søndag den 27. november 2016

Tanker Om Julekalender: Skal/Skal Ikke?















Jeg har gået og tænkt på noget, noget som jeg tror jeg bliver nødt til at finde mig med. Nu er det ikke for at prøve at lyde helt dramatisk her, men vi skal vist have os en lille snak omkring min julekalender. Sidste år lykkedes det mig at lave 24 indlæg hver dag, lige fra den første december til juleaften. Jeg var hamrende stolt af mig selv, både fordi at jeg havde blogget hver dag, men også fordi at det var nogle gode indlæg jeg havde lagt meget arbejde i.

I år har jeg flere gange reklameret for, at det også var sådan det skulle gå i år, men som vi nærmer os 1. december kan jeg godt mærke at det bare ikke er det rette for mig. Det er er jo ingen hemmelighed at jeg siden skolestart ikke har været den mest aktive blogger, niende klasse består af en del mere arbejde end hvad jeg havde forventet. Og nu har vi jo også ramt den tid på året hvor at vi kun har nogenlunde lys 7/8 timer af døgnet, og de timer bliver selvfølgelig brugt i skolen.

Jeg er nu kommet frem til den konklusion, at det ikke bliver til en julekalender i år. I stedet vil jeg bare sørge for at få så mange julede indlæg op til jer som muligt, uden af at det er noget der stresser mig. Og hvem ved måske ender jeg med at få blogget hver dag helt tilfældigt, det kan jeg jo ikke sige ikke kommer til at ske.














Julen er i forvejen en meget stressende tid med gaver der skal købes, arrangementer der skal holdes og deltages i, mad der skal laves og så mange andre ting der skal nås. Vi ender jo alle sammen med at ligne en flok høns uden hoveder, der render rundt for at prøve at nå alting. Skal julen virkelig være på den måde? Det synes jeg ikke, hvilket også er grunden til at jeg vil sætte fokus på at tage den med ro denne jul, prioritere min tid godt og gøre alt så godt som jeg nu kan.

Bare det at skrive dette indlæg har nu gjort mig lidt mere rolig, hvilket jeg tænker er et meget godt tegn på at jeg gjort noget rigtigt. Ingen julekalender i år, bare en masse jule indlæg når jeg har tiden og overskuddet, og det er altså det bedste for mig lige nu. Advents giveaways er stadigvæk på, så husk at tjek ind senere hvor at jeg har en lille hygge giveaway til jer.

Rigtig hjertelig god første advent til jer allesammen, kram fra mig.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top