lørdag den 14. januar 2017

Lørdags Links | Kom Godt I Gang Med Året












Lige om snart er der gået 2 uger af dette år, tiden går stærkt og folk omkring mig er enten i fuld gang med at prøve at opnå deres mål, de andre har allerede smidt håndklædet i ringen. Det kunne tænkes at de havde for høje forventninger til selv (noget jeg selv kender meget godt til), eller måske det egentligt bare gik op for dem at det der med nytårsforsæt og sådan slet ikke sagde dem noget.

Hvis nu der skulle sidde nogle derude der havde brug for et lille skub, eller blot lidt inspiration til nogle mål og ting at begive sig ud i her i det nye år, så vil jeg rigtig gerne hjælpe jer lidt på vej i dag. Jeg har samlet 6 indlæg, som alle sammen har fokus på at gøre dette år endnu bedre end det sidste. Jeg håber i får noget inspiration, jeg vil i hvertfald tage rigtig mange af tingene til mig. Kram fra mig, og god læsning derude.

Mother: 10 ways to challenge yourself in the new year

Sunday Chapter: 15 ways to declutter your life this year

Career Girl Daily: An incredibly smart idea to get your life together this year

Home Song: 10 cleaning and simplifying tips at home for the new year 

Hello Glow: 11 life-changing wellness habits to start in the new year

Popsugar: 12 things to add to 2017 for a healthier, happier year

onsdag den 11. januar 2017

Mine Musthaves Til En (Endnu) Hyggeligere Vinter

Cozy Winter Essentials


Klik på collage for links

Januar er en måned der for mange er lig med sundhed, træning og alt hvad der hører dertil. Og selvom jeg også på en måde tænker sådan, men egentligt ikke, sådan er jeg jo året rundt som person), så er januar for mig også en måned med ekstra fokus på velvære og afslapning. December er en stressende tid, så efter en måned med run på synes jeg det er super vigtigt at man lige bruger lidt tid på at slappe helt af og kigge ud efter sig selv, specielt her i vinterkulden.

Jer der kender til mig og min blog, ved at jeg er så dansk når det kommer til hygge. Hygge er mit yndlingsord og min yndlings stemning, og jeg elsker at det er noget der er ved at komme rigtig meget fokus på i den udenlandske blog verden. Flere og flere bøger bliver udgivet omkring det, og store blogs som Career Girl Daily skriver også om den danske livsstil. 

Jeg har derfor lavet en lille collage, med nogle af de ting der hjælper mig med at have en ekstra hyggelig vinter. Duftlys, bløde puder og tæpper, en god bog (hvis jeg altså kan tage mig sammen til at læse), nogle fugtgivende cremer til min tørre hud, et termokrus fyldt med god kaffe til de kolde morgener i skolen, et lille stykke chokolade her og der, og meget, meget mere. 

Hvilke ting er en del af jeres hyggelige vintermåneder? Rigtig god onsdag til alle, kram.

Du vil måske også kunne lide: 6 Hurtige Steps Til Afslapning

søndag den 8. januar 2017

Mål For 2017 & Min Mening Om Nytårsforsæt














Så blev det endelig tid til at fortælle jer mine mål for dette år, år 2017. Jeg vælger helt bestemt ikke at bruge ordet nytårsforsæt, da det simpelthen lyder så træls i mine ører. Det er næsten som om at lige så snart det ord bliver smidt ind i en samtale bliver der tænkt negativt, og nå ja så må jeg vel hellere få gjort det i år. Hvor at ordene mål, planer og ambitioner er meget bredde ord der ikke virker så tunge. Giver jeg mening?

Jeg har rigtig mange meninger om års mål og nytårsforsæt, det her med at folk de venter på årsskifte, en ny måned eller den næste mandag før de får gjort noget. Hvis det er på den måde kan jeg ikke lade være med at tænke på om den ting, overhoved er noget man har lyst til at opnå? Det kommer selvfølgelig meget an på hvad der er tale om, men størstedelen af tiden giver det mig bare lyst til at rulle med øjnene når folk siger ting som: "Den sunde livsstil starter på mandag" eller "Nå det gik sgu ikke i år, så må jeg bare prøve igen næste år" (sagt d. 6 januar).

De mål jeg har sat for mig selv i år, er ikke helt bestemte års mål (eller de skolerelaterede ting er vel). De er blot nogle ting jeg vil opnå i løbet af det næste lange stykke tid, men meget gerne dette år. Desuden er det nogle mål der gør mig glad at kigge på, og nogle ting jeg glæder mig til at opnå.

Nu har jeg efterhånden snakket i alt for lang tid, så lad os tage et kig på denne liste:














Sundhed:

  • Blive tilpas nok til at træne ordentligt med vægtstænger, og gå i bad i centeret. Disse kunne nok godt bruge en forklaring, men det gemmer jeg til et andet indlæg
  • Spise mere frugt
  • Gå endnu flere ture
  • Blive bedre til at strække ud og foam rolle

Blog:

  • Launche Isalarsen.dk (noget jeg snakkede lidt om her)
  • Lave flere guides og opskrifter

Sjov:

  • Købe størstedelen af mit tøj brugt, i genbrug og på loppemarkeder
  • Tage flere portrætbilleder, og få sparket lidt liv i mit portfolio
  • Undgå hjernerystelse pga. cykeluheld, eller med andre ord: Have en cykelhjelm på hovedet hver gang jeg sidder på en cykel (altså med mindre det er en motionscykel oppe i Fitness)
  • Lade være med at pille ved mit ansigt, og forhåbentlig få lidt pænere hud


Personlig:

  • Blive bedre til at prioritere min tid
  • Få et arbejde (sådan for real)


Skole:

  • Holde hovedet koldt, og gøre det så godt jeg kan under alle prøverne
  • Have en fantastisk sidste skoledag, samt dimission
  • Sørge for at holde kontakt med mine tætteste fra klassen
  • Starte på efterskole, og være åben for alle de nye muligheder
  • Overveje hvor jeg skal videre hen, efter efterskolen

fredag den 6. januar 2017

Januar To Do's | 5 Ting Jeg Vil Nå














Dagens indlæg kommer til at bestå af mine januar planer, og ikke mine mål for 2017 som jeg ellers havde planlagt. Jeg lover at de kommer på et tidspunkt i weekenden, jeg vil blot være helt sikker på at jeg ikke har for mange og dem jeg har er de rette:)

Januar er for mange en lidt øv måned, med koldt vejr og opstart efter højtid og ferie. Andre ser denne måned som en tid på året hvor der er plads til en frisk start og en masse nye projekter. Jeg ligger nok lidt i midten, det er en hård opstart, men jeg er glad for at "starte på en frisk". Her er hvad jeg gerne vil nå i januar.

1) Photoshoot med Ditte og hest. Det der jule shoot jeg snakkede om her, blev pga. stramme tidsplaner aldrig en realitet. Så jeg håber på at det kan blive gjort denne måned.

2) Deltage til minimum 1 boksetime. Jeg har i min tid i Fitness world kun deltaget på et hold, det var mega fedt men blev enig med mig selv om at jeg ville klare det bedre med en veninde. Nu har jeg fået lokket Victoria med til en boksetime, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget.





3) Hænge flere plakater op på min billedvæg. Den væg har stået stille alt for længe, og jeg har 4-5 plakater liggende der bare venter på at blive hængt op. Desuden er der et par af de plakater jeg har hængende, jeg bare er en anelse træt af at kigge på. Forandring fryder, nyt år er lig med ny væg.

4) Prøve 1-2 af spisestederne her & her. 1 sted er realistisk, 2 steder er blot optimistisk. Souls, Hafnia bar og Kalaset ligger nok øverst på listen. Eller Video Video. Faktisk vil jeg prøve det hele.

5) Bruge en søndag aften i et badekar. Meget gerne med en af de 5 milliarder bath bombs jeg har liggende fra lush.

Hvilke planer har i for januar? Rigtig god fredag derude, kram.

tirsdag den 3. januar 2017

10 Ting Jeg Ikke Forstår #2












1) At jeg er den eneste i min klasse (altså udover min dansklærer), som kender til ordet energifrås. Er det mig der er helt væk, eller er det dem?

2) Det danske vejr på det seneste, så er det 8 grader og blå himmel, så er det minusgrader med sne og frost og i dag har det bare regnet hele dagen. Hvor meget kan vejr lige nå at ændre sig på så få dage?

3) Hvorfor min computer er så langsom for tiden, selv hvis jeg kun har 1 eller 2 faner åbne.

4) Hvorfor alle kvindelige lærere på min skole går med høje hæle, støvler med store blokke bagpå, sko der rasler eller andre former for fodtøj der larmer hver gang de går forbi klasselokalet. Det er en skole, det er meningen der skal være arbejdsro! Så tag dog nogle sutsko på..

5) Folk der smider et t ind i ordet nytårsforsæt, noget jeg sikkert selv gjorde for et par år siden, men ikke længere. Miriam udtrykte også sin mening om dette i hendes sidste udgave af 'kan vi lige snakke lidt om', og ja lad os lige.

6) Hvorfor vi lige pludselig skal lave to store projekter på samme tid i skolen, noget der ikke engang var gået op for mig før Ditte bankede det ind i hovedet på mig i dag. Skide forvirrende altså.

7) At det kan være så svært for mig, at finde et par bukser jeg kan lide. Habitbukser bliver for business agtige, sweatpants-looket er jeg ved at være godt træt af, leggings går jo ikke når man kun ejer 2-3 trøjer der dækker bagpå. Og så hjælper det vist heller ikke helt at mine lår er en str. S men længden på mine ben er en XXS.

8) At jeg lavede mit første indlæg i denne "serie" på 10 ting, for lige i dag kan jeg altså kun komme på 7. 8 hvis det her tæller med. Jeg tror bare at vi stopper den her i dag.

søndag den 1. januar 2017

December 2016 | Monthly Recap + Giveaway Vinder















I december måned har jeg: Bommeranget glade december piger, lavet (og spist) dadelkugler, Venindehygget på Friends & Brgrs, Været på den årlige jule shoppe tur hvor jeg desværre måtte tage hjem tidligere pga. hovedpine, Sendt tanker afsted til Berlin, Juleferie skøjtet med Ditte (hun faldt, jeg gjorde ikke), Holdt juleaften derhjemme i ro og fred.

I december blev der slet ikke instagrammet så meget som der plejer fra min side af, på trods af at det var en måned fyldt med en masse ting og sager. Sket er sket, og som jeg har sagt før er det måske et tegn på at jeg er ved at blive bedre til at leve i nuet (eller noget). Nu siger kalenderen 1. januar 2017, det er en ny måned og et nyt år. Jeg lover at dele mine mål og planer for dette år med jer på et eller andet tidspunkt i løbet af ugen, men det bliver altså ikke i dag. I dag står nemlig på serie kiggeri og afslapning, for selvom jeg ikke er tømmermandsramt (hurra for mig) har jeg stadigvæk de der typiske 1. januar vibes kørende.

Vi skal også lige finde en vinder af min jule giveaway, lad os blot gøre det hurtigt. Vinderen blev: Pia Rotbøl! Stort tillykke, jeg sender dig en mail hurtigst muligt:)

Jeg håber at i alle havde en skøn aften/nat, jeg havde valgt at tage hjem til min tante og onkel med et hus fyldt med børn. Det virkede som det rette valg, lige indtil jeg fandt ud af at de har Yousee.. Jeps jeg var en af de heldige der så sort skærm, og det hele blev meget bedre da DR TV crashede 1 minut og 20 sekunder inden midnat arh men altså!  Jeg opdage at klokken var 12 med et hurtigt glimps over på ovn-uret, godt nytår Isa! Det en ommer haha. Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år, sort skærm eller ej. Kram herfra.
Back to Top