søndag den 15. januar 2017

Lørdags Gåtur I Byen






















Hej bloggen, jeg håber i nyder weekenden? Jeg har haft en ret så stille og rolig en af slagsen indtil videre, måske endda for rolig. Jeg er nemlig en meget rastløs person, som næsten hele tiden skal aktiveres. Derfor besluttede min far og jeg os for i går at køre en lille tur ind til København, da jeg slet ikke var mig selv. Vi fik gået en ok tur på lige omkring de 5 km. (i hvertfald ifølge IForm ruteplaner). Det var koldt for både tæer og fingerspidser, men det gjorde det ikke mindre hyggeligt.

Vi fik faktisk gået lidt længere end nødvendigt, da vi besluttede os for at gå hen til Papirøen for at få varmen og købe noget aftensmad med hjem. Vi nåede hele vejen op til indgangen, og så var der selvfølgelig lukket indtil d. 19. De kunne jo godt lige have sat nogle store skilte op ved broen ik?.. Nå men vi går da bare retur igen blev vi enige om, der var jo ikke så meget andet at gøre.

I dag var planen faktisk at vi skulle have været ude og spise brunch, men jeg blev enig med mig selv om at i dag bare ikke var den rette dag. Så vi har lavet en aftale om at det bliver næste weekend, så har jeg også lidt at se frem til der.

I dag står i stedet på en masse praktiske opgaver, der skal bl.a. skiftes sengetøj, ordnes vasketøj, jeg skal rydde op og støvsuge. Og så kunne jeg også rigtig godt tænke mig at lave en smule hjemmetræning og en portion hummus. Jeg skal også have planlagt nogle indlæg, så jeg har en fuldt pakket da foran mig. Jeg håber at i alle har haft en god weekend indtil videre, og så må i have jer en skøn søndag. Kram fra mig.

Du vil måske også kunne lide: Helikoptertur Over København

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top