fredag den 6. januar 2017

Januar To Do's | 5 Ting Jeg Vil Nå














Dagens indlæg kommer til at bestå af mine januar planer, og ikke mine mål for 2017 som jeg ellers havde planlagt. Jeg lover at de kommer på et tidspunkt i weekenden, jeg vil blot være helt sikker på at jeg ikke har for mange og dem jeg har er de rette:)

Januar er for mange en lidt øv måned, med koldt vejr og opstart efter højtid og ferie. Andre ser denne måned som en tid på året hvor der er plads til en frisk start og en masse nye projekter. Jeg ligger nok lidt i midten, det er en hård opstart, men jeg er glad for at "starte på en frisk". Her er hvad jeg gerne vil nå i januar.

1) Photoshoot med Ditte og hest. Det der jule shoot jeg snakkede om her, blev pga. stramme tidsplaner aldrig en realitet. Så jeg håber på at det kan blive gjort denne måned.

2) Deltage til minimum 1 boksetime. Jeg har i min tid i Fitness world kun deltaget på et hold, det var mega fedt men blev enig med mig selv om at jeg ville klare det bedre med en veninde. Nu har jeg fået lokket Victoria med til en boksetime, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget.





3) Hænge flere plakater op på min billedvæg. Den væg har stået stille alt for længe, og jeg har 4-5 plakater liggende der bare venter på at blive hængt op. Desuden er der et par af de plakater jeg har hængende, jeg bare er en anelse træt af at kigge på. Forandring fryder, nyt år er lig med ny væg.

4) Prøve 1-2 af spisestederne her & her. 1 sted er realistisk, 2 steder er blot optimistisk. Souls, Hafnia bar og Kalaset ligger nok øverst på listen. Eller Video Video. Faktisk vil jeg prøve det hele.

5) Bruge en søndag aften i et badekar. Meget gerne med en af de 5 milliarder bath bombs jeg har liggende fra lush.

Hvilke planer har i for januar? Rigtig god fredag derude, kram.

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top