søndag den 12. marts 2017

Denne Uge: Klodsmajor & 2 Gange Kaffe Katastrofe















Billeder taget sidste søndag klokken lidt i 7 om morgenen, hvilket forklarer mit (meget) trætte ansigt.


Hej derude, hvordan går jeres søndag indtil videre? Min weekend har været stille og rolig, som i jeg har ikke foretaget noget som helst what so ever. Jeg har set youtube og netflix, drukket kaffe og gjort mig nogle overvejelser over mine næste køb. Jeg er kommet frem til at sneakers og forårsjakke står højest på listen!

I dag vil jeg prøve noget nyt, ikke noget vildt som aldrig er blevet set før, bare et lille hygge indlæg. Denne uge har nemlig ikke stået på nogle specielt spændende ting, men det er alligevel lykkedes mig at få gjort en masse dumme og interessante ting. Jeg tænkte at jeg lige så godt kunne dele det med jer, så her får i det: Min uge som klodsmajor!

- Mandag morgen startede godt ud, jeg syntes åbenbart lige at kaffekoppen skulle væltes, ud over både aviser og det hvide vasketøj. Skøøønt! Og så var der kun en sjat tilbage at drikke af bagefter. Fed start på ugen!

- Jeg har været til synopsis kursus på biblioteket, og fik super meget ros for min begrundelse for valg af prøveoplæg. Sådan noget giver jo altid et dejligt boost.

- På biblioteket har de en cafe, så jeg besluttede mig for at købe en kop kaffe i frokostpausen. Oppe på tavlen stod der både sort kaffe med friskmalede bønner, og filterkaffe. 2 kroners forskel, selvfølgelig skal jeg ikke have filterkaffe. Jeg taster de 12 kroner ind i mobilepay og beder om en sort kaffe. ,,Det bliver 10,-" Lyder det. ,,Var det ikke 12?" Spørger jeg nysgerrigt. ,,Nej det er den friskmalede, det her er fra filter". Ej men hvad bad jeg om tænker jeg bare. Havde allerede overført pengene, så hun måtte lige hive en 2 krone op fra kasseapparatet. Orkede ikke bede hende om en ny kop, ville nødig være et kæmpe røvhul.














En af de kopper kaffe der ikke var en fiasko denne uge.

- Jeg fik set sidste Friends afsnit for 67'ne gang. Shit det rammer mig bare lige hårdt hver gang.

- Torsdag var en super event fuld dag for Isa Larsen, jeg skulle da også lige skabe problemer i Netto. Som jeg pakkede mine varer ned i mit net, valgte tomatpassataen lige at snuppe en rulletur ned på jorden. Der gik ikke mere end 1.25 sek. før den søde kasseekspedient fik klikket på "servicemedarbejder til kassen". Heldigvis kunne både jeg, hende i kassen og den familie der også var til stede grine og joke lidt over det. Jeg fik sagt undskyld mange gang, og sagde også rigtig god aften med et smil da jeg forlod butikken. Det gælder om ikke at tage sig selv alt for seriøst, og grine lidt over når tingene går galt!

- Jeg har de sidste 2-3 dage unfollowed lige omkring 500 mennesker på Instagram, så nu følger jeg "kun" 4411. Planen er at komme ned på omkring 4-600, så jeg har et feed der faktisk siger mig noget.

And there you have it! En uge i Isa Larsens liv når det er allerbedst, sådan ca. Jeg tænkte at det måske kunne være meget interessant for jer at se, at mit liv på ingen måde er noget vildt eller glamourøst. Jeg taber både glas i Netto og får tårer i øjnenene når jeg ser Friends. Sådan skal livet også være en gang og imellem. Hvad har jeres uge stået på? Rigtig god søndag til jer alle, kram.

2 kommentarer :

  1. Rigtig fed baggrund og fine billeder :-D

    Love Malene ♥
    Justadelprado.blogspot.com

    SvarSlet

Back to Top