Viser opslag med etiketten Tips & Tricks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tips & Tricks. Vis alle opslag

torsdag den 20. december 2018

5 ting alle burde prøve i 2019















Opdager selvfølgelig først nu, hvor meget disse billeder minder om dem i mit sidste indlæg. Skidt pyt.

Tidligere læsere ved måske godt, hvordan jeg har det med de der nytårsforsæt. At lige så snart man putter det ord på sine mål, virker det nærmere som en pligt og at hvis man ikke opnår de ting man sætter sig for, så går hele jorden under. Typisk er det også fordi at vi som mennesker, af en eller anden fjollet grund, altid sætter nogle mål for os selv som vi enten udemærket godt ved vi langt fra kommer til at opnå og ellers skriver vi mål på listen, som vi egentligt ikke gider at opnå.

Derfor sætter jeg mig aldrig for at jeg skal tabe mig 10 kg, stoppe med at spise slik, maks må bruge så og så mange penge hver måned osv. osv. Jeg giver i stedet mig selv nogle løsere rammer, og mærker efter hvad vil jeg gerne opnå dette år. Hvis jeg gerne vil have mere energi, føle mig friskere og få en bedre nattesøvn, så har jeg efterhånden lært at den bedste måde at opnå de ting for mig personligt, er ved at træne og spise grønt. Og så er det jo bare et bonus hvis kroppen dermed bliver en smule strammere. Og hvis jeg egentlig gerne vil spare op i stedet for bare at bruge alle mine penge sekundet de ryger ind på kontoen, så sørger jeg for at lægge et realistisk budget hver måned hvor jeg både sparer, men alligevel giver mig selv plads til at leve.

Det gælder om at spørge sig selv, hvad man får ud af de mål man sætter sig, og på den måde føle sig mere motiveret og dermed også kun sætter sig for at gøre ting man kan se meningen med, og som man reelt gider.

Jeg har derfor lavet en lille liste med 5 ting, som du måske kunne prøve af, for at se om hvor vidt de passer ind i dit liv. Jeg siger ikke at du skal gøre disse ting, eller at du nødvendigvis bliver et bedre og lykkeligere menneske af at gøre dem;) De er blot til inspiration til dig derude, som gang på gang sætter urealistiske mål for dig selv, hver gang januar kommer rullende. Se om du kan finde en mening med disse ting, og dermed inkorporere dem i dit liv, hvis det lyster naturligvis.
























På date med mig selv på Hafnia bar sidste år

1. Gøre flere ting alene (Tage i biografen, ud at spise, på museum)
Jeg forstår udmærket godt at det at sidde på en cafe eller i en biograf helt friviligt, uden nogen man kender omkring sig, for mange virker som en skræmmende eller helt absurd idé. Det tænkte jeg også, før jeg selv begyndte at gøre det. Jeg fandt hurtigt ud af at det virkede helt naturligt for mig, og at jeg på ingen måde følte mig akavet eller noget. Der er ingen der kigger på dig og tænker nogle grimme ting, nyd du bare dit eget selskab og nyd friheden! Frygt ikke hvis den ikke kommer til dig aller første gang, nogle skal bare lige prøve det et par gange før det føles behageligt. Jeg skal selv ind og se Mary Poppins i juleferien, og jeg glæder mig helt vildt haha.

2. Ryd ud i alt det du ikke bruger
Vi mennesker har aldrig været så materialistiske som vi er i dag, bare se denne video. Minimalisme er dog også et begreb flere og flere kender til, spørgsmålet om man er gladere med flere ting i sit liv er meget oppe og vende, og med god grund. Der er flere forskellige måder at gå til sagen på, hvad end du ønsker at leve den "fulde" minimalistiske livstil og eje under 100 ting, eller du blot ønsker at rydde ud i dit klædeskab er jo op til dig. Kig på alt hvad du har i dit liv, og her taler jeg ikke kun om de fysiske ting. Mails, billeder, abonnementer på alverdens hjemmesider og youtube kanaler du aldrig tjekker, folk du følger på de sociale medier. Alle disse ting fylder også en helt del mere end man lige går og tænker, så tag et kig på lidt af gangen og spørg dig selv om det bringer dig glæde. Her kan jeg anbefale du tager et kig på KonMari metoden, og Matt D'Avellas youtube.

3. Brug færre tid bag skærmen, eller tag det et skridt videre og snup en helt skærm-fri dag
Lidt i hånd med den sidste, vi er super materialistiske og super glade for vores telefoner, ja faktisk er vi rigtig glade for de fleste skærme i vores liv. Jo vidst tiden vi bruger bag skærmen kan sagtens bruges fornuftigt, sandheden er bare at det er de færreste af os der gør det. Prøv så småt at introducere skærmfrie tidspunkter i din hverdag, alt efter hvor glad du er for at bruge din tid bag skærme kan du jo starte ud med en time i ugen, eller måske om dagen? Det kan også være at du allerede nu er klar på at kalde søndag helt skærmfri? Jeg vil helt sikkert blive bedre til det, da man virkelig med tiden kan lære sig selv at det altså heller ikke er sværere at lade mobilen ligge derhjemme.















4. Vær opmærksom på dit pengeforbrug, og start en opsparings konto
Jeg føler virkelig ikke at denne har brug for den store forklaring, men ligesom med at nedsætte sin skærmtid, så lærer man altså også hvor mange penge man virkelig har brug for at bruge, når man nedsætter sit forbrug. Jeg shopper ikke som sådan længere, i hvertfald ikke nogle af de steder jeg gjorde for 1-2 år siden. Inden jeg køber noget spørger jeg mig selv om det er noget jeg har brug for, som regel kan jeg svare nej og har dermed sparet mig selv lidt der. Jeg køber heller ikke længere tøj fra nyt, med mindre der er tale om bæredytige mærker. Faktisk bliver de fleste af mine penge brugt på mad og oplevelser (og DSB orange billetter), ellers ryger størstedelen direkte ind på min opsparing.

5. Mærk efter i maven, vær mere mindfull og lev lidt mere i nuet
Jeg skal ikke til at lege sundheds guru eller yogi master, for den her er jeg selv mega dårlig til og foreslår den faktisk kun fordi jeg synes vi alle burde blive bedre til dette. Bliv bedre til at sig ja og nej, mærk efter i maven inden du tager nogle store beslutninger og lad være med at tænk på hvad der skal ske om 2 måneder (eller hvad der skal ske om en time for den sags skyld). Specielt den sidst nævnte skal jeg jeg blive bedre til!

Og der har I den så, listen med 5 ting vi alle nok kunne lære et eller andet af. Hvad siger I til det, er det fuldkommen åndsvagt eller giver det meget god mening? Er der noget af det I vil tage med jer ind i det nye år? Mine egne mål skal nok ramme bloggen, lige så snart jeg altså er kommet frem til nogle der giver mening for mig:) Kram herfra.

torsdag den 23. marts 2017

5 Trænings Youtubere Du Bør Kende














Når det kommer til træning får jeg rigtig meget inspiration fra Youtube, ligemeget om det omhandler nye øvelser, outfits eller andre smarte tips og tricks, så jeg kan bruge flere timer på bare at se video efter video. Derfor tænkte jeg at det var på tide jeg delte nogle af mine yndlings kanaler med jer, så i måske også kunne blive lidt inspirerede!

I dag har jeg valgt kun at vise kvinder, grundet det at jeg faktisk ikke ser nogle mandlige trænings youtubere.  Det er ikke med vilje, jeg har bare ikke fundet nogle der lige faldt i min smag af hensyn til videoer:) Med det sagt synes jeg at vi skal tage et kig på de 5 kvinder:



Hanna Öberg - Youtube, Instagram, Blog.
Hanna er en jeg først har fået øjnene op for, for nyligt men nu er hun virkelig en af mine favoritter! Hun kommer fra Sverige og har derfor også den fineste accent, når hun snakker engelsk hehe. Hun deler nogle super gode øvelser/træninger på både hendes Instagram og hendes Youtube kanal, og jeg kan derfor kun anbefale at følge hende begge steder. Jeg er virkelig glad for at have fundet hende!


Sarahs Day - Youtube, Instagram.
Jeg har fulgt Sarah on/off det sidste halve år, men her på det seneste har jeg været vild med hendes videoer. Både hendes attitude, udstråling, tips og bare den måde hun lever på er så inspirerende. Når det kommer til træning er hun specielt en god inspirationskilde med cardio og plyo træning (to ting jeg ikke altid er kæmpe fan af)


Naturally Stefanie - Youtube, Instagram, Blog.
Jeg har før nævnt Stefanie her, men jeg synes altså at hun fortjener endnu en anbefaling fra min side af. Stefanie er som jeg også nævnte i ovenstående indlæg fra Skotland, og har derfor en lidt kraftig accent (som man dog vænner sig helt 100% til). Stefanie er veganer og så styrketræner hun, så hende kan jeg relatere meget til. Super skøn pige, rigtig gode videoer.


Zoe Rodriguez - Youtube, Instagram.
Zoe deler nogle virkelig gode videoer, hvor hun formår at forklare sig selv super godt når hun viser diverse øvelser, hvilket nok er meget naturligt da hun har mange års erfaring inden for sundhed og personlig træning. Hun deler nogle helt simple rutiner, hvor de fleste kan følge med lige meget niveau.


Whitney Simmons - Youtube, Instagram.
Til sidst har vi Whitney, som også skal have kæmpe ros for hendes dejlige personlighed. Hun er også flittig til at poste på instagram så det kan derfor varmt anbefales også at følge med der. Whitney viser lidt af hvert, både styrketræning med vægt, simple kropsvægt øvelser samt HIIT træning. Godt og blandet, så der burde være noget for alle!

Og der har vi dem så, 5 af de trænings youtubere jeg ser på en ugentlig basis. Jeg håber at dette gav lidt inspiration til jeres næste træning, eller blot hvis i trænger til at få jeres abonnent liste opdateret på Youtube. I må alle have jer en rigtig god fortsat torsdag, jeg skal lige slappe lidt af inden jeg skal til møde på skolen. Elevråds dutys og sådan;) Kram herfra!

tirsdag den 31. januar 2017

Hjælp Til Kommende Konfirmander | 2017

Jeg må være helt ærlig med jer, egentligt havde jeg ingen planer overhoved om at lave nogle konfirmations indlæg. Bare tanken om at skulle igennem det hele en gang til var alt for voldsomt i mit hovede, og jeg var derfor fastsat på bare helt at ignorerer alt der havde med konfirmation at gøre. Og selvom det gør helt ondt i kroppen at skrive det her indlæg og kigge alle indlæggene igennem igennem, så er det gået op for mig at der helt sikkert sidder nogle kommende konfirmander (eller nonfirmander;), som ikke ville have noget imod et par konfirmations indlæg fra min side af. Så nu gør vi det alligevel, eller på en måde.

I dag deler jeg alle de konfirmations indlæg jeg lavede sidste år med jer, senere på ugen deler jeg en masse outfit idéer (alle sammen til under 1000,-) og til sidst runder vi af med personlige tips og tricks til dagen fra en der havde været igennem det hele, yours truly. Lad os bare tage et kig på det hele, jeg har fundet 6 indlæg frem til jer som jeg håber vil være til hjælp på den ene eller den anden måde.














Konfirmations Interview Ft. Karoline Haugaard & Cecilie Binau

I dette indlæg spurgte jeg to dygtige bloggere, søde piger og tidligere konfirmander om deres tips og erfaringer omkring det at blive konfirmeret. De havde begge to en masse kloge ting at sige, så jeg vil klart anbefale at alle kommende konfirmander læser med her!


Konfirmations ønsker 2016


Mine Konfirmations Ønsker

Hvis nu der skulle sidde nogle derude og tænke: "Hvad skal jeg dog ønske mig", så kunne der evt. være lidt inspiration at hente her, hvor jeg deler mine ønsker. Jeg havde specielt svært med at finde ud af hvor mange ting jeg skulle ønske mig, men vil se mene at jeg endte op med en fin lille mængde af ting.
















Konfirmation 2016 | Idéer Til Bordpynt

Bordpynt, blomster, dekorationer og alt deromkring var ting jeg hyggede mig gevaldigt meget med. Kig med her for at se mine bud på kreativ bordopdækning, pynt og nemme DIY's hvor de fleste kan være med.


Konfirmand outfits guide 1


Inspiration Til Konfirmations Outfittet

Skulle der sidde nogle derude der endnu ikke har styr på hvad de skal have på, og det ved jeg der er for jeg købte ikke min kjole før april (og jeg blev konfirmeret i start maj), ja så er dette indlæg til dem. Jeg tænker dog at de fleste af disse items enten må være udgået eller udsolgt, da indlægget trods alt er et over et år gammelt, derfor laver jeg som sagt et nyt indlæg senere på ugen med både kjoler, nederdele, bluser, skjorter, buksedragter og jakkesæt. Glæd jer!


Konfirmations pynt


Konfirmations Tilbehør | Smykker, Jakker Og Andet

Og når nu vi er i gang med outfittet, er det selvfølgelig vigtigt ikke at glemme lidt tilbehør. For selv hvis du ikke er til det helt store bling kan bare et lille smykke gøre en kæmpe forskel. Jeg bar som i kan se på billederne af mig en blomsterkrans fra Glitter, et ur samt ringe fra H&M og et par øreringe som jeg fik om morgenen. Helt simpelt men det gav alligevel lidt.














2 Måneder Siden | Min Konfirmation

Og til sidst har vi et indlæg med 10 billeder fra min egen konfirmation d. 7 maj. Bare for at give et lille overblik over hvordan dagen så ud. Ellers kan i se denne video hvor jeg også fortæller lidt, og nej sorry to say men del to kommer nok aldrig ud. Måske jeg kan samle kræfter til at lave en hel ny video på et eller andet tidspunkt, men det bliver altså ikke i år folkens. 

tirsdag den 17. januar 2017

Tre Trænings Favoritter















Indlæg indeholder affiliate links 

Jeg bør nok lige starte ud med at sige at dette indlæg altså ikke er sponsoreret af Fitness world, kortet fik blot sneget sig meget tydeligt med på alle billederne haha. Ikke desto mindre så skal dagens indlæg handle om træning, mere præcist nogle af mine trænings favoritter her for tiden.

Disse ting er ting der gør træningen bare en anelse lettere her i de kolde måneder, for jeg indrømmer gerne at det ikke altid er lige nemt at komme op og træne når temperaturen udenfor siger -3. Derfor synes jeg det er vigtigt, at finde nogle ting man ser frem til, eller nyder når det kommer til ens træning.

Den mest indlysende ting er selvfølgelig at finde den form for træning man bedst kan lide, når man har fundet ud af det gør det gamet lidt nemmere. Disse ting er bare supplerende ting der gør det hele lidt sjovere. Læs med!
















1. BCAA. Jeg vil starte ud med et supplement som faktisk er det eneste jeg tager, hånden på hjertet. Jeg holder mig mest af alt til wholefoods og sådan, men da Bodylab tilbage ved black friday annoncerede at de gav en hulens masse af disse gratis væk, så var jeg hurtig og fik klikket en hjem. Jeg drikker den både inden, under og efter træning, altså ikke 3 forskellige "portioner", blot den samme der holder længe (med mindre jeg befinder mig på stairmasteren;). Jeg har mærket en kæmpe forskel i både min krop og træning siden jeg introducerede dette vidunder pulver i min kost. Læs alle fordelene ved BCAA lige her!

2. Den rette playliste eller serie på Netflix. Jeg forstår slet ikke dem som kan træne uden noget musik i ørene, altså med mindre de har en træningsmakker med sig. Jeg skal have en killer playliste kørende, ellers er min motivation helt død. Jeg er specielt glad for Trap nation, i ved sådan noget forfærdeligt musik der er helt stille og så dropper beatet? Det er helt fantastisk trænings musik for mig personligt haha. Står den på cardio i form af enten incline powerwalk, crosstrainer eller stairmasteren ser jeg altid netflix, ellers er der ingen måde jeg kommer igennem det. Løber jeg intervaller på løbebåndet hører jeg musik, for så kan jeg alligevel ikke følge med på skærmen.














3. Træningsmakker eller et yndlingshold. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at træne alene, tværtimod jeg elsker det fordi jeg bliver helt vild koncentreret, og kommer totalt in the zone hvis i forstår. Dog er der bare nogle dage hvor at det kan være rigtig svært at få mig selv ud af døren, derfor kan det være en kæmpe hjælp at få en besked fra Victoria der spørger om vi skal træne. Et alternativ til dig der ikke har en træningsmakker kunne være at finde et hold du nyder at træne på, så bliver du nødt til at tage afsted, for der er jo ingen der gider betale en bøde for ikke at møde op, vel?

Der havde vi dem så, nogle af de ting der gør min træning en anelse nemmere her for tiden. Andre ting at tilføje på listen kunne være nyt træningstøj eller tanken om at få varmen, jeg fryser helt vildt lige nu! Dog har jeg ikke tid til træning lige i dag, da jeg skal til møde på skolen. Sådan er det når man sidder i elevrådet;)

Jeg håber at indlægget gav lidt inspiration på trænings fronten, og så må i have jer en hyggelig tirsdag eftermiddag, Kram.

lørdag den 14. januar 2017

Lørdags Links | Kom Godt I Gang Med Året












Lige om snart er der gået 2 uger af dette år, tiden går stærkt og folk omkring mig er enten i fuld gang med at prøve at opnå deres mål, de andre har allerede smidt håndklædet i ringen. Det kunne tænkes at de havde for høje forventninger til selv (noget jeg selv kender meget godt til), eller måske det egentligt bare gik op for dem at det der med nytårsforsæt og sådan slet ikke sagde dem noget.

Hvis nu der skulle sidde nogle derude der havde brug for et lille skub, eller blot lidt inspiration til nogle mål og ting at begive sig ud i her i det nye år, så vil jeg rigtig gerne hjælpe jer lidt på vej i dag. Jeg har samlet 6 indlæg, som alle sammen har fokus på at gøre dette år endnu bedre end det sidste. Jeg håber i får noget inspiration, jeg vil i hvertfald tage rigtig mange af tingene til mig. Kram fra mig, og god læsning derude.

Mother: 10 ways to challenge yourself in the new year

Sunday Chapter: 15 ways to declutter your life this year

Career Girl Daily: An incredibly smart idea to get your life together this year

Home Song: 10 cleaning and simplifying tips at home for the new year 

Hello Glow: 11 life-changing wellness habits to start in the new year

Popsugar: 12 things to add to 2017 for a healthier, happier year

torsdag den 24. november 2016

Brug Af Kokosolie | Mere End Madolie














Over de sidste par måneder, er mængden af hudplejeprodukter jeg bruger skrumpet en hel del. Lige nu består min samling blot af Lush's tea tree water og deres grease lightning, og så mirakel produktet som dagen indlæg kommer til at handle om: Kokosolie!

Jeg har aldrig nogensinde stødt på noget så simpelt og effektivt som kokosolie, som samtidig fungerer til et hav af forskellige ting. Nedenfor har jeg listet 8 af de ting jeg bruger kokosolie til, for at give jer lidt inspiration til at tynde ud i mængden af produkter i skabet, samt spare en masse penge.

Der er selvfølgelig den ikke så fede ting, at lugten ikke lige er alles kop te. Jeg har personligt vænnet mig til den, ellers findes der smagsneutral kokosolie derude. Den burde have den samme effekt som den almindelige, men jeg har ikke selv prøvet det.

Makeupfjerner: Tag en lille klat imellem fingrene, du behøver virkelig ikke en stor mængde da olien øjeblikkeligt smelter. Gnub det rundt i ansigtet/ved øjnene, og rens derefter huden af med en fugtig klud eller svamp. Den eneste ulempe ved dette er hvis man er så uheldig at få lidt i øjnene, så gælder det bare om at blinke lidt, og så skulle alt være i den fineste orden efter et par minutter.

Scrub: Bland kokosolie med sukker i en skål, jo mere sukker desto grovere scrub. Jeg bruger denne overalt på kroppen, også i ansigtet. Den efterlader huden super blød bagefter, og er helt perfekt til her om vinteren på huden godt kan blive lidt træt og tør.

Ansigtscreme: Ligesom når du fjerner makeup, tag en lille klat og og smelt i håndfladen, og fordel herefter i ansigtet. Jeg bruger typisk lidt ekstra om aftenen, eller inden jeg skal ud i kold vind og luft for at beskytte min hud.

Hårolie: Denne er tricky, for lidt og det gør ingen forskel og for meget så er din frisure ødelagt indtil næste hårvask. Men den rette mængde af olie i håret efter et bad, giver mine krøller et super lækkert look. Helt klart et af de bedste frizz-midler der findes!














Knopper og ar: Dette er den seneste ting jeg er
påbegyndt på, nemlig som behandling til de der små dumme knopper på overarmene og nogle af de ar jeg også har på armene. Jeg smører et semi-tykt lag på armene hver aften, og indtil videre har jeg allerede set fremskridt med knopperne. Arene er dog lidt svære at komme af med, men jeg lader blot lidt mere tid gå før jeg kan dømme ordentligt.

Læbepomade: Smør et lag på læberne, og prøv at lade være med at slikke det af (denne er svær hvis du er meget glad for kokos, det er jeg heldigvis ikke)

Pleje af neglerødder: Smør lidt på ved både neglerødder, negle og knoerne. Det fungerer fuldstændig ligesom en håndcreme, hvis ikke bedre.

Barberings creme, både under barbering og efter: Den behøver vist ikke den store forklaring, super blødgørende og mega lækker til når benene godt kan være lidt tørre efter sådan en tur med skraberen;)














Og  det var sådan set det for min liste her, gav det noget inspiration? Skal i have et stort glas kokosolie ned i vognen næste gang i handler? Jeg kan i hvertfald helt klart anbefale at i giver nogle af de her tips et forsøg, og så må i meget gerne melde tilbage hvordan de virker for jer! Kram herfra.

onsdag den 9. november 2016

Vintertræning | Sådan Holder Jeg Varmen & Motivationen Oppe



Endelig er det blevet efterår og vinteren nærmer sig, så kan jeg sætte min træning på pause og bare slappe af indtil januar-februar måned. Tænker du sådan? Hvis du gør er det (måske) på tide at ændre holdning, ikke for at være en lyseslukker. Hvis dine vintermåneder både kommer til at bestå af julemad, chokoladekalendere og generelt bare lidt flere snacks. Samtidig med at du ingen motion får, så gør du det ufatteligt svært for dig selv at starte op igen, nå den der "Oh shit det er marts måned, jeg er slet ikke klar til forår og sommer" panik rammer dig. Inden jeg skriver videre vil jeg lige nævne højt og tydeligt, at jeg ikke tror på sommer og bikini kroppe. Jeg tror på at du skal være sund hele året rundt, spise chokoladekalenderen i december og træne når du føler for det (måske lidt oftere hvis du ligesom mig godt kan lide at presse dig selv).

Der er så mange fordele ved at træne i vintermånederne, jeg har skrevet om nogle af dem her, samtidig med at jeg giver mine bedste tips og tricks til hvordan du kan gøre det hele lidt nemmere.














Lag på lag på lag på lag... Ligesom du normalt ville begive dig ud i vinterkulden, en tynd trøje er simpelthen ikke nok! Du behøver ikke at have 8 trøjer på, du kan sagtens nøjes med en enkel jakke af god kvalitet der både er vindtæt og holder varmen. Hvis jeg beslutter mig for at løbe en tur har jeg som regel en t-shirt eller tynd langærmet trøje på, efterfulgt af 2 tykke trøjer. Fra collagen nedenfor ejer jeg den hvide haglöfs fleece (som jeg også er iført på billederne). Indenunder den har jeg for det meste den grå nike trøje, som jeg viste frem her.

Reflekser og neon farver er et must hvis du begiver dig ud i mørket. Dette er en ret åbenlys en som jeg ikke vil gå for meget i dybden med. Hvis du ikke er vild med tanken om en hel jakke i refleks gul, så kan du sagtens nøjes med en buff eller en hue, og så måske et par refleks slap wraps om hånd ledende og anklerne.


Winter fitness - Stay warm


Hjemme træning kan gøres på mange forskellige måder. Youtube videoer, lette basisøvelser på en yogamåtte, hulahop ring, dans.. Muligheder er der nok af, og det bedste af det hele er at det meste kan gøres foran tv'et, og nogle af tingene kan endda gøres i nattøj. Win! Jeg træner ikke selv direkte til youtube videoer, jeg ser dog nogle som giver mig inspiration til øvelser i centeret (indlæg kommer). Men hvis jeg alligevel skulle kunne anbefale nogle ville det være  Rebecca LouiseTess Begg og Chloe Ting. Du kan evt. investere i et par håndvægte, de kan bl.a. fås billigt i Harald Nyborg. Ellers duer et par vandflasker eller en tung bog også helt fint.

Du får varmen når du træner, hvilket et rigtig lækkert hvis du ligesom mig er en værre frossenpind. Det her er 100% en af de ting der får mig op i centeret, tanken om at jeg fryser vanvittigt meget lige nu, men om 20 min når jeg er i fuld gang med opvarmningen er den kulde gemt langt væk.

LÆS OGSÅ: Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Få  varmen bagefter. Det her lyder sikkert lidt spøjst når vi lige har haft sidste punkt, men hvis nu du har været udenfor og træne er der virkelig ikke noget bedre end tanken om at varmt bad bagefter. For selv hvis du får varmen af den løbetur, er jeg sikker på at der er en eller anden kropsdel der alligevel er frosset til is. En løbetur med bidende frost i kinderne, efterfulgt af et varmt bad er noget af det lækreste synes jeg, det ved jeg at jeg ikke er alene om.

Du bliver glad! Når du træner producere din krop endorfiner, som kort sagt er kroppens naturlige "glæde stof". Og vi danskere har i den grad brug for mere glæde i livet, når nu vores vinter varer 5-6 måneder. Så go head, dans rundt om træet juleaften og spis lidt mørk chokolade (det udløser nemlig også endorfiner).














Og  så nåede vi sørme endelig til vejs ende i dette indlæg, er i der stadigvæk eller var det alligevel for langt? Jeg føler i hvert fald selv at jeg fik delt nogle af mine bedste tips, og håber da selvfølgelig at det kunne bruges? I må endelig dele hvis i selv har nogle fif til træning i disse vild kolde tider, tanken om sne er helt uoverskuelig lige nu. Jer i den vestlige del af Danmark, i har allerede fået sne flere af jer, er det slemt eller går det? Jeg sender varme kram herfra.

fredag den 26. august 2016

3 Veganske Youtubere Du Skal Følge





















Denne fredag eftermiddag vil jeg dele nogle af mine yndlings veganske youtubere med jer, så i har lidt at bruge weekenden på;) De er alle 3 nogle piger som jeg har fulgt et godt stykke tid nu, og jeg nyder at deres forskellige videoer. De har nemlig alle sammen en meget forskellig måde at lave deres videoer på vil jeg mene, specielt Annie som bare er så dygtig til det med redigering. Hos Tess finder jeg rigtig meget inspiration til nye opskrifter og nye måder at træne på, og det samme gælder Stefanie. Dog skal jeg lige understrege at hvis du ikke har det så let med engelsk kan Stefanies videoer godt blive en udfordring for dig, hun kommer nemlig fra Skotland og har en meget kraftig accent. Jeg har vænnet mig til den og synes hun har en smadder sød stemme haha.

Alle deres kanaler er linket under billedet, og jeg vil stærkt anbefale at i tager et kig hos dem alle. Rigtig god weekend til jer alle, når i når dertil! kram.

tirsdag den 9. august 2016

Et Kig I Gemmerne | 4 Indlæg Til Nemmere Opstart Efter Ferien














I dag skal vi endnu engang kigge tilbage på nogle af mine gamle indlæg, denne gang med fokus på opstart efter ferien. Lige meget hvor meget ferie du har haft, er jeg sikker på at det ikke har været helt nemt at starte op igen. Eller måske har det, det er jo lidt forskelligt fra person til person, men jeg kan i hvertfald med sikkerhed sige at størstedelen nok ikke ville have noget imod en uge ekstra. Så hvad end du allerede er startet i skole, på arbejde eller noget helt tredje eller du ligesom mig stadigvæk lige skal nyde det allersidste. Ja så passer de her indlæg til dig. Kig med, og se om der er noget nyttigt imellem!



Noget af det allervigtigste i en travl hverdag, er at huske at slappe af en gang imellem. I dette indlæg (som forresten var et kæmpe hit på facebook, da det kom ud) deler jeg 6 af mine bedste tips og tricks til at koble helt af.



Kan i fornemme at jeg har noget med tallet 6? I dette indlæg deler jeg nogle ting som jeg nyder at bruge min fritid på i hverdagen, både afslapning og lidt mere aktive aktiviteter.





















Og apropos aktive aktiviteter, så skrev jeg i juli måned sidste år et indlæg om hvordan man kunne gøre det at træne lidt nemmere. For mig er træning nemlig noget af det der giver mig allermest overskud og energi i en travl og hektisk hverdag. Dette indlæg kan muligvis gøre det lidt nemmere at komme i gang igen, hvis den normale træningsrutine er blev gemt lidt væk i ferien.















Og til sidst har vi endnu et indlæg der omhandler sundhed, både fysisk og psykisk. For mig er en sund hverdag nemlig lig med en god hverdag (for det meste). For som jeg også skrev før, så får jeg rigtig meget overskud af at træne og leve sundt, hvilket gør en kæmpe i hverdagen.

Det var alt for denne gang, havde du håbet på et indlæg omkring hvordan man kunne gøre tiden i selve skolen/på arbejdet lidt nemmere? Lucky you, indlæg kommer senere denne uge eller i starten af næste uge. Så hold udkig efter det:) Jeg vil smutte, jeg har nemlig et par ærinder jeg skal have ordnet. Kram herfra, når vi skrives næste gang er jeg et år ældre.

lørdag den 25. juni 2016

8 Billige Eller Gratis Sommeraktiviter











Først og fremmest, rigtig god sommerferie til alle der ligesom mig nu endelig har ferie! Jeg har set frem til denne ferie, da det betyder at jeg forhåbentligt kommer til at være meget mere aktiv herinde, hvilket er noget jeg har savnet ret så gevaldigt de sidste par uger! Jeg har en masse idéer skrevet ned på diverse lister og noter, så det skal nok blive godt!

I dag vil jeg dele nogle tips til sommeraktiviteter for dem som enten er på et budget eller dem som blot er på udkig efter ting at bruge sin sommer på. Mange af tingene har lokation i København og Sjælland, men det er selvfølgelig fordi at det er de steder jeg kender til. Jeg har også prøvet at kigge lidt rundt på nettet for at finde aktiviteter i/på Jylland, Fyn og øerne, dog uden held. Jeg siger jer det er besværligt at finde de rette informationer når man ikke er bekendt med siderne. Men selvom denne liste egner sig bedst for os i øst danmark, så vil jeg mene at alle kan få gavn af den alligevel.

Zulu sommerbio) Hvis ikke du allerede kender til dette, så er det sørme på tide! Zulu sommerbio er en udendørs aften-biograf, som du kan opleve i juli-august måned ove hele landet. Det er 100% gratis og du kan selv medbringe mad og drikke samt noget at sidde/ligge i. Typisk vil der også være nogle sponsorer der deler gratis snacks ud, ikke dårligt. i kan læse mere og se dette års program lige her.

Bakken) Er af hvad jeg ved, den eneste forlystelsespark i Danmark hvor du kan komme gratis ind. Dog koster et turpas 220,- (du kan spare op til 50,- pr. turbånd, hvis du bestiller online +7 dage før dit besøg), men hvis du sammenligner med Tivoli hvor at entre koster 100,- og turpas koster 220,-, så har du jo sparet 100,-. Man kan selvfølgelig også bare nyde en dag på bakken uden at prøve nogle forlystelser, Det er også super hyggeligt.

Rosenborg slot, botaniske haver og andre parker og naturområder) De fleste parker og haver og rigtig mange slotte og lign har gratis entre, og det giver god mulighed for en god sommerdag. Medbring en picnic kurv hvis tilladt, et strandtæppe og en god bog (eller dine bedste venner) og nyd solen i andre omgivelser. Man kan også vælge og gå lidt rundt derinde, og gå på jagt efter flotte nye syn.














Lån en god bog) Apropos at medbringe bog, i Danmark er det 100% gratis at låne bøger på biblioteket. Det er det sikkert også mange andre steder, men det gør det ikke mindre sandt;) Jeg er ikke den bedste til at sætte mig ned og bare læse en bog, til trods for at jeg har været det.

Rundetårn og Vor frelser kirke) Er to gode steder du kan tage hen, hvis du ønsker en god udsigt over København. Prisen for en tur op i Rundetårn koster 5,- hvis du er mellem 5 og 15 år, og du skal af med 25,- hvis ældre. For at nyde en god udsigt over Christianshavn området oppe fra Vor frelser kirke, skal du af med 40,-. Gratis entre for alle på 14 år og under.

Tag træningen med udendørs) Det er de færreste der ønsker at være indelukket inde i et klamt og varmt fitnesscenter, når solen bager udenfor. Derfor vil jeg anbefale udendørstræning, evt. om morgenen eller aftenen hvor det ikke er lige så varmt. Og det behøver ikke nødvendigvis at betyde gå/løbe/cykel ture, find ud af om der nogle legepladser eller udendørs træning faciliteter i nærheden af dig. Befinder du dig ligesom mig på vest/øst Amager, så kan du besøge Amager strand der har to udendørs trænings stationer, eller cafe 8tallet hvor at du også finder en. Det bedste af det hele er at det ingen penge koster! Få mere inspiration til udendørstræning lige her.














Fælles picnic, grillaften eller lign) Det her er nok lidt af en no brainer, men en fællesspisning er noget af det hyggeligste og hvis i aftaler at alle medbringer noget, kommer det hurtigt til at koste ingenting.

Gå på tilbudsjagt eller på loppemarked) Okay den her kan godt komme til at koste lidt, men det er sommer og stort set alle online shops og butikker er i fuld gang med deres sommer sale. Asos har f.eks. op til 50% rabat, Nelly går helt op til 60% og det samme gælder H&M. der er altså penge at spare. Ønsker du dog at spare endnu mere er sommeren fyldt med loppemarkeder over hele Danmark, se her hvilke markeder der foregår i nærheden af dig.

Og bum, så nåede vi bunden af denne liste. Der er selvfølgelig mange flere ting man kan få tiden til at gå med, uden af at bruge en øre, men dette var blot et lille udpluk af nogle af mine yndlings aktiviteter. Hvad er jeres yndlings ting at lave om sommeren, der ikke koster det store? Lad mig hører om det i kommentaren. kram herfra.

lørdag den 26. marts 2016

Tips Til Nye Veganere
















Dette indlæg har været længe undervejs, og jeg har haft noterne skrevet til det i et stykke tid nu. Men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at bringe det til live. Til dem der skulle være i tvivl så har jeg været veganer siden september/oktober sidste år, og inden da var jeg vegetar i 3 måneder og inden det var jeg så pescetar (vegetar der spiser fisk) i et år. Kort fortalt har jeg ikke spist kød (ko, gris, fjerkræ) i ca. 1 år og 10 måneder og min krop har aldrig haft det bedre. Jeg skal dele nogle af mine bedste råd og tanker til nye veganere, nogle ting som jeg selv har fundet meget nyttige.

Hvis nogle skulle sidde og undre sig over hvad en veganer er, så er det en person der hverken spiser kød, fisk, æg, mejeriprodukter, honning og andre ingredienser der kommer fra dyr af. Udover det bruger vi heller ikke produkter der indeholder nogle af ovenstående ting eller er testet på dyr, vi går ikke med læder og pels. Og til sidst støtter vi heller ikke underholdning som f.eks. Zoo, cirkus, elefant ridning eller seaworld.

Belær dig selv) Okay det lyder lidt mærkeligt sagt på den måde, men jeg mener educate på engelsk og det her var den bedste oversættelse jeg kunne komme på. Du vil blive mødt af mange kommentarer og spørgsmål ang. din nye livsstil, derfor er det rigtig godt at være forberedt med nogle facts og comebacks så du ikke bare står og ryster på skuldrene når du bliver spurgt: "Hvad med protein?", "Du har jo brug for kalk, du kan ikke bare lade være med at drikke mælk" eller den simple korte "Men.. Bacon". Det gælder om ikke at lyde for pressende og aggressiv men stadigvæk have et tonefald der viser at det her er et vigtigt emne og at du har et budskab du gerne vil ud med. Se dokumentarene "Forks over knives", "Cowspiracy" og "Fat, sick & nearly dead". Du kan også se youtubere såsom "that vegan couple", "Freelee the banana girl" og "Bite size vegan" for at få god viden du kan bruge som argumenter.

En anden ting er at skabe en forbindelse helt etisk, for når først du har set "Earthlings" (lige her på youtube, vær opmærksom på at der er flere versioner), ja så vil du ikke kunne få dig selv til at spise en steak nogensinde igen.

Vær forberedt) Kommentare og spørgsmål er ikke det eneste du skal være forberedt på, det er nemlig en god idé altid at have snacks på dig! Trust me, du ønsker ikke at ende et eller sted henne hvor der igen madmuligheder er når du er sulten. Og hvis der er er det som regel umodne bananer fra 7-eleven der koster 8,- eller en eller anden snack du skal betale en halv bondegård for. Bare sørg for at altid have noget frugt, en bar, en juice eller smoothie eller andet på dig hvis nu sulten skulle ramme. Jeg kan ikke tælle på bare to hænder hvor mange gange det at have en figenstang med mig har reddet mig.


Spis nok) LIdt sammenhængende med den ovenstående, og så alligevel ikke. Når du ikke spiser kød og mejeriprodukter (som er nogle af de ting der indeholder allerflest kalorier) er det selvfølgelig vigtigt at du får det andre steder fra. Derfor er det altså ikke nok bare at spise 1200 kalorier dagligt, slet ikke hvis din kost primært består af salat og grøntsager. Selvfølgelig er det vigtigt at at man husker at spise grønt  men det er også vigtigt at man husker at spise korn, stivelse og frugt. Jeg spiser typisk 1800-2300 kalorier dagligt og sådan trives jeg bedst. Jeg lover at der snart kommer lidt indlæg med hvad jeg spiser i løbet af dagen, men inden dag kan en hurtig søgning på youtube være til stor hjælp.

Få inspiration) Hvis du tænker at vegansk mad er kedeligt, så kan du godt tro om igen! Du kan stadigvæk spise både pandekager, lasagne og is- bare for at nævne nogle eksempler. Og det bedste af det hele er at det er helt uden grusomhed og du gør både miljøet og din krop en tjeneste! Skulle du mangle lidt inspiration til hvad du skal spise, ja så er internettet din ven! Jeg planlægger at lave et indlæg med mine yndlings veganske youtubere, blogs og instagrammere. Men inden da kan i altid gå ind i instagram app'en på jeres mobil og se hvem jeg følger på min veganske profil (Isasveggielife), der er i hvertfald masser af inspiration at hente.

Det var alle de vigtigste tips jeg lige kunne komme på i denne omgang. Hvad er jeres tanker om veganisme? Er det noget i har overvejet? Jeg synes i hvertfald at alle burde prøve det bare en gang i deres liv! Og som That vegan couple siger:

"Going vegan is not the most we can do, it's the least we can do"

søndag den 28. februar 2016

H&M Favoritter + Rabatkode

H&M favorites

Halløj halløj allesammen! Jeg tjekker lynhurtigt ind for at fortælle jer at i, i dag (og kun i dag) kan spare 10% og fragten på jeres ordre på H&M. Jaja jeg ved godt at 10% ikke er den vildeste rabat, men der er alligevel lidt penge at spare specielt når fragten også er hævet fra (for det er de færreste der rent faktisk orker at tage ud i en fysisk butik søndag eftermiddag tænker jeg). Alt i skal gøre er at bruge koden 3293 ved check ud og det gælder altså både for damer, herre, børn og home. Dog tænker jeg at koden ikke virker på allerede nedsatte vare da de aldrig gør det;). Jeg har selv tænkt mig at klikke dette mega nice banan-net hjem lige om 2 min, da mit veganer hjerte simpelthen ikke kan sige nej til det. Og jeg kan jo bruge det til både mit idrætstøj, når jeg handler, når jeg overnatter hos en veninde osv. Win win!

Rigtig god shoppelyst allesammen! kram.

fredag den 19. februar 2016

Konfirmation 2016 | Idéer Til Bordpynt
















I dag bringer jeg jer en collage fyldt med inspiration til bordpynten til den kommende konfirmation, runde fødselsdag, jubilæum, dimension eller noget helt femte! Jeg kan godt se at collagen er fyldt med blomster og måske er det ikke alle der er ude efter at holde en flower power fest, men selv synes jeg bare at de tilføjer et rigtig fint og friskt pust og lysner det hele lidt op. Selv er mit tema til hele konfirmationen marmor og rosegold da det er to af mine yndlings kombinationer, og jeg bare elsker det klassiske og simple look. Jeg er stadigvæk i gang med at drøfte idéer med mig selv om hvordan det skal se ud, men jeg har et meget klart billede af ca. hvordan jeg ønsker det. Jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer når jeg har fundet ud af det:)

I kan finde flere idéer til borddækningen på min pinterest lige her.

Så er det nu jeg spørger alle de kommende konfirmander om de har fundet ud af deres borddækning, og om denne collage måske gav lidt inspiration? Hav en god dag allesammen, knus.

LÆS NU: Inspiration Til Konfirmations Outfittet

søndag den 7. februar 2016

16 Essentials Til Den Perfekte Søndag




















Hej piger. Sidste dag på ugen, nogen elsker den og andre vil helst bare ignorere faktummet at det er mandag igen i morgen. Jeg tror sådan set bare det kommer lidt an på hvem man er, og om man nyder det man bruger sin tid på. Selv er søndag jo ikke min yndlingsdag, men det er heller ikke den værste. Jeg skal bruge dagen på at lave invitationer til min konfirmation, fuldende min ønskeliste, pakke min taske til i morgen, finder nogle idéer til aftensmaden den kommende uge og så kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave lidt HIIT full body træning (med fokus på ben). Så vi får se hvor godt vi når det hele. Jeg har i hvertfald samlet en lille liste her til jer, med nogle af de ting jeg godt kan lide at have omkring mig på en søndag.

1) Sweatpants eller pyjamas shorts, jeans er ikke en ting om søndagen
2) Og dertil et par sutsko eller hyggestrømper. De strømper jeg har på er fra H&M i London, men jeg har fundet 3 par der minder om på den nedenstående collage der lige ret godt
3) Et blødt tæppe, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre mit Lotus tæppe fra jysk af!
4) Pudder, godt med pudder
5) Og naturligvis en seng dertil
6) Et abonnement på enten Netflix, viaplay eller lignende
7) En varm drik, jeg er vild med kaffe og earl grey te. Begge to med sukker
8) En god ansigtsmaske
9) En sød hund at kæle med
10) Opskriften på lækre pandekager
11) Stearinlys
12) Et par gode gå sko, så du kan komme ud og få lidt frisk luft i løbet af dagen
13) En notesbog til at skrive planer ned for den kommende uge
14) En god playliste
15) Snacks
16) En badekåbe, jeg har haft min i sådan ca. 4-5 år og den er mit kæreste eje!


Sunday

Det var alt for idag, jeg vil gå tilbage til den der ønskeliste. Det er ikke helt nemt, jeg vil jo gerne have at der ønsker nok men der skal heller ikke være for meget på den. God søndag!

søndag den 10. januar 2016

Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Når vi går ind i et nyt år er det meget normalt at træning, sundhed og vægttab er noget alle snakker om. Diverse fitnesscentre reklamere omkring deres ekstra billige januar tilbud, supermarkeder sørger for at sætte diverse superfoods på tilbud og alle deres spotvarer er enten løbetøj, kogebøger eller kettlebells. Og så er "tabe mig", "begynde at løbe" eller "spise sundere" på toppen af alles nytårsforsæt lister. Ergo er det altså meget svært at overse alt dette new year, new me halløjsa. Måske har du også sat dig dig for at leve lidt sundere dette år, men har svært ved at komme i gang? I dag vil jeg fokusere på nemme tips og tricks og hvordan du kan gøre træning sjovere.

1 - Serie Workout) Hvis du ser dig selv som lidt af en couch-potato, så er denne workout lige noget for dig. Vælg din yndlingsserie og sæt et afsnit på, nu skal du lave nogle regler. Lad os sige at du ser Friends: Hver gang scenen foregår i Monicas lejlighed - squat, Joeys lejlighed - russian twist, Ross' lejlighed - løb på stedet, Coffeehouse - armbøjninger. Du kan også sige, hver gang chandler laver en sarkastisk kommentar eller Joey flirter med en - lunges. Bare lav dine regler til din egen serie og alt efter hvor langt afsnittet er får du dig en god omgang træning på 20-60 min. Og så foran tv'et endda;)

2 - Bevæg dig når du har mulighed for det) Tag trappen, rejs dig op og gå en lille tur en gang i timen, stræk efter du har fuldendt en opgave, dans når du hører en god sang, squat mens du børster tænder... Mulighederne er uendelige, det gælder bare om at gøre det. Der var jo ingen der sagde at træning behøvede at være vanvittig hårdt.

3 - Drik mere vand) Det er ikke første gang du hører det, og det er der en grund til. Vand spiller en kæmpe rolle i din sundhed, det hjælper blandt andet med at hive alle de dårlige ting ud af kroppen, giver dig mere energi, gør huden renere, hjælper dit immunforsvar og meget mere. Jeg anbefaler at drikke et kæmpe glas vand lige som du står op, og derefter bare blive ved med at drikke i løbet af dagen. Jeg bliver lidt drillet med det henne i skolen eftersom at jeg har en 1 liters flaske med og skal på toilettet 2 gange i løbet af en lektion, men jeg er ligeglad for hvis ikke jeg drikker vand for jeg hovedpine og fungerer generelt bare skidt!

4 - Husk hvem du gør det her for) Hvis du har besluttet dig for at leve sundere, fordi du vil gøre din eks jaloux eller noget i den stil ja så kan du godt glemme alt om at nå dine mål ( i hvert fald med den tankegang). Gør det for dig selv, eller nogen der ser op til dig. Gør det fordi du har lyst, ikke fordi årstallet er skiftet eller fordi du prøver på at bevise noget overfor nogle. Husk det!

5 - Dokumenter undervejs)  Og her tænker jeg mere på før og efter billeder, og ikke hvad vægten eller målebåndet siger. Muskler vejer mere end fedt derfor kan du ikke regne med hvad vægten siger. Og målebåndet kan nogle gange tale sandt, f.eks. rundt og livet og hofterne. Men som regel ikke omkring lårene, i hvertfald ikke i det lange løb. For alt efter hvordan du træner kan dine lår jo vokse meget eller lidt, hvis din plan er at løfte vægte og lign skal du nok regne med at muskelmassen vokser lidt i lårene, og det er jo helt i orden! Og husk du ikke skal bruge det her i mod dig selv, men som en motivation til at se hvor langt du er noget.

Var der nogle af de her tips der sagde jer noget? Husk nu at ikke stræbe alt for hårdt, gør ting i dit eget tempo og undervejs vil det blive nemmere fordi at du bliver stærkere- og så kan du sætte tempoet op. Gør hvad der gør dig glad, drop slankekuren (de nytter alligevel ingenting), fokuser på at spise mere __ i stedet for mindre __ (du fylder selv det blanke ind med sundt og usundt), og så nyd det nye år så godt som du kan. Nu vil jeg hoppe under dynen, har fået en smule hovedpine af at bruge stearinlys som skrivebordslamper. Pas på jer selv, kram:)

fredag den 8. januar 2016

Tips Til En Produktiv Weekend | 21 Idéer














Så blev det fredag og weekenden er endelig ankommet, hvordan var jeres første uge tilbage fra ferien? Min var ok, men det er nu alligevel meget rart med 2 fridage. Det er det selvfølgelig altid haha. Måske har du ikke lyst til bare at dovne den af denne weekend? Jeg har i hvert fald lyst til at være produktiv, så hvis du også har det sådan så er i dag din heldige dag! Jeg giver jer nemlig 21 idér til en produktiv weekend!
Lad os komme i gang.

1) Svar på mails, slet de unødvendige og frameld dig nyhedsbreve der ikke er nyttige/ikke interessere dig.

2) Opdater dine playlister. Her i går kiggede jeg på min "Faves" spotify playliste, og det gik op for mig at den var fyldt med sange og kunstnere jeg ikke bryder mig om længere. Så slet det du ikke kan lide, og gå på jagt efter noget nyt.

3) Sorter og ryd op i dit klædeskab. Ligesom med musik har du nok også en masse tøj du ikke bruger længere, så skil dig af med det.

4) Ryd op. Simple as that.

5) Og herefter kan du jo ligeså godt lige svinge støvsugeren;)

6) Og Skifte sengetøj..

7) Planlæg blogindlæg til den kommende uge.

8) Og hvis ikke du allerede har en blog, opret en. Blogger skibet sejler hurtigt og der er efterhånden så mange passagerer om bord at det er svært at blive lagt mærke til.

9) Lav en madplan til den kommende uge, og handl derefter ind.

10) Og nu når vi alligevel snakker om den kommende uge, skriv planer og opgaver ind i kalenderen.

11) Apropos kalender, hvad med at printe en gratis en til væggen/skrivebordet ud? Jeg har denne fine en i år.
















12) Lav lektier eller arbejdsrelaterede opgaver.

13) Kan du huske det der tøj du sorterede fra tidligere? Vi kan jo ikke bare smide det væk, sælg det i stedet for på nettet. Der er masser af muligheder: QXL, DBA, Tictail, Tradono eller Lokale facebook grupper. Du kan også se om der nogle kommende loppemarkeder i nærheden (selvom den sæson nok ikke starter før april/maj). Evt. kan du donere det:)

14) Ryd ud i din makeup. Der er nok også nogle ting du ikke bruger der bare ligger og samler støv, eller måske ting som egentligt er gået en anelse over udløbsdatoen.

15) Og når du er færdig med makeuppen kan du dykke videre i neglelak, hudpleje og hårprodukter.

16) Let rumpetten og få lidt luft eller motion. Det behøver ikke er være noget crazy 2 timers crossfit, spinning, taekwondo klasse. Bare noget der tager pusten fra dig, din krop vil takke dig.

17) Ryd op i alt skramlen der ligger på computeren. Gamle filer, videoer, dokumenter, billeder og andet der bare fylder unødvendigt plads op? Nej tak, farvel!

18) Orden lidt vasketøj, vi vil jo gerne have at yndlingsblusen er ren til på mandag ikke sandt?

19) Ryd ud i pung/taske. Jeg tør vædde mig at hvis du finder din taske frem lige nu kan du finde minimum én bon fra netto af, en indpakning fra din yndlings snack og et par småmønter nede i bunden. Guilty over here.

20) Lav en eller anden smart DIY

21) Deltag i en masse giveaways, lige her.

Og det fuldender hermed min liste over 21 ting du kan lave denne weekend hvis du heller ikke er i humør til at lave ingenting. Ellers kan du jo altid bruge lørdagen på at rydde ud i mails, skifte sengetøj og planlægge blogindlæg og så bruge søndagen på at ligge vandret og holde Greys marathon. Det er i hvertfald min plan!

Hvad skal i bruge jeres weekend på? Noget fra listen måske? Kram.

LÆS NU: Det skal du lave denne søndag:14 tips
Back to Top