mandag den 31. oktober 2016

Mandags Update | Terminsprøver



Godaften bloggen, hvordan har jeres mandag været? Min har været en af de bedre af slagsen, da jeg har terminsprøver denne uge. Jeg er kæmpe fan af terminsprøver, hvilket nok lyder lidt spøjst. Jeg er vild med stilheden og det at man bare kan sidde og arbejde og spise snacks haha. Det kunne jo så også være, at det at jeg havde engelsk i dag hjalp en hel del på det. Engelsk er som nogle af jer måske ved, 100% mit stærkeste fag. Jeg tror også at det gik meget godt:) En anden meget rar ting ved terminsprøver må være de korte dage, i dag var fra 8.30-12 (jeg klager ikke).

Hvad har jeg så brugt alt min ekstra fritid på i dag? Netflix, risengrøds kogning, vasketøj og en kort gåtur med Fnugs. Jeg burde virkelig have svinget støvsugeren, men det må altså blive senere eller i morgen. Resten af ugen er jeg alene hjemme med min storebror, da vores forældre skal på ferie. Så vi skal både sørge for ikke at sove over os (det er specielt vigtigt for mig denne uge), og så skal vi vel også bare sørge for at huset ikke brænder ned tænker jeg. Vi har inviteret farmor og farfar til middag på onsdag, det glæder jeg mig rigtig meget til. 

I må have jer en super (u)hyggelig aften, det er vel Halloween. Jeg har smidt min efterårs playliste ind her til sidst, hvis i har brug for lidt musik til mørket. Kram.

onsdag den 26. oktober 2016

Malmø Køb | Lush, Lagerhaus Og Mere









Stribet bluse Lindex kids Postkort Lagerhaus Gavemærker Lagerhaus Carob pulver Reco market
Tea tree water Lush Avobath bath bomb Lush Blackberry bath bomb Lush

Jeg lovede jer at jeg ville vise mine køb fra Malmø frem, så det er hvad der sker nu, eller i hvertfald viser jeg nogle af tingene. Trøjen som i så fint kan se er en størrelse 10-12 år, har jeg allerede skrevet om flere gange, både i dette indlæg og på dette billede (hvor i kan se at den passer en str. 34-36 helt perfekt). Hvis vi ser bort fra den lille størrelse, så synes jeg at det er en super fin trøje. Den er en del mere farverig end meget af det andet tøj jeg ejer, men det synes jeg altså godt at man kan få brug for her i de lidt mørkere tider.

Postkortet er blot ét af de 4 jeg købte, dog bruger jeg dem ikke som postkort, men til plakater eller små kort til at sætte på mine kork "opslagstavler". Helt sikker den nemmeste måde at pifte et rum op på, det og så selvfølgelig med planter. Gavemærkerne købte jeg også flere pakker af, jeg fik nemlig 8 mærker for lidt over 7 kroner. Og så er det jo heldigt at god jul er det samme, på både svensk og dansk. Carob pulveret blev der sørme også købt 2 pakker af, dem var nemlig også super billigt! 24 kroner for 100 gram, og jo det koster 18 kroner hvis man følger linket, men så vidt som jeg kan se skal man så også af med over 80 kroner i fragt- ellers tak!

Til sidst har vi elskede Lush, yndlings stedet over dem alle. Jeg købte Tea tree water og Avobath bath bomb, to ting som jeg har prøvet og elsket før. Derudover røg brombær bomben også lige i kurven, den havde bare en mega lækker duft af alt hvad jeg elsker.

Udover disse ting købte jeg også en masse undertøj til billige penge, verdens blødeste sutsko, vegansk chai latte mix og en snackbar. Nu skal jeg heller ikke bruge flere penge før december, og så burde jeg mest af alt nok bare få mig et job. ugh. Kram herfra.

tirsdag den 25. oktober 2016

Glyptoteket








Torsdagen i min efterårsferie blev brugt på Glyptoteket, efterfulgt af en frokost på Hope Bar (anmeldelse kommer). Glyptoteket har længe været på listen med de steder, jeg godt kunne tænke mig at besøge i København. Og nu kan jeg så krydse det af. Det var en meget kulturrig oplevelse, fyldt med rigtig mange statuer.

I dag er blevet brugt hjemme med hovedpine (som forresten var til stede hele mandag også), lidt ekstra søvn og 2 Twilight film. Nu burde jeg være klar til i morgen. Hvordan går jeres start på ugen? Forhåbentligt lidt bedre end min;) Kram.

søndag den 23. oktober 2016

En Fredag I Malmø



En meget fedtet pizza med smag af badeland, og verdens kedeligste tangsalat. Vi spiste frokost på Satori, hvor at der var problemer med bestilling, bordene var fyldt op med tallerkner og madrester og den bipper vi fik var helt smurt ind i sovs. Det var okay hvis det bare skulle gå stærkt, men ellers ved jeg ikke om jeg ville besøge det en anden gang.


Flere steder i byen flagede de med pride flaget, meget hyggeligt:)














I fredags tog min mor og jeg på en lille endags tur til Malmø, da jeg har været meget rastløs det meste af ferien fordi der ikke rigtig skete noget. Det var min fjerde gang i Malmø, dog min første gang uden for juletiden. Trods regnvejret, hvilket ikke er det mest ideelle når man går udenfor, så var det stadigvæk en meget hyggelig tur. Jeg fik besøgt to af mine yndlingssteder, Lagerhaus og Lush. Jeg tænker at, jeg viser de ting jeg fik købt frem på et eller andet tidspunkt den kommende ude, hvis der er stemning for det? Rigtig god søndag derude, jeg skal bruge min sidste feriedag på den der matematik aflevering jeg snakkede om i går. Pray for me.

lørdag den 22. oktober 2016

10 Ting Jeg Ikke Forstår


Kruset hår, morgen fjæs (klokken 14) og et rodet skrivebord. Sådan ser jeg altså også ud en gang imellem;)

1) Hvorfor mit træningscenter kun har én stairmaster. Jeg smider en seddel i postkassen en gang om ugen, bare for at gøre dem opmærksomme på det. Jeg er mega irriterende, jeg ved et godt.

2) Vild med dans og Skam. Ikke noget imod programmerne, men de siger mig bare ingenting. Det samme gælder James Bond film.

3) Hvordan jeg kan passe den trøje jeg købte i går, i str. 10-12 år. Det er ikke sket i 5 år.

4) Hvorfor plantemælk skal koste så meget mere end komælk, selv når det er på tilbud. Jo jeg kunne jo bare lave det selv meeen altså.. Jeg vil til gengæld meget hellere fylde mig med rismælk frem for brystmælk, jeg er trods alt ikke en baby længere.

5) Hvordan jeg kun har klaret 2-3 af mine nytårsforsæt for 2016, sætter sgu altid for høje forventninger og mål til mig selv.

6) Hvordan 2016 er ovre om lidt over 2 måneder.

7) Hvorfor jeg ikke kan tage mig sammen, til at få lavet den matematik aflevering jeg har for til på mandag (tror jeg). Har godt styr på mit skoleliv, min far er meget stolt af mig.

8) Hvorfor jeg ikke kan sætte komma korrekt når jeg blogger, men det går ok når jeg skriver et essay.

9) At min håndskrift ikke har udviklet sig siden 6 klasse.

10) At jeg ikke har lavet dette indlæg noget før. Der er så mange ting jeg ikke forstår.

Hvad er nogle af de ting i ikke helt forstår? God lørdag derude.

onsdag den 19. oktober 2016

3 Spisesteder Jeg Vil Prøve I KBH #2





















Så blev det sørme tid til endnu et indlæg, med lidt flere steder jeg godt kunne tænke mig, at indtage et måltid i København. Siden sidste gang skulle man jo næsten tro at jeg ville have prøvet stederne af, men nej det skete ikke. Egentligt var planen med denne "serie" at jeg delte 3 steder, og så meldte jeg tilbage med min mening og 3 nye steder, når nu jeg havde prøvet dem af. Muligheden har blot ikke været der, men jeg vil prøve at besøge i hvertfald 2 af de 6 steder inden.. Lad os sige december. Så har jeg i hvertfald rigelig med tid haha.

Nicecream er stedet (stederne) de fleste vel nok kender til, deres veganske smoothie bowls og icecream sandwichs har fået alle op og køre, lige siden de åbnede for første gang sidste sommer. Og de har været på min liste lige siden da, dog er der bare ikke et område jeg kommer forbi så tit. Og det kan godt være at vi nærmer os vinter, men der er intet der kan stoppe mig fra at spise is i november!


Souls er også et 100% vegansk spisested, og de har en masse lækre ting at byde på. Acai, en brunch med lidt af hvert, Burger (med vegansk ost, ja tak). Jeg har fået mig et rigtig godt øje til deres pandekager, toppet med både frugt, peanut butter, sirup og chokolade. Ja tak (igen). Helt sikkert et sted der ligger i top 3, af steder jeg skal afprøve!


Hope Bar er en forholdsvis ny cafe, som åbnede tilbage i august måned. Det er ikke helt vegansk, men de har en masse veganske muligheder på menuen. Bl.a. Sandwich, bowls, smoothies og kaffe. Det eneste der tynger lidt ned at at når man kigger på Yelp anmeldelserne, kunne noget tyde på at servicen ikke er helt i top. Men jeg dømmer ikke før jeg selv har afprøvet det!

Hvad siger i til det? Har i selv prøvet nogle af stederne, og kan i anbefale noget bestemt? Rigtig god regnvejrs dag til jer alle, jeg skal have mig en kop kaffe nu. Kram herfra.
Back to Top