lørdag den 4. februar 2017

Februar To Do's | 5 Ting Jeg Vil Nå





















Vi er nu et lille stykke inde i årets anden måned, så jeg tænkte derfor at nu ville være et godt tidspunkt at dele denne måneds liste med jer, samt en update på hvordan det gik med januar listen. Så hvis vi starter med sidstnævnte:

1) Photoshoot med Ditte og hest. ✕ Denne er utrolig nok stadigvæk ikke blevet gjort haha, nu har vi efterhånden snakket om det i et stykke tid så man skulle næsten tro at vi burde kunne tjekke den af efterhånden, men nej. Vi satser på at få det gjort når vejret vælger at blive blot en anelse varmere.

2) Deltage til minimum 1 boksetime.  Yes, jeg har været til 2 gange bokse timer og har også planer om at tage til en eller to den kommende uge. Vildt fed og hård træning jeg klart vil anbefale alle der har brug for en udfordring! 

3) Hænge flere plakater op på min billedvæg.  Dette fik jeg gjort, og der kom også et indlæg ud af det. Hvis ikke i fik læst det kan i gøre det lige her.

4) Prøve 1-2 af spisestederne her & her.  Jeg fik spist lækker brunch på Kalaset, og det kom der denne anmeldelse ud af.

5) Bruge en søndag aften i et badekar.  Desværre blev denne ikke fuldendt, satser på at det bliver gjort denne måned.

Her er 5 af de ting jeg godt kunne tænke mig at lave denne februar:

1) Gå på genbrugsjagt i en eller flere af Københavns mange genbrugsforretninger. Der er så mange af dem, så det må næsten være umuligt ikke at finde noget godt til en god pris.

2) Bage meget mere. I morgen har jeg planer om at bage cookies efter egen opskrift, og hvis alt går som smurt er der opskrift på bloggen i løbet af næste uge. Derudover kunne jeg godt tænke mig at gøre et forsøg med mysliboller samt veganske teboller (dem har jeg cravet i et par uger nu..)

3) Holde Harry Potter hygge dag/aften med Sara og Victoria. Generelt kunne jeg bare godt tænke mig at bruge mere tid sammen med de to, Victoria er ikke noget problem da jeg pt. er hendes personlige træner;) Det er mere det at samle os alle sammen og lave noget hyggeligt, vi har faktisk også snakket om at tage en tur til Malmø her i vinterferien, så vi må se hvad der bliver en realitet.

4) Apropos Harry Potter, så er jeg gået i gang med at læse den første bog og satser på at læse den færdig denne måned. Dem der kender mig uden for bloggen ved at det med at læse ikke er min stærke side, da jeg hurtigt bliver forvirret og mister koncentrationen, men de sidste par dage har jeg læst lidt i Harry Potter og de vises sten og det går meget godt.

5) Huske at drikke mere vand. Helt simpelt, helt kort. Jeg har det så meget bedre når jeg drikker godt med vand. Jeg har mere energi, mindre hovedpine, min hud er pænere og så mange flere ting. Drik vand folkens!

Og der havde vi så denne månedsliste, hvad siger i til den? Hvilke ting kunne i godt tænke jer at nå denne måned? God lørdag til alle, kram.


torsdag den 2. februar 2017

10 Problemer Alle Der Træner Kender Til



























Eller måske ikke alle kan kende til disse problemer, men jeg ved der vil sidde nogle andre derude der kan nikke ja til mange af disse punkter. Og husk at tage det hele med et lille glimt i øjet;)

1) Det at tage en stram sports bh af er jo nærmest træning i sig selv, og det er specielt slemt hvis det er noget af overkroppen der har fået tæsk.

2) Når centeret er fyldt op og alt er optaget. Det værste er når det eneste tidspunkt jeg har tid til at træne er mellem 15 og 18, hold nu op hvor er der fyldt der. Jeg elsker at træne weekend aftener, for der er altid helt dødt fordi alle er ude og feste eller lign. Det er okay, jeg har min egen fest haha.

3) Når man ender med at tage et par korte ankelstrømper på, og de konstant og hele tiden glider ned. Så bliv dog oppe!

4) Når dagens træning står på squats, lunges, dødløft osv. og yndlings tightsene er til vask. Må være helt ærlig og sige at jeg sagtens kan finde på at hive dem op fra vasketøjskurven, hvis jeg er desperat nok (hint: det er jeg som regel).

5) Jeg siger det som det er: Vabler og hård hud i håndfladerne. Ja det lyder klamt, men sådan ser man ud hvis ikke man passe bedre på hænderne. Handsker er mit bedste råd hvis du vil undgå dette.

6) Når man har den der debat med sig selv om man bør vaske håret. Det er alligevel fedtet igen om 12 timer jo..


7) Når man ikke kan gå som et normalt menneske, før 3-4 dage efter en hård bentræning. Denne er specielt slem når folk så spørger dig: "Er du ikke sådan en træningstype? Hvorfor går du så, så langsomt op af trapperne?" Legday var 2 dage siden fister, du kender ikke min smerte.

8) Eller når armene er så ømme at bare det at løfte en kaffekop eller en gaffel kan virke som den største udfordring.

9) Ørepropper der falder ud, om så det er pga. hurtig cardio eller fordi ledningen kommer i vejen og du lige rammer den med armen. Trådløse virker ikke på mig, mine ører har åbenbart en meget unik form inden i..

10) Appetiten er stor, og man er hele tiden sulten. Som i hele fucking tiden! (undskyld sproget, men det skulle altså siges)

Hvis du kunne lide dette indlæg vil du nok også kunne lide: 7 Ting Der Kan Gøre Din Træning Dårlig

onsdag den 1. februar 2017

Januar 2017 | Monthly Recap















I januar måned har jeg: Drukket morgen oatly-kaffe, Været på lørdags gåtur i København, Taget selfies bare sådan fordi, Spist lækker brunch på Kalaset, Haft projektuge i skolen med en masse hjemmearbejde.


Så gik den første måned sørme af 2017, og vi er hermed en tolvtedel igennem dette år! Man kan vidst godt sige med sikkerhed at denne måned ikke var den mest aktive på instagram, men sådan har det stået til i et par måneder nu. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at poste lidt mere på instagram her i februar, så nu må vi jo se om det bliver til en realitet.

Januar måned har været som januar plejer at være, en god blanding af afslapning, træning og ture rundt omkring. I februar ønsker jeg at have fokus på velvære og psyke, så den kommer til at stå på badekar, ansigtsmasker, lange gåture, yoga og udstræk og bare generelt det at lytte til sin krop. Er der andre der er med mig på denne?

Nu bliver jeg nødt til at smutte, jeg skal ind til byen for at ordne nogle ærinder bl.a. noget der involvere hvid chokolade, og så lige noget med noget meget varm voks. Det lyder spændende ikke? Haha. I må alle have jer en rigtig dejlig og rar onsdag samt februar måned. Kram.

Se mine tidligere monthly recaps lige her og husk også at følge med på instagram her.

Follow on Bloglovin

tirsdag den 31. januar 2017

Hjælp Til Kommende Konfirmander | 2017

Jeg må være helt ærlig med jer, egentligt havde jeg ingen planer overhoved om at lave nogle konfirmations indlæg. Bare tanken om at skulle igennem det hele en gang til var alt for voldsomt i mit hovede, og jeg var derfor fastsat på bare helt at ignorerer alt der havde med konfirmation at gøre. Og selvom det gør helt ondt i kroppen at skrive det her indlæg og kigge alle indlæggene igennem igennem, så er det gået op for mig at der helt sikkert sidder nogle kommende konfirmander (eller nonfirmander;), som ikke ville have noget imod et par konfirmations indlæg fra min side af. Så nu gør vi det alligevel, eller på en måde.

I dag deler jeg alle de konfirmations indlæg jeg lavede sidste år med jer, senere på ugen deler jeg en masse outfit idéer (alle sammen til under 1000,-) og til sidst runder vi af med personlige tips og tricks til dagen fra en der havde været igennem det hele, yours truly. Lad os bare tage et kig på det hele, jeg har fundet 6 indlæg frem til jer som jeg håber vil være til hjælp på den ene eller den anden måde.














Konfirmations Interview Ft. Karoline Haugaard & Cecilie Binau

I dette indlæg spurgte jeg to dygtige bloggere, søde piger og tidligere konfirmander om deres tips og erfaringer omkring det at blive konfirmeret. De havde begge to en masse kloge ting at sige, så jeg vil klart anbefale at alle kommende konfirmander læser med her!


Konfirmations ønsker 2016


Mine Konfirmations Ønsker

Hvis nu der skulle sidde nogle derude og tænke: "Hvad skal jeg dog ønske mig", så kunne der evt. være lidt inspiration at hente her, hvor jeg deler mine ønsker. Jeg havde specielt svært med at finde ud af hvor mange ting jeg skulle ønske mig, men vil se mene at jeg endte op med en fin lille mængde af ting.
















Konfirmation 2016 | Idéer Til Bordpynt

Bordpynt, blomster, dekorationer og alt deromkring var ting jeg hyggede mig gevaldigt meget med. Kig med her for at se mine bud på kreativ bordopdækning, pynt og nemme DIY's hvor de fleste kan være med.


Konfirmand outfits guide 1


Inspiration Til Konfirmations Outfittet

Skulle der sidde nogle derude der endnu ikke har styr på hvad de skal have på, og det ved jeg der er for jeg købte ikke min kjole før april (og jeg blev konfirmeret i start maj), ja så er dette indlæg til dem. Jeg tænker dog at de fleste af disse items enten må være udgået eller udsolgt, da indlægget trods alt er et over et år gammelt, derfor laver jeg som sagt et nyt indlæg senere på ugen med både kjoler, nederdele, bluser, skjorter, buksedragter og jakkesæt. Glæd jer!


Konfirmations pynt


Konfirmations Tilbehør | Smykker, Jakker Og Andet

Og når nu vi er i gang med outfittet, er det selvfølgelig vigtigt ikke at glemme lidt tilbehør. For selv hvis du ikke er til det helt store bling kan bare et lille smykke gøre en kæmpe forskel. Jeg bar som i kan se på billederne af mig en blomsterkrans fra Glitter, et ur samt ringe fra H&M og et par øreringe som jeg fik om morgenen. Helt simpelt men det gav alligevel lidt.














2 Måneder Siden | Min Konfirmation

Og til sidst har vi et indlæg med 10 billeder fra min egen konfirmation d. 7 maj. Bare for at give et lille overblik over hvordan dagen så ud. Ellers kan i se denne video hvor jeg også fortæller lidt, og nej sorry to say men del to kommer nok aldrig ud. Måske jeg kan samle kræfter til at lave en hel ny video på et eller andet tidspunkt, men det bliver altså ikke i år folkens. 

mandag den 30. januar 2017

Gåtur I Dyrehaven























Hej bloggen, undskyld for den halv sene opdatering herfra men der har været run på hele dagen i dag, så det er først nu jeg rigtig har haft tid til at sætte mig ned og melde ind. Jeg har ovenfor delt 10 ud af de 117 billeder jeg tog i lørdags, da jeg var ude og gå en tur i Dyrehaven med min far og storebror. Vejret var som det næppe har gået nogens næse forbi, rigtig flot og solrigt hvilket også kan ses på billederne. Nu hjalp det selvfølgelig også en hel del at vi kom i golden hour (lige inden solnedgang), hvilket bare har givet det flotteste lys på billederne.

Egentligt havde jeg meget lave forventninger til hvor mange hjorte og sådan vi ville støde på, og gik lidt og sagde til min far at de nok alle sammen havde gemt sig. Men 2 minutter senere spottede jeg en flok, hvor alle på nær en lå ned og gemte sig. Jeg skyndte mig at hive kameraet frem, men gav lidt op da de var umulige at få ordentligt øje på. Vi gik videre og her efter ramte vi jackpot, vi stødte på en kæmpe flok (og jeg var lykkelig!).

Jeg fik taget en masse billeder, og selvom det kæmpe store objektiv jeg skulle arbejde med var en hel del besvær imens billederne skulle tages, så er jeg alligevel glad for at det var det jeg endte med. Uden det havde jeg slet ikke kunne komme så tæt på som jeg er på mange af disse billeder, win win.

Jeg er i hvertfald rigtig glad for resultatet, og det var virkelig fedt med en ny udfordring inde for fotografering da man nemt kan køre død i de samme motiver. Det næste jeg skal tage billeder af bliver Ditte og hest, det fik jeg nemlig heller ikke gjort her i januar måned. Hvad siger i til billederne? Og hvad synes i generelt om fotograferings indlæg? De er nemlig ikke de indlæg der scorer højest på læsertallet, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave nogle flere af dem.

Rigtig god aften til jer alle, jeg håber i har fået jer en god start på denne uge. Kram.

søndag den 29. januar 2017

11 Produkter Til Hud & Hår Jeg Vil Prøve
























Godaften kære læsere, i dag skal det handle lidt om skønhed, et emne jeg ikke skriver om så tit herinde da det egentligt ikke siger mig så meget. Jeg bruger 3-4 produkter til ansigtet (dog aldrig på samme tid), min shampoo og balsam er fra Urtekram og udover det er min makeup når jeg gider meget minimal. Jeg har alligevel været på jagt inde på Helsebixen og Billigvoks, og er kommet frem til nogle produkter jeg nok ikke ville have noget imod at prøve. 

Lige for tiden eller faktisk det sidste års tid, har jeg brugt Urtekrams produkter i badet, og selvom jeg har været super glad for dem er det bare som om at mit hår er begyndt at protestere, og ønsker noget nyt. Jeg har hørt super godt om Maria nila produkterne og da jeg fandt ud af de både var veganske og ikke testet på dyr var jeg helt solgt. Det eneste minus er prisen, for nej de koster jo ikke en bondegård men når man kommer fra at betale 40-60,- for shampoo og balsam kan det godt virke som lidt meget at skulle af med 200 lige pludselig. Jeg må prøve dem ad, og så må vi jo se om de er pengene værd.

Ud over diverse hårprodukter er der også andre ting at finde på collagen, bl.a. produkter fra Urtekram, for selvom mit hår har brug for en pause med ting derfra er min hud altså rigtig glad for deres lotions. Og til sidst har vi en håndcreme fra Lavera og en roll on parfume fra Pacifica, som jeg ønskede mig til jul men desværre ikke var så heldig at få.

Og det var sådan set alt hvad jeg havde at dele med jer i dag, er der nogle skønhedsprodukter i går og kigger på for tiden? Rigtig god søndag aften til jer alle, jeg håber i får ladet op til den kommende uge. Kram.
Back to Top