mandag den 21. november 2016

Mandags Opture & Nedture




















Nedture:

Min hoste er fast besluttet på at blive hos mig forevigt, jeg savner sammenhængende søvn.

Min hoste har også inviteret to venner på besøg, halløj hovedpine og næse der konstant stopper til. Nej jeg har ikke plads til jer i mit live lige pt. (eller nogensinde for den sags skyld).

Jeg har mistet min ene vante der kan bruges til mobiltelefonen, jeg nægter at købe et nyt par. 30,- er mange penge. Jeg klipper bare et hul i pegefingeren på en anden vante.

Jeg kan ikke finde min yndlings trænings underbukser, jeg sværger vaskemaskinen har spist dem.

Casey Neistat stopper med at vlogge. Det er satme den værste her på listen.

Opture:

Der er kommet julelys på mit og mange andres huse, det hjælper altså en hel del med humøret og energiniveauet i disse mørke, korte dage.

De nye Gilmore Girls afsnit udkommer på Netflix lige om lidt, og ja jeg har tænkt mig at se dem alle i et langt strejf hvis muligt. Jeg har ikke engang fået set alle de originale sæsoner, da jeg først begyndte for et par måneder siden. Det skal ikke stoppe mig.

Det er første advent på søndag. Need I say more?

Jeg har fået ti i min biologi prøve, og jeg har ingen idé om hvordan.

Victoria er startet i Fitness World, så nu har jeg igen en jeg kan tæske igennem deroppe. Altså ikke bogstavelig talt, bare roligt så voldsom er jeg heller ikke. Jeg håber i hvertfald ikke, at jeg får skræmt hende væk alt for hurtigt.

søndag den 20. november 2016

På Jagt Efter: Suedette Støvler

På jagt efter: Suedette boots
For at være helt ærlig så er jeg en anelse træt af at kigge på støvler, efter at have brugt et godt stykke tid på ovenstående collage. Efter en times tid begynder de alle sammen og ligne hinanden, og så er det egentligt ikke så interessant længere alligevel. Men altså, ankelstøvler i imiteret ruskind er hvad jeg går og kigger efter her for tiden, dog regner jeg ikke med at det er noget jeg får købt før det nye år. Mit budget her for tiden ser nemlig ikke for godt ud, i forhold til at jeg skal købe julegaver lige om snart. Jeg skal vist også se og få skrevet en jobansøgning, så jeg kan tjene lidt ekstra penge..

Det var et sidespring! Ankelstøvler i imiteret ruskind, jeg har fundet et hav af dem og smækket dem op på en collage for at skabe overblik. Selv er jeg mest til dem med en lidt lavere hæl, og ville nok aldrig begive mig ud i et par som nummer 3 på første række. Jeg er specielt vild med dem fra New Look med remmen rundt omkring, dem fra Asos med kæden bag på og dem fra Asos med sølv hælen. 

Hvad med jer, har i en favorit på collagen? Eller er støvler som disse ikke lige jeres stil? Lige meget hvad så ønsker jeg jer en dejlig søndag, kram fra mig.

lørdag den 19. november 2016

Søstrene Grene Julekollektion 2016







-Ikke en juleting, men helt sikkert noget jeg skal have hjem til værelset-

To ting jeg elsker er Søstrene Grene og jul, derfor er der intet bedre for mig end når jeg kan se julevarerne rulle ind i deres butikker. Jeg har ikke været inde og få fat på nogle af deres ting i år endnu, for når jeg har været i nærheden har der enten været proppet op med mennesker, eller jeg har haft en skoletaske på ryggen der har vejet 10 kg. Men jeg har dog fået fingrene i deres katalog, og hold nu op hvor er der mange fine sager (surprise, surprise). Jeg skal derind snarest og måske jeg bliver nødt til at have en hjælper med mig, bare en der sørger for at jeg ikke bruger flere penge end nødvendigt..

I år bliver mit juletema nordisk, minimalistisk og sølv, hvilket godt kunne gå hen og blive lidt af en udfordring, eftersom at det meste af min julepynt er rosegold. Jeg er sikker på at jeg nok skal komme på nogle gode idéer , og i skal selvfølgelig få lov at se se hvad jeg ender op med.

Hvad med jer, har i været inde i Søstrene grene for nyligt? Eller holder i jer væk derfra, af frygt for at bruge en større mængde penge end forventet? Jeg skal i hvertfald forbi indenfor den næste uges tid! Rigtig dejlig lørdag til jer alle.

fredag den 18. november 2016

6 Film Du Skal Se På Netflix I Aften














Så blev det fredag, og den bruger de fleste som regel i sofaen, med fredags slik og en god film (med mindre man altså er helt vild og tager i byen;)). Jeg giver jer derfor i dag 6 film der kan ses på Netflix, som jeg varmt vil anbefale at i tager et kig på. Rigtig god fornøjelse!

Yes Man, 2008. IMDb score: 6,8
Komedie med Jim Carrey som hovedrolle, der virkelig giver dig lyst til bare at sige ja til livet. Er jeg forresten den eneste der tænker hvad der mon ville ske, hvis man gjorde det? Tænker at det næppe kan gå lige så vildt for sig, som det gjorde for Carl her i filmen


Easy A, 2010. IMDb score: 7,1
Denne film kender de fleste, med god grund. Emma stone er så god her (men hvornår er hun ikke det?), og filmen er klart et kig værd for alle der har brug for et humør boost.


Get Hard, 2015. IMDb score: 6,1
Kevin Hart og Will Ferrell, så er stemningen ligesom sat. James skal i fængsel og får derfor hjælp fra Darnell, som giver ham tips til hvordan han overlever derinde.


What happens in Vegas, 2008. IMDb score: 6,1
Det lykkedes ikke blogger at finde en trailer til denne film, så vi må nøjes med billede. Jeg tænker at det nok heller ikke gør så meget, da dette også er en film som de fleste har set. Cameron Diaz og Ashton Kutcher spiller to meget modsatte unge mennesker, der efter en vild nat i Vegas ender op i en situation, er tvunget til at gøre noget i mod deres vilje.














The way way back, 2013. IMDb score: 7,4
Denne film har jeg faktisk ikke set, men den er på min liste og har fået rimelig gode anmeldelser, af hvad jeg har læst mig frem til. Virker til at være en rigtig sjov og sød film, så måske den skulle ses i aften?


The lovely bones, 2009. IMDb score: 6,7
Vi slutter af med en film ret så anderledes, end nogle af de andre film på denne liste. Dette er nemlig en meget mørk og twisted drama film, som jeg ikke kan forstå at jeg ikke havde set før i går aftes. For at være helt ærlig så har jeg stadigvæk en halv times tid tilbage af den, men den første del af filmen var bare så god at jeg ikke kunne lade være med dele den med jer. Virkelig et must for alle der er vild med lidt drama, og lidt Mark Wahlberg;)


Det var alt for denne liste, skal i så se film i aften? Jeg regner selv med at bruge min fredag aften oppe i Fitness World, sammen med smith maskinen og nogle cable kickbacks. Det bliver nok også til lidt Netflix på løbebåndet eller på stairmasteren.

Rigtig god fredag, og rigtig god weekend til jer alle. Kram.

onsdag den 9. november 2016

Vintertræning | Sådan Holder Jeg Varmen & Motivationen Oppe



Endelig er det blevet efterår og vinteren nærmer sig, så kan jeg sætte min træning på pause og bare slappe af indtil januar-februar måned. Tænker du sådan? Hvis du gør er det (måske) på tide at ændre holdning, ikke for at være en lyseslukker. Hvis dine vintermåneder både kommer til at bestå af julemad, chokoladekalendere og generelt bare lidt flere snacks. Samtidig med at du ingen motion får, så gør du det ufatteligt svært for dig selv at starte op igen, nå den der "Oh shit det er marts måned, jeg er slet ikke klar til forår og sommer" panik rammer dig. Inden jeg skriver videre vil jeg lige nævne højt og tydeligt, at jeg ikke tror på sommer og bikini kroppe. Jeg tror på at du skal være sund hele året rundt, spise chokoladekalenderen i december og træne når du føler for det (måske lidt oftere hvis du ligesom mig godt kan lide at presse dig selv).

Der er så mange fordele ved at træne i vintermånederne, jeg har skrevet om nogle af dem her, samtidig med at jeg giver mine bedste tips og tricks til hvordan du kan gøre det hele lidt nemmere.














Lag på lag på lag på lag... Ligesom du normalt ville begive dig ud i vinterkulden, en tynd trøje er simpelthen ikke nok! Du behøver ikke at have 8 trøjer på, du kan sagtens nøjes med en enkel jakke af god kvalitet der både er vindtæt og holder varmen. Hvis jeg beslutter mig for at løbe en tur har jeg som regel en t-shirt eller tynd langærmet trøje på, efterfulgt af 2 tykke trøjer. Fra collagen nedenfor ejer jeg den hvide haglöfs fleece (som jeg også er iført på billederne). Indenunder den har jeg for det meste den grå nike trøje, som jeg viste frem her.

Reflekser og neon farver er et must hvis du begiver dig ud i mørket. Dette er en ret åbenlys en som jeg ikke vil gå for meget i dybden med. Hvis du ikke er vild med tanken om en hel jakke i refleks gul, så kan du sagtens nøjes med en buff eller en hue, og så måske et par refleks slap wraps om hånd ledende og anklerne.


Winter fitness - Stay warm


Hjemme træning kan gøres på mange forskellige måder. Youtube videoer, lette basisøvelser på en yogamåtte, hulahop ring, dans.. Muligheder er der nok af, og det bedste af det hele er at det meste kan gøres foran tv'et, og nogle af tingene kan endda gøres i nattøj. Win! Jeg træner ikke selv direkte til youtube videoer, jeg ser dog nogle som giver mig inspiration til øvelser i centeret (indlæg kommer). Men hvis jeg alligevel skulle kunne anbefale nogle ville det være  Rebecca LouiseTess Begg og Chloe Ting. Du kan evt. investere i et par håndvægte, de kan bl.a. fås billigt i Harald Nyborg. Ellers duer et par vandflasker eller en tung bog også helt fint.

Du får varmen når du træner, hvilket et rigtig lækkert hvis du ligesom mig er en værre frossenpind. Det her er 100% en af de ting der får mig op i centeret, tanken om at jeg fryser vanvittigt meget lige nu, men om 20 min når jeg er i fuld gang med opvarmningen er den kulde gemt langt væk.

LÆS OGSÅ: Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Få  varmen bagefter. Det her lyder sikkert lidt spøjst når vi lige har haft sidste punkt, men hvis nu du har været udenfor og træne er der virkelig ikke noget bedre end tanken om at varmt bad bagefter. For selv hvis du får varmen af den løbetur, er jeg sikker på at der er en eller anden kropsdel der alligevel er frosset til is. En løbetur med bidende frost i kinderne, efterfulgt af et varmt bad er noget af det lækreste synes jeg, det ved jeg at jeg ikke er alene om.

Du bliver glad! Når du træner producere din krop endorfiner, som kort sagt er kroppens naturlige "glæde stof". Og vi danskere har i den grad brug for mere glæde i livet, når nu vores vinter varer 5-6 måneder. Så go head, dans rundt om træet juleaften og spis lidt mørk chokolade (det udløser nemlig også endorfiner).














Og  så nåede vi sørme endelig til vejs ende i dette indlæg, er i der stadigvæk eller var det alligevel for langt? Jeg føler i hvert fald selv at jeg fik delt nogle af mine bedste tips, og håber da selvfølgelig at det kunne bruges? I må endelig dele hvis i selv har nogle fif til træning i disse vild kolde tider, tanken om sne er helt uoverskuelig lige nu. Jer i den vestlige del af Danmark, i har allerede fået sne flere af jer, er det slemt eller går det? Jeg sender varme kram herfra.

tirsdag den 1. november 2016

Oktober 2016 | Monthly Recap




















I oktober måned har jeg: Nydt solen den første dag i måneden, Poseret i yndlings blogger-trøjen, Slappet af med Netflix og ventet på efterårsferie, "Throwbacket" til London, Fejret en vellykket motionsdag og efterårsferie med et sko-i-blade billede, Og kanelsnegle, Været en tur på Glyptoteket, Købt en trøje i str. 10-12 (og det er så sidste gang jeg nævner det), Været i yndlings butikken i Malmø- Lush<3

Og så sagde vi farvel til oktober, hvad skete der lige der? Det betyder altså at kalenderen nu siger november, hvilket betyder at Victoria har fødselsdag, det er mørkt klokken 17 og så er jeg sikker på at vi kan forvente at Bilka har pyntet op til jul om 4 dages tid. Det er forresten også World vegan day i dag, hurra til alle andre veganere derude! November er en skøn måned!

Jeg har faktisk ikke noget planlagt for denne måned, udover at jeg virkelig skal få krydset nogle ting af min liste, og derudover har jeg også en julekalender jeg skal have planlagt (oh yes). Rigtig god november til jer alle, kram.

Back to Top