Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag

søndag den 16. juli 2017

NICECREAM & SOULS | Isa Smager På KBH #2




















Så folkens, så blev det endelig tid til endnu en omgang af Isa smager på KBH! Jeg er udemærket godt klar over at det efterhånden er ret så lang tid siden, jeg lavede første indlæg i denne serie, men nu forholder det sig altså sådan, at det ikke lige er hver dag jeg tager ud og spiser. Jeg satser dog på at få prøvet de sidste to steder her, inden jeg tager på efterskole, og dermed også poster et tredje indlæg i denne serie inden for en måneds tid. Vi må se!

Men ellers er det nu officielt at jeg har prøvet alle stederne på denne liste, så mangler jeg som sagt kun lige Hafnia bar og Video Video fra denne liste. Og når det så er gjort kan jeg endelig få lavet en nr. 3 af spisesteder jeg vil prøve, jeg har nemlig en liste med over 20 spisesteder på, så der er nok at gå i gang med (når jeg altså er hjemme i weekender og ferierne;)).

I denne omgang har jeg prøvet Nicecream Copenhagen og Souls, begge steder er 100% veganske og begge er også blevet hypet ret så meget på de sociale medier, her er min mening!
















Hvad? Nicecream copenhagen, se facebook side her.
Hvor? Elmegade 30, 2200 København N og Enghave Plads 10, 1670 København V. Jeg besøgte sidstnævnte.
Hvor meget? $$$

Nøj hvor havde jeg glædet mig til at besøge dette sted, og prøve noget at deres fænomenale is. Og jeg kan allerede nu sige, jeg blev ikke skuffet! Jeg bestilte en icecream sandwich med lavet med 2 chocolatechip cookies og peanut butter is i midten, eller i hvertfald noget i den stil (det er ved at være et stykke tid siden jeg var der), og prisen ligger på 49,- for en sandwich, hvilket måske er lige i overkanten, men grunden til at jeg har sat prisen på $$$ og ikke $$$ er fordi jeg vil mene at du får lidt mere for pengene hvis du f.eks. bestiller deres bowls.

Der er meget at vælge mellem på menuen, både sandwich, mylkshakes, popsicles og bowls, og du vælger selv hvilke smage du ønsker, både af hensyn til is og cookie. Indretningen er lys og åben, jeg har desværre ikke så mange billeder derfra som i kan se, men jeg kan fortælle jeg at indretningen var helt i top. Ikke så mange siddepladser, men her om sommeren er det jo heller ikke så vigtigt;) Så kan man evt. tage sin is med over i Enghave parken og nyde den der. Til sidst vil jeg gerne lige udpege at der var god og hurtig service, hvilket altid er et plus.

Alt i alt: ✮✮✮✮☆

De får 4 ud af 5 stjerner, fordi det var en lækker smagsoplevelse og jeg vender helt sikkert tilbage, for at udforske endnu mere af hvad de har at byde på. Dog får de ikke den sidste stjerne da priserne som sagt var liige høje nok med nogle af tingene, og så er deres is lavet på kokosmælk, hvilket man godt kan smage en anelse. Så hvis ikke kokos er ens favorit er det heller ikke sikkert at dette er. Jeg vil dog lige sige at jeg ikke er kæmpe kokos-fan, men alligevel synes at det smagte helt fantastisk, så prøv det an at se hvad i synes!















Hvad? Souls, se deres hjemmeside her.
Hvor? Melchiors Plads 3, 2100 København Ø.
Hvor meget? $$$

Souls havde jeg virkelig glædet mig til at prøve! Jeg havde længe gået og savlet over alle deres lækkerier på Instagram, om så det var brunchen (inkl. pandekagerne med peanutbutter omg), burgerne, de lækre salater som så langt fra kedelige ud og ikke mindst alle de lækre drikkevare de har at byde på. Og så var det hele jo 100% vegansk, jeg var solgt!

Min familie og jeg tog derfor derind i onsdags til en hyggelig regnvejrs brunch, og souls skuffede bestemt ikke! Jeg bestilte deres brunch plate, med peanut butter til mine pandekager, samt en iskaffe med mandelmælk. Min mor bestilte også deres brunch plate, dog som glutenfri hvilket de sagtens kan klare, man skal bare lige nævne det når man bestiller, og dertil valgte hun deres strawberry & banana smoothie. Min far og storebror bestilte to gange brunch menu med filter kaffe, appelsin juice og ingefær lemonade. Min fik sig også en cortado lavet på havremælk, og han synes faktisk slet ikke at den var så slem. Juhu for det!

Alt i alt tror jeg at alle var tilfredse, selv Magnus og min far der til tider kan være lidt skeptiske over for alt vegansk;)

Alt i alt: ✮✮✮✮✮

De får sgu 5 stjerner herfra, maden smagte alt for godt, indretningen var flot, lys og åben, specielt på deres toilet (det er helt sikkert på min top 3 over pæneste offentlige toiletter jeg har været på haha). Servicen var i top, der var ikke lang ventetid og alt var bare som det skulle være. Det eneste der er lidt af et minus for mig er placeringen, for det er ikke hver dag jeg lige kommer forbi Østerbro, men altså.. Jeg siger  det bare: Det ville ikke være det værste hvis nu de åbnede en søster cafe på Amagerbrogade, Islands Brygge eller i Ørestaden;)


onsdag den 21. juni 2017

Tirsdags Tur I Botanisk Have
























Sidste tirsdag, altså d. 13 juni havde min mor fødselsdag. Og hun havde derfor i den anledning ønsket sig en tur i Botanisk have sammen med mig, efter at jeg havde overstået samfundsfagsprøven, været til det sidste elevråds arrangement og ordnet dagens træning. Så det var det vi gjorde! Som i nok kan fornemme udfra billederne, så gik jeg efter dyrene (specielt de helt små af slagsen). Og jeg er faktisk rigtig glad for resultatet, det er utroligt hvad sådan et 60 mm objektiv kan fange!

For at det ikke skal være løgn så så vi også et egern, det var jo den rene zoologiske have haha. Det gode er selvfølgelig at disse dyr i modsætning til dem i Zoo, ikke befinder sig i fangenskab;) Jaja man er vel veganer, og bruger hver en lille mulighed for at presse en kommentar ind (ironi kan forekomme).

Jeg vil ikke skrive så meget andet, da jeg tænker at billederne snakker fint for sig selv:) I må alle få jer en skøn onsdag, kram herfra.


søndag den 23. april 2017

Bispebjerg Kirkegård // Jeg nåede det lige




















På min april liste står der at jeg gerne ville besøge Bispebjerg Kirkegård, så da jeg så at kirsebær træerne allerede var sprunget ud først på måneden, var planen egentligt at jeg skulle hurtigt afsted. Det skete dog ikke, for jeg kom faktisk først afsted i torsdags d. 20. Jeg blev så en smule nysgerrig over hvornår jeg var afsted sidste år, så efter et hurtigt kig tilbage på min Instagram kom jeg frem til at jeg var afsted præcis samme dato sidste år. Der var der blot meget mere farve og fyld på træerne og mange flere mennesker langs alleen, frem for der jeg var der for et par dage siden. Men altså, jeg nåede det, og selvom mange af bladene lå på jorden i stedet for på træerne, så var der stadigvæk flot.

Og så er der også bare et eller andet ved at være et sted der er blevet hypet så meget op på de sociale medier, uden af at resten af Danmark også er til stede. Det sætter lidt gang i tankerne omkring hvor meget de sociale medier har at gøre med hvad vi bruger vores (fri)tid på, og hvilke steder du bare skal besøge for ligesom er være med på det hele. Lidt en form for anerkendelse føler jeg næsten, hvis du ikke har et billede af det, så var du der ikke. Og hvis du ikke var der, så er det for dårligt. Det kan være at jeg lægger for mange tanker i det hele, men at se hvor mange mennesker der kan være der med mobiler og kameraer fremme når træerne er aller "flottest", i forholdet til hvor lidt der var på en sådan grå torsdag som jeg var afsted. Det synes jeg er lidt skægt at tænke på. Men det er jo bare mig;)

Nå, så lykkedes det mig også lige at skrive en halv roman omkring de sociale medier og nogle kirsebær træer, intet nyt der haha. Jeg håber at i alle har haft en suveræn weekend indtil videre. Jeg skal bruge resten af dagen på en masse praktisk ting og sager, nogle sjovere end andre (Bentræning > Støvsugning og forberedelser til mundtlig prøve i dansk). Kram herfra.

søndag den 22. januar 2017

HOPE BAR & KALASET | Isa Smager På KBH










Så folkens, nu er det endelig blevet tid til at jeg kan fortælle jer om nogle af de spisesteder jeg har stående på denne og denne liste. Dette bliver et ret så langt indlæg, så jeg synes blot at vi skal kaste os ud i det!














Hvad? Hope Bar, se hjemmeside her
Hvor? Larsbjørnsstræde 7, 1454 KBH K
Hvor meget? $$$

Vi skal faktisk helt tilbage til efterårsferien hvor jeg var derinde med min mor for at finde denne anmeldelse frem, heldigvis skrev jeg det hele ned i mine noter på daværende tidspunkt så dem får i lige her:

Vi bestilte en wrap (65,-) og en burger (79,-). En purple smoothie (42,-) og sweet potato fries til burgeren (10,-)
Drinks kom efter ca. 10 min. Der blev sagt at vores mad var lige ved at være der. Personalet bestod af 3-4 personer, hvor en af dem havde mere travlt med selv at sidde og spise og chatte med venner, frem for at få vores mad frem hurtigere. Vennegruppen var også meget højlydt og sad og bandede meget, hvor medarbejderen godt lige kunne have bedt dem om at tone det en anelse ned. Det skal lige siges at der altså kun var 3-4 andre ud over os, så det var ikke fordi der var travlt, og slet ikke med den store mængde af personale. Efter ca. 20 min (efter bestilling) kommer der en ung herre og afleverer bestik. Han virker meget mere passioneret end ham der selv sidder og spiser. Han beklager og siger at vores mad er klar lige om lidt. Ca. 10 min efter det får vi maden, direkte efter får vi 2 (meget) stærke ingefær shots, som undskyldning for at der gik så lang tid.
Alt i alt: ✮✮☆☆☆ 

Hyggelig stemning og indretning (dog høje stole som måske ikke er de praktiske for alle). Maden smagte godt, og du får en masse for pengene (ihvertfald hvis du bestiller wrappen vil jeg mene). Dog er det ventetiden, og det at den ene medarbejde ikke deltager i arbejdet der gør at de kun får 2 stjerner med på vejen, øv øv kom igen.
















Hvad? Kalaset, se deres hjemmeside her
Hvor? Vendersgade 16, 1363 København
Hvor meget? $$$

Dette er stedet jeg indtog brunch i morges, og min hukommelse er derfor helt klar og frisk her. Jeg har ikke lige så meget at sige om dette sted som jeg havde om det sidste, men det er egentligt en god ting. Jeg bestilte deres Tante vegan brunch (som hedder Tante linse inde på selve caféen), en latte med oatly kaffemælk og et glas appelsinjuice. Min far og storebror bestilte to gange mormor brunch, en portion pandekager, en sort kaffe, en cappuccino og to glas appelsinjuice. Du bestiller i baren, tager selv dine drikkevarer ned til dit bord og får så maden serveret. 

Det hele gik super stærkt, der var næsten ingen ventetid til trods for at stedet altså var fyldt til bristepunktet. Var vi kommer 2 min senere havde der ikke være plads, det er helt sikkert. Maden smagte lækkert og du blev godt mæt, mine yndlingsting fra min tallerken må helt klart være brødet, hummusen (apropos sidste indlæg), kartoflerne og soya yoghurten. Det eneste minus jeg har må være at appelsinjuicen altså kom var en karton af, og bliver hældt i glas med isterninger, så der var ikke meget smag lige der. 

Alt i alt: ✮✮✮✮☆

Det lykkedes Kalaset at opnå 4 stjerner, hvis juicen er hjemmelavet næste gang jeg kigger forbi skal de nok få den sidste;)

Hvad synes i om den slags indlæg? Jeg har virkelig lagt meget arbejde (og tid) i det, så jeg håber i synes om det? Jeg håber i hvertfald at det var brugbart, hvis nu der skulle sidde nogle derude og mangle inspiration til deres næste cafe tur i København. Rigtig god søndag eftermiddag, nu vil jeg snuppe mig en netflix pause haha. Kram.

søndag den 15. januar 2017

Lørdags Gåtur I Byen






















Hej bloggen, jeg håber i nyder weekenden? Jeg har haft en ret så stille og rolig en af slagsen indtil videre, måske endda for rolig. Jeg er nemlig en meget rastløs person, som næsten hele tiden skal aktiveres. Derfor besluttede min far og jeg os for i går at køre en lille tur ind til København, da jeg slet ikke var mig selv. Vi fik gået en ok tur på lige omkring de 5 km. (i hvertfald ifølge IForm ruteplaner). Det var koldt for både tæer og fingerspidser, men det gjorde det ikke mindre hyggeligt.

Vi fik faktisk gået lidt længere end nødvendigt, da vi besluttede os for at gå hen til Papirøen for at få varmen og købe noget aftensmad med hjem. Vi nåede hele vejen op til indgangen, og så var der selvfølgelig lukket indtil d. 19. De kunne jo godt lige have sat nogle store skilte op ved broen ik?.. Nå men vi går da bare retur igen blev vi enige om, der var jo ikke så meget andet at gøre.

I dag var planen faktisk at vi skulle have været ude og spise brunch, men jeg blev enig med mig selv om at i dag bare ikke var den rette dag. Så vi har lavet en aftale om at det bliver næste weekend, så har jeg også lidt at se frem til der.

I dag står i stedet på en masse praktiske opgaver, der skal bl.a. skiftes sengetøj, ordnes vasketøj, jeg skal rydde op og støvsuge. Og så kunne jeg også rigtig godt tænke mig at lave en smule hjemmetræning og en portion hummus. Jeg skal også have planlagt nogle indlæg, så jeg har en fuldt pakket da foran mig. Jeg håber at i alle har haft en god weekend indtil videre, og så må i have jer en skøn søndag. Kram fra mig.

Du vil måske også kunne lide: Helikoptertur Over København

tirsdag den 25. oktober 2016

Glyptoteket








Torsdagen i min efterårsferie blev brugt på Glyptoteket, efterfulgt af en frokost på Hope Bar (anmeldelse kommer). Glyptoteket har længe været på listen med de steder, jeg godt kunne tænke mig at besøge i København. Og nu kan jeg så krydse det af. Det var en meget kulturrig oplevelse, fyldt med rigtig mange statuer.

I dag er blevet brugt hjemme med hovedpine (som forresten var til stede hele mandag også), lidt ekstra søvn og 2 Twilight film. Nu burde jeg være klar til i morgen. Hvordan går jeres start på ugen? Forhåbentligt lidt bedre end min;) Kram.

onsdag den 19. oktober 2016

3 Spisesteder Jeg Vil Prøve I KBH #2





















Så blev det sørme tid til endnu et indlæg, med lidt flere steder jeg godt kunne tænke mig, at indtage et måltid i København. Siden sidste gang skulle man jo næsten tro at jeg ville have prøvet stederne af, men nej det skete ikke. Egentligt var planen med denne "serie" at jeg delte 3 steder, og så meldte jeg tilbage med min mening og 3 nye steder, når nu jeg havde prøvet dem af. Muligheden har blot ikke været der, men jeg vil prøve at besøge i hvertfald 2 af de 6 steder inden.. Lad os sige december. Så har jeg i hvertfald rigelig med tid haha.

Nicecream er stedet (stederne) de fleste vel nok kender til, deres veganske smoothie bowls og icecream sandwichs har fået alle op og køre, lige siden de åbnede for første gang sidste sommer. Og de har været på min liste lige siden da, dog er der bare ikke et område jeg kommer forbi så tit. Og det kan godt være at vi nærmer os vinter, men der er intet der kan stoppe mig fra at spise is i november!


Souls er også et 100% vegansk spisested, og de har en masse lækre ting at byde på. Acai, en brunch med lidt af hvert, Burger (med vegansk ost, ja tak). Jeg har fået mig et rigtig godt øje til deres pandekager, toppet med både frugt, peanut butter, sirup og chokolade. Ja tak (igen). Helt sikkert et sted der ligger i top 3, af steder jeg skal afprøve!


Hope Bar er en forholdsvis ny cafe, som åbnede tilbage i august måned. Det er ikke helt vegansk, men de har en masse veganske muligheder på menuen. Bl.a. Sandwich, bowls, smoothies og kaffe. Det eneste der tynger lidt ned at at når man kigger på Yelp anmeldelserne, kunne noget tyde på at servicen ikke er helt i top. Men jeg dømmer ikke før jeg selv har afprøvet det!

Hvad siger i til det? Har i selv prøvet nogle af stederne, og kan i anbefale noget bestemt? Rigtig god regnvejrs dag til jer alle, jeg skal have mig en kop kaffe nu. Kram herfra.

onsdag den 21. september 2016

Helikoptertur Over København














Da  jeg tilbage i maj måned blev konfirmeret, fik jeg en af de bedste gaver fra min tante og onkel: En helikoptertur over København og omegn. Jeg var måske ikke helt glad for tanken til at starte med, og på vej derud i lørdags var jeg sgu også en anelse nervøs. Det havde jeg dog ingen grund til at være, for sekundet den helikopter lettede og kom op i luften forsvandt alle de dårlige tanker. Det er jo egentligt bare lidt ligesom at flyve i en helt almindelig flyvemaskine, bare 100 gange sjovere. Følelsen af bare at cruise rundt i sådan en lille maskine oppe i luften, er en af de bedste jeg nogensinde har oplevet. Og det hele er bare endnu federe når man har en så fin udsigt over både København, vestamager, Tårnby og meget andet.

Vi fløj med selskabet Danish fly ude fra nordhavnen af, turen varede lige omkring et kvarter, og det er klart en oplevelse jeg vil anbefale alle at prøve hvis i får chancen. Jeg også bestemt mig for at den dag jeg oplever New York, kommer det også til at ske fra en helikopter af. Prøv lige at tænk på hvor vildt det ville være! Man har vel lov at drømme haha. Jeg håber i kan lide de billeder jeg fik taget, og så må i have en rigtig god aften. kram.


Botanisk have samt lidt af Livgardens Kaserne og Nørreport

Tivoli

Ørestad og en lille bitte del af fælleden. #bevaramagerfællede (tak)

Lufthavnen og Øresundsbroen 

Vi kom ekstra tæt på lufthavnen, sådan er det når man har far og kollega med der begge har kontakt til kontroltårnet. Det er ikke første gang min far udnytter det forresten.. 

smukke, dejlige Nyhavn

Og til sidst har vi Operaen, kæmpestor og selv oppefra er arkitekturen imponerende. Well done Henning Larsen.

fredag den 16. september 2016

3 Spisesteder Jeg Vil Prøve I KBH


I dag har jeg valgt at dele nogle af de cafeer i København, som jeg godt kunne tænke mig at prøve af i den nærmeste fremtid. Jeg er nemlig kæmpe fan af at prøve nye ting, og som Danmark åbner øjnene mere og mere op for veganisme, kommer der også mange flere muligheder for os! Desværre sker det ikke så tit at jeg kommer ind og får prøvet steder som disse af, men det er noget jeg håber på at ændre og blive bedre til i fremtiden. Jeg tænker at hvis jeg bliver lidt bedre til det med at holde et budget, så skal det nok blive til en realitet. Håber jeg.

Video Video er en økologisk og 100% vegansk bar og cafe inde på Christianshavn, hvor at du både kan få serveret en burger opkaldt efter diverse tegnefilms karakterer, et lækkert stykke kage eller en cocktail til fyraftenen. Og det er bare lidt af hvad menukortet har at byde på. Jeg har ihvertfald tænkt mig at prøve enten deres Django morgen burger eller en af deres milkshakes!

Hvornår? Søndag og mandag - lukket / Tirs-ons-tors: 11.00–19.00 (køkkenet lukker kl 18.30) / Fre-lør: 11.00–00.00 (køkkenet lukker kl 20.00)

Kalaset er en helt almindelig cafe, med både kød, vegetar og veganske muligheder på menukortet. Til os veganere (eller nysgerrige folk der er villige til at prøve noget nyt) er der bl.a. både brunch og burger, og ud fra de billeder jeg har set synes jeg at det ser super lækkert ud. 

Hvornår? Mandag-torsdag 10.00-00.00 / Fredag og lørdag 10.00-02.00 / Søndag 10.00-23.00

Hafnia Bar er igen et ikke vegansk sted, dog med masser af veganske muligheder. Der er både bowls, raw cakes, diverse shakes og juicer og meget mere. Det hele ser super farverigt og instaværdigt ud (jeg prioriterer rigtig godt her i livet) og jeg skal helt sikker prøve det af snarest!

Hvornår? Mandag-fredag 07.30-20.00 / Lørdag 09.30-20.00

Det var alt for denne omgang, hvad siger i? Har i prøvet nogle af disse steder før, var det godt eller skidt? Og hvilke caféer og restauranter er på jeres must try lister? Smid endelig en kommentar og giv et tip videre. Rigtig god weekend derude, kram.
Back to Top