torsdag den 20. juli 2017

Inspiration Til Efterskoleværelset






















Hej allesammen, er i klar på nogle efterskoleindlæg? Jeg har hovedet fyldt med ideer til både indlæg og videoer, jeg godt kunne tænke mig at dele med jer både her inden jeg starter og imens jeg går på skolen. Jeg tænker at lidt inspiration til værelset ville være et godt sted at starte? Collagen for oven er lidt af en form for et moodboard/overblik til den stemning jeg ønsker at have på min halvdel af værelset, meget lyst med lidt lyserøde og grønne nuancer her og der.

Nu kan jeg med god grund ikke vide hvilket værelse jeg får endnu, da der er forskellige størrelser og sådan på Nørre Åby, jeg har derfor med vilje ikke smidt nogle store ting ind på collagen, blot småting man lige kan have her og der uden af at det bliver for meget, og får værelset til at virke mindre end det er;)

Det populære tæppe fra Ellos jeg har med er faktisk en bademåtte, men jeg tænker at det ikke gør så meget. Så er den bare lidt ekstra blød, og så har den jo den perfekte størrelse til bare at have liggende, når man træder ned på det kolde gulv om morgenen. Bare en idé hvis der skulle side nogle derude, der måske ønsker et tæppe uden af at det fylder hele gulvet (og uden af at bruge flere tusinde kroner).

Flere af tingene på collagen har jeg faktisk allerede købt, nemlig spejlet, sengetøjet og vækkeuret. Sidst nævnte er fordi vi ikke er i besiddelse af vores mobil den første uge, og vi skal jo komme ud af sengen på en eller anden måde. De falske stearin lys kommer helt sikkert i brug når vi nærmer os de lidt koldere og mørkere måneder, de giver bare sådan en hyggelig og rar stemning sammen med lyskæder, puder, plaider og en varm kop et eller andet. Ej hvor jeg glæder mig!

I må alle have jer en rigtig rar torsdag, solen skinner, nyd det så længe det varer! Kram herfra.


Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top