fredag den 2. december 2016

Min Jule Bucket Liste For 2016












1)  Bage/lave en masse julegodter. Jeg har allerede lavet både vaniljekranse og brunkager, og har også planer om at lave "honning"hjerter, chokoladetrøfler, choko-cornflakes og selvfølgelig dadelkugler.

2) Gå en tur ved Angolavej og kigge på alle lysene, lidt over the top men også lidt hyggeligt.

3) Tage ud og skøjte. Jeg har ikke været ude og skøjte i i hvertfald 5 år, så det kunne være meget sjovt at se hvordan det ville gå.

4) Få ordnet alle julegaverne i ordentlig tid, for som jeg efterhånden har sagt et par gange allerede: Jeg gider ikke at stresse i år!

5) Se alle mine yndlings julefilm (for 25'ende gang)

6) Have en julehyggedag med tante og kusiner, det kunne være mega hyggeligt.

7) Få pyntet op. Dette punkt burde nok have været i toppen af denne liste, men altså.

8) Jule shoppe med mor, mormor og kusine, selvfølgelig afsluttet med et kig i Tivoli.

9. Tage julebilleder af Ditte og Tempo (hendes hest). Et mål for 2017 er nemlig at tage endnu flere portrætter, så et heste photoshoot virker som en god idé haha.

10. Lytte til så meget Wham, Michael Bublé og Mariah Carey at jeg bliver sindssyg (check)

11. Holde den hyggeligste juleaften herhjemme, med både mock duck, brune kartofler, butterdejspakker, rødkål og risalamande. Det bliver vildt;)

12. Og selvfølgelig til sidst men ikke mindst, vinde både en million og to millioner på begge mine skrabekalendere. Bare for at være helt realistisk.

torsdag den 1. december 2016

November 2016 | Monthly Recap
















I november måned har jeg: Throwbacket til cafebesøg, Haft en hyggelig eftermiddag i Dragør, Klaget over lygtepælen foran D'angleterre, Postet billede af den der morgenhimmel (og jeg hader lidt mig selv for det), Syge-hygget med Fnugs, Tændt det første lys i min adventsstage.

Og voila, så blev det sørme december! Jeg har sagt det så mange gange dette år, men jeg forstår vitterligt ikke hvor hurtigt 2016 er gået. Jeg synes ikke det er så længe siden jeg gik en tur på Bispebjerg, og det er næsten som om det var i går at jeg var på Bornholm. Men nu er vi altså gået ind i, hvad mange vil mene er årets hyggeligste måned/tid, og jeg er helt enig.

Jeg ser frem til en måned uden alt for meget stress, hvor at jeg forhåbentligt bare kan tage den med ro, og nå de ting som jeg nu når. Jeg ser specielt meget frem til at få pyntet op og få et grimt juletræ ind på værelset, se Ludvig og julemanden (springer den på DR1 over), pakke en masse gaver ind og se en masse julefilm. Jeg er mega jule-idiot haha. Må i alle få en skøn december! Knus.

onsdag den 30. november 2016

Jul I Blogland | 5 Julede Blogindlæg


Jeg har brugt det meste af min eftermiddag i dag, på at samle nogle julede indlæg sammen til jer, og jeg synes selv det er lykkedes meget fint! Jeg håber at listen giver lidt inspiration, både til gaver, diy projekter og ting man kan få den ventetiden op til jul til at gå med. 

Det bliver en kort tekst fra mig i dag, da jeg desværre har en masse ting jeg skal tage mig til. Rigtig god onsdag, i morgen siger kalenderen december (helt crazy I know). Kram.
































































søndag den 27. november 2016

Vind Hyggelig Julepakke Fra Søstrene Grene | 1. advent






















Jeg lovede jer jo tidligere i dag, at der senere ville komme en lille, hyggelig giveaway op til jer, og den kommer jeg så med her. Jeg har valgt at gentage succesen fra sidste år, hvor at jeg også gav en julepakke fra Søstrene Grene væk 1. advent. Og har også igen i år valgt at holde nogle af præmierne hemmelige, så at det bliver en overraskelse for vinderen når han/hun åbner pakken.

Præmierne har ikke nogen kæmpe værdi, men tanken bag det er selvfølgelig bare at det skal være simpelt og hyggeligt. Jeg vil ikke holde meget mere på jer, reglerne står nedenfor.















For at deltage skal du:
·Følge bloggen enten på Bloglovin eller Facebook. Hvis du følger på Bloglovin skal du give indlægget et hjerte derinde, og på Facebook skal du like indlægget.
·Være bosat i Danmark (eller kende en i Danmark, som jeg kan sende pakken til)
·Skrive for og efternavn samt mail i kommentaren
·Fortælle mig hvad du har lavet denne weekend, helt simpelt fordi jeg godt kan lide at høre hvad folk går og laver:)

Og det var ellers det, jeg håber i vil være med i denne lille giveaway og så held og lykke til alle der deltager. Vindere bliver trukket næste søndag, kl. 12 og vinderen får direkte besked på mail. Kram fra mig.

Tanker Om Julekalender: Skal/Skal Ikke?















Jeg har gået og tænkt på noget, noget som jeg tror jeg bliver nødt til at finde mig med. Nu er det ikke for at prøve at lyde helt dramatisk her, men vi skal vist have os en lille snak omkring min julekalender. Sidste år lykkedes det mig at lave 24 indlæg hver dag, lige fra den første december til juleaften. Jeg var hamrende stolt af mig selv, både fordi at jeg havde blogget hver dag, men også fordi at det var nogle gode indlæg jeg havde lagt meget arbejde i.

I år har jeg flere gange reklameret for, at det også var sådan det skulle gå i år, men som vi nærmer os 1. december kan jeg godt mærke at det bare ikke er det rette for mig. Det er er jo ingen hemmelighed at jeg siden skolestart ikke har været den mest aktive blogger, niende klasse består af en del mere arbejde end hvad jeg havde forventet. Og nu har vi jo også ramt den tid på året hvor at vi kun har nogenlunde lys 7/8 timer af døgnet, og de timer bliver selvfølgelig brugt i skolen.

Jeg er nu kommet frem til den konklusion, at det ikke bliver til en julekalender i år. I stedet vil jeg bare sørge for at få så mange julede indlæg op til jer som muligt, uden af at det er noget der stresser mig. Og hvem ved måske ender jeg med at få blogget hver dag helt tilfældigt, det kan jeg jo ikke sige ikke kommer til at ske.














Julen er i forvejen en meget stressende tid med gaver der skal købes, arrangementer der skal holdes og deltages i, mad der skal laves og så mange andre ting der skal nås. Vi ender jo alle sammen med at ligne en flok høns uden hoveder, der render rundt for at prøve at nå alting. Skal julen virkelig være på den måde? Det synes jeg ikke, hvilket også er grunden til at jeg vil sætte fokus på at tage den med ro denne jul, prioritere min tid godt og gøre alt så godt som jeg nu kan.

Bare det at skrive dette indlæg har nu gjort mig lidt mere rolig, hvilket jeg tænker er et meget godt tegn på at jeg gjort noget rigtigt. Ingen julekalender i år, bare en masse jule indlæg når jeg har tiden og overskuddet, og det er altså det bedste for mig lige nu. Advents giveaways er stadigvæk på, så husk at tjek ind senere hvor at jeg har en lille hygge giveaway til jer.

Rigtig hjertelig god første advent til jer allesammen, kram fra mig.

torsdag den 24. november 2016

Brug Af Kokosolie | Mere End Madolie














Over de sidste par måneder, er mængden af hudplejeprodukter jeg bruger skrumpet en hel del. Lige nu består min samling blot af Lush's tea tree water og deres grease lightning, og så mirakel produktet som dagen indlæg kommer til at handle om: Kokosolie!

Jeg har aldrig nogensinde stødt på noget så simpelt og effektivt som kokosolie, som samtidig fungerer til et hav af forskellige ting. Nedenfor har jeg listet 8 af de ting jeg bruger kokosolie til, for at give jer lidt inspiration til at tynde ud i mængden af produkter i skabet, samt spare en masse penge.

Der er selvfølgelig den ikke så fede ting, at lugten ikke lige er alles kop te. Jeg har personligt vænnet mig til den, ellers findes der smagsneutral kokosolie derude. Den burde have den samme effekt som den almindelige, men jeg har ikke selv prøvet det.

Makeupfjerner: Tag en lille klat imellem fingrene, du behøver virkelig ikke en stor mængde da olien øjeblikkeligt smelter. Gnub det rundt i ansigtet/ved øjnene, og rens derefter huden af med en fugtig klud eller svamp. Den eneste ulempe ved dette er hvis man er så uheldig at få lidt i øjnene, så gælder det bare om at blinke lidt, og så skulle alt være i den fineste orden efter et par minutter.

Scrub: Bland kokosolie med sukker i en skål, jo mere sukker desto grovere scrub. Jeg bruger denne overalt på kroppen, også i ansigtet. Den efterlader huden super blød bagefter, og er helt perfekt til her om vinteren på huden godt kan blive lidt træt og tør.

Ansigtscreme: Ligesom når du fjerner makeup, tag en lille klat og og smelt i håndfladen, og fordel herefter i ansigtet. Jeg bruger typisk lidt ekstra om aftenen, eller inden jeg skal ud i kold vind og luft for at beskytte min hud.

Hårolie: Denne er tricky, for lidt og det gør ingen forskel og for meget så er din frisure ødelagt indtil næste hårvask. Men den rette mængde af olie i håret efter et bad, giver mine krøller et super lækkert look. Helt klart et af de bedste frizz-midler der findes!














Knopper og ar: Dette er den seneste ting jeg er
påbegyndt på, nemlig som behandling til de der små dumme knopper på overarmene og nogle af de ar jeg også har på armene. Jeg smører et semi-tykt lag på armene hver aften, og indtil videre har jeg allerede set fremskridt med knopperne. Arene er dog lidt svære at komme af med, men jeg lader blot lidt mere tid gå før jeg kan dømme ordentligt.

Læbepomade: Smør et lag på læberne, og prøv at lade være med at slikke det af (denne er svær hvis du er meget glad for kokos, det er jeg heldigvis ikke)

Pleje af neglerødder: Smør lidt på ved både neglerødder, negle og knoerne. Det fungerer fuldstændig ligesom en håndcreme, hvis ikke bedre.

Barberings creme, både under barbering og efter: Den behøver vist ikke den store forklaring, super blødgørende og mega lækker til når benene godt kan være lidt tørre efter sådan en tur med skraberen;)














Og  det var sådan set det for min liste her, gav det noget inspiration? Skal i have et stort glas kokosolie ned i vognen næste gang i handler? Jeg kan i hvertfald helt klart anbefale at i giver nogle af de her tips et forsøg, og så må i meget gerne melde tilbage hvordan de virker for jer! Kram herfra.

Back to Top