fredag den 11. december 2015

Personlige Gaver Alle Vil Kunne Lide | 11 December




















Som jeg nævnte i min gift guide ville jeg lave endnu en, dog med idéer til personlige gave man kan give, så det er lige hvad vi skal se på i dag! Jeg elsker personlige gaver og synes at de er nogle af de hyggeligste, både at lave men også at give naturligvis. Faktisk plejer jeg som regel at give alle en personlig gave sammen med deres "rigtige" gave, for en personlig gave er naturligvis også en rigtig gave;) Godt nok tager de typisk lidt længere tid at lave, men så er de til gengæld oftest meget billigere!

Cover til mobil, tablet eller computer: Min første idé er at lave et cover med enten billeder eller tekst på. Det kunne være ligesom det jeg lavede til Ditte sidste år i fødselsdagsgave som var fyldt med billeder af os sammen. Super gaveide til veninden, moren der elsker sine børn eller bedstemoren. Der findes tonsvis af forskellige hjemmesider hvor at man kan lave dette, caseapp, printoncover, vistaprint and so on..

Scrapbook: Endnu en billede ting som jeg også har lavet til Ditte før(og mine forældre), faktisk har jeg lavet rigtig mange af disse til folk før så jeg tror i ville blive lidt trætte hvis jeg nævnte det hver gang;) Men en super hyggelig ting at give til personen som gerne vil have en masse minder samlet på et sted. Man kan bruge en hjemmeside som jeg gjorde sidste år, eller man kan lave den i hånden.

Kuponer: Alt efter hvem du laver disse til kan disse se meget forskellige ud. Er det til børne forældrene der godt kunne bruge en pause en gang imellem kunne du give dem et hæfte fyldt med baby/børne-sitter kuponer. Er det derimod til kæresten kunne det være kuponer til 20 min. massage.

What i love about ___ by ___ bog: Jeg gav Ditte denne lille fine bog i velkommen hjem fra ferie gave i sommers og den er nok noget af det sødeste man kan give til nogen der fortjener en masse komplimenter. Der er 50 sider hvor du så selv udfylder et eller to ord i hver sætning. Den kan købes lige her.  De har også lavet mange flere forskellige udgaver bl.a. til mor og søster, dem kan i se lige her.













Et hjemmelavet DIY projekt: Det kunne være smykker, nogle trælysestager du havde malet på, noget hjemmestrikket eller noget helt andet. Der er masser af inspiration at finde lige her!

Oplevelsesgavekort: Her kan du selvfølgelig vælge at købe dem i butikkerne, eller du kan vælge at lave dit eget. Hvis nu du godt kunne tænke dig at invitere mor eller søs til brunch finder du bare nogle lækre brunch billeder på nettet, sætter dem ind i et word dokument sammen med teksten "Brunch, jeg giver". Så printes det ud og lægges herefter i en fin lille kuvert eller gavepose. Easy as that!

Kopper: Muligvis den mest tidskrævende men ikke desto mindre den perfekte gave til kaffe/te/kakao elskeren. Du kan tegne et fint mønster, skrive deres navn på, et lille quote eller noget andet. Fyld til sidst op med f.eks. deres yndlings te breve:)




















Det var alle de gave idéer jeg havde til jer i dag, var det noget der kunne bruges? Jeg har i hvert selv tænkt mig at lave mere eller mindre alle dem her:) Rigtig god 11. december, jeg skal bruge min sammen med Ditte!

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top