er der ingen grund til, for det her er en lækker drik! Som veganer føler jeg at det er meget svært at stoppe med smoothie drikkeriet blot fordi at vejret bliver koldere, selvfølgelig smager de bedst på en varm sommerdag men her om vinteren går det altså helt fint med smoothies. I morges fik jeg lyst til at peppe min banansmoothie op en smule, og resultatet blev helt udmærket:) Opskriften er meget fleksibel og du kan sådan set lave den lige som du har lyst, dette er blot hvordan jeg gjorde!
















Til ca. 1/2 liter:
·2 mellemstore bananer
·Væske efter eget valg og mængde, jeg brugte ca. 1 dl. Soya-vanilje mælk og ca. 1 dl. vand
·Lidt isterninger
·Et drys kanel, et drys vaniljepulver og et drys kardemomme

Blend alle ingredienser sammen, pas på med ikke at tilsætte alt for mange krydderier for så kan den godt gå hen og blive en anelse kvalm. Server straks med et flot julesugerør (sidstnævnte er selvfølgelig valgfrit)

Jeg finder en vinder af min søstrene grene giveaway i morgen ved 10-11 tiden så hvis du kunne tænke dig at være med sker det hele lige her!

onsdag den 14. oktober 2015

Sund Banan Is Med Chokolade & Peanutbutter | Vegansk














Okay så det kan godt være at det er oktober måned, men det her er altså noget jeg sagtens kan spise året rundt! Banan is (også kaldet nice cream eller nana icecream på engelsk) med peanutbutter og chokolade. Den tager ingen tid at lave (lige ud over at du selfølgelig skal have nogle frosne bananer liggende), kræver meget få ingredienser og så er den vegansk og super lækker! Det eneste der ikke er super sundt er peanutbutteren, men ærlig talt er jeg helt ligeglad med fedt nogle gange så ingen skade sket.

Basis opskriften på Banan isen er blot frosne bananer og evt. en smule plantemælk for at blenderen nemmere kan håndtere det. Her fra kan man jo tilsætte lige det man har lyst til, så som: kakaopulver, kanel, bær, vaniljepulver, almindelig uden noget, the list goes on.. Denne smagsvariant er og bliver dog min ynglings!

Og kan vi forresten lige snakke om hvor meget billederne ligner dette? Det gik ikke engang op for mig før jeg tjekkede for 2 minutter siden haha. Her får i opskriften på denne lækre sag!

3 1/2 Frosne modne bananer, du kan bruge så mange som du ønsker.
Evt. en lille sjat valgfri mælk, jeg brugte ca. 1/2 dl. rismælk
1-2 tsk. peanutbutter, jeg brugte creamy
En lille håndfuld hakket mørk chokolade, jeg brugte 72%

Blend dine bananer i en blender indtil cremet. Jeg vil anbefale at fryse dem ned i små stykker, så går det meget bedre. Tilsæt evt. lidt mælk hvis det alligevel bliver for hårdt for blenderen. Tilsæt herefter dit valg af smag som jo i dette tilfæde er peanutbutter og chokolade. Og woila, klar til servering med det samme! 

Er dette noget i skal prøve? Det synes jeg i hvertfald helt klart at i skulle;) Kram

Planlagt indlæg, svarer på kommentarer når jeg kommer hjem. Ind til da kan i følge med på instagram.

søndag den 16. august 2015

Søndags Lækkerier - Opskrift På Twix Cookies

Det er Søndag og det regner, i mine ører lyder dette som en meget god dag at bage disse cookies! Eftersom jeg havde fødselsdag i mandags valgte jeg at jeg ville dele ud i fredags, og da jeg havde kigget på denne opskrift længe tænkte jeg at nu ville være et godt tidspunkt at prøve den af. Denne opskrift er rimelig nem at tilpasse da du kan bruge lige den cookie opskrift du ønsker, jeg vil dog anbefale denne. Min far mente at den var en anelse tør (det mener jeg ikke) så hvis man ønsker at bruge denne opskrift men gerne vil have den en anelse mere chewy skal de enten spises varme eller kan man prøve med lidt mindre mel. Og så kan jeg ikke sige det her med sikkerhed men jeg har en rimelig god fornemmelse om at man sagtens også kan bruge f.eks. mars eller snickers hvis nu man ikke er den store twix fan. Nu skal i nok få opskriften!

Opskrift på ca. 18 cookies - Tilberednings tid 35 min - bagetid 8-12 min
150 g usaltet smør
50 g smør
40 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
6 små twix (120 g)
215 g puddersukker (jeg brugte muscovado sukker da vi ikke havde men brug helst puddersukker)
1 stort æg
4 tsk vaniljesukker
325 g mel
1/2 tsk salt
2 spsk hakkede og saltede peanuts

Start med at forvarme ovnen til 200 C

Tag dit smør ud af køleskabet så det kan blive blødt

Hak den mørkechokolade og skær dine twix i skiver, hvis du skærer dem i 6 stykker passer det med 2 stykker per cookie

Når dit smør har stået lidt og er blevet blødt røres det sammen med puddersukkeret i en stor skål, så du får en cremet blanding. Tilsæt herefter æg, vaniljesukker, mel og salt

Rør den hakkede chokolade og peanuts ud i dejen








Anbring små portioner dej på en bageplade dækket med bagepapir og sørg for at der er god plads mellem hver portion. Tryk dem let med håndfladen så de bliver lidt flade

Pres twix skiverne ned i kagerne

Bag dem i ovnen i 8-12 minutter, jeg gav dem 11. De skal være gyldne langs kanten og bløde ideni

Lad dem hvile et par minutter efter at de er taget ud af ovnen, og læg dem så til afkølning på en bagerist. Nydes meget gerne varme med søde mennesker, en god bog eller en film i fjerneren.
Rigtig god fornøjelse!

Jeg håber i synes om denne opskrift, hvis i gjorde og prøvede den vil jeg meget gerne høre hvad i synes:) Men hvis ikke i skal bage disse lækkerier vil jeg meget gerne høre hvad i så skal bruge denne regnvejrs søndag på? klem Isa
Back to Top