fredag den 27. januar 2017

Projektuge, Motivation & Træthed














Billeder fra min tumblr, find den her.

Jeg er træt og presset, der er vist ikke nogen bedre måde at starte det her indlæg på. Og når jeg er træt og presset går det ud over alt, mit psyke, min søvn, mit skolearbejde, min motivation til at blogge og så mange andre ting.. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, for det gik lige så godt (eller faktisk gik det dårligt og så gik det godt), og nu er det bare skidt igen.

Vi er igang med projekt ugen i skolen, jeg hader projektuge. Call me crazy, men jeg er bare ikke god til at arbejde med det samme i længere perioder. Vi gik i gang i onsdags og skal aflevere disposition på tirsdag kl. 14 for så at fremlægge på onsdag. Jeg er mega bagud og har bare intet overskud til at få tingene ordnet. Jeg skal nok nå det hele i tide, det gør jeg altid, lige nu virker det bare som meget.

Og jeg ved godt at jeg bare går i niende klasse, og der er folk der står midt i ting der er 100 gange hårdere, men lige nu er dette blot én af de ting jeg føler der tager alt min energi. Så nu vil jeg prøve kun at fokuserer på et problem ad gangen, og det første er dette dejlige projekt (mærk sarkasmen). Andet kan jeg ikke gøre.

En ting der til gengæld kører ret godt for tiden er min træning, jeg har været til boksning (2 dage i træk) og det har været mega fedt. I dag er jeg ret øm i armene og resten af kroppen, men har alligevel planer om at bruge noget af min aften på stairmasteren. Der findes ikke noget bedre end fredag aften, bare stairmasteren, en god serie på Netflix og et svedigt tomat-ansigt. Så kører det sgu. Jeg udnytter nemlig altid når min træningsmotivation er i top, for jeg ved aldrig hvornår den falder igen.

Nu må jeg hellere runde det her lidt nederen indlæg af, jeg kan forstå hvis det ikke har været den mest interessante fredags læsning, men jeg følte blot at et lille forklaring på den manglende blogning var på sin plads, uden af at lave et helt indlæg dedikeret til at sige undskyld og jamre mig helt over ikke at have lagt noget op til jer. Det er der trods alt heller ikke nogen der gider hører på, vel? Rigtig god fredag derude, i weekenden er jeg klar med lidt federe indlæg;) Kram

mandag den 23. januar 2017

Opdatering På Billedvæggen


















I starten af denne måned delte jeg min januars liste med jer, og på den liste stod der at jeg rigtig gerne ville hænge lidt flere billeder (plakater) op min væg. Det er så hvad jeg har brugt noget af min weekend på. Jeg har udskiftet en plakat, hængt flere nye op og har desuden også ændret på hvordan de sad. Jeg er langt fra færdig, og den skarpe læser vil også kunne se at to af de små billeder faktisk vender den forkerte vej, men jeg har fået lavet en smule og lidt fremgang er bedre end ingen fremgang! Så må jeg jo skifte de plakater ud på et andet tidspunkt, jeg har nemlig stadigvæk 2 liggende inde i mit skab og så har jeg nogle andre småting i tankerne:)

For mig personligt er det super vigtigt at jeg en gang imellem skifter nogle ting ud på mit værelse, så det altid er så hyggeligt som overhovedet muligt. Hvad end det er nye plakater, en blomst eller andet grønt, en ny lyskæde eller noget helt fjerde, så er det alle sammen ting der er med til at ændre lidt på hvordan et rum ser ud, uden af at lave en komplet omrokering af alle møbler.




















Og det bringer mig hen på noget af det som dette indlæg også skal handle om, nemlig en hjemmeside der har et stort udvalg at både bygge udstyr og redskaber, samt en masse andre ting der kan være smarte at have på hånden når man skal lave DIY's og lign. Inde på engelbert strauss finder du alt hvad du skal bruge til f.eks. at hænge plakater op, for de har både hamresøm og mange andre redskaber inde for bygning. Og det hele er altså til super gode priser, se deres store udvalg lige her. Tip hermed givet videre.

Læs også: På Jagt Efter: Skrivebordslampe

Jeg har også overvejet at hænge en plante op på væggen, gerne noget der flyder lidt ned, f.eks. en "perler på snor" succulent eller en hjerteranke. Jeg tænker at det ville være en rigtig fin og lidt anderledes detalje på sådan en billedvæg.  Måske jeg skulle gå en tur i blomsterhandleren den kommende uge? Det kan også være at jeg bare ender med at bestille en masse inde på Greenify, de har et så stort og godt udvalg når det kommer til grønne ting og sager!

Jeg vil i hvertfald anbefale alle derude at lave jer en billedvæg, om så i hænger 3 eller 50 billeder op ser det mega fedt ud. Og det bedste er at man kan gøre den til sin helt egen ved at bruge plakater i de farvenuancer man kan lide, bruge ens yndlings quotes eller måske endda hænge nogle billeder op man selv har taget. En anden fed detalje kunne være at hænge en lampe op på væggen, denne ville være fin, mulighederne er mange!

Hvis i allerede har en billedvæg derhjemme vil jeg anbefale at tørre rammerne af hvis det er et stykke tid siden det sidst blev gjort, mine var pænt støvet (ups).

I må allesammen have jer en rigtig skøn dag, og held og lykke hvis i begiver jer ud i billedvægs projektet ligesom mig. Kram herfra.

Måske du også vil kunne lide: IKEA Hack | Opslagstavle For 20,-
Sponsoreret indlæg

søndag den 22. januar 2017

HOPE BAR & KALASET | Isa Smager På KBH










Så folkens, nu er det endelig blevet tid til at jeg kan fortælle jer om nogle af de spisesteder jeg har stående på denne og denne liste. Dette bliver et ret så langt indlæg, så jeg synes blot at vi skal kaste os ud i det!














Hvad? Hope Bar, se hjemmeside her
Hvor? Larsbjørnsstræde 7, 1454 KBH K
Hvor meget? $$$

Vi skal faktisk helt tilbage til efterårsferien hvor jeg var derinde med min mor for at finde denne anmeldelse frem, heldigvis skrev jeg det hele ned i mine noter på daværende tidspunkt så dem får i lige her:

Vi bestilte en wrap (65,-) og en burger (79,-). En purple smoothie (42,-) og sweet potato fries til burgeren (10,-)
Drinks kom efter ca. 10 min. Der blev sagt at vores mad var lige ved at være der. Personalet bestod af 3-4 personer, hvor en af dem havde mere travlt med selv at sidde og spise og chatte med venner, frem for at få vores mad frem hurtigere. Vennegruppen var også meget højlydt og sad og bandede meget, hvor medarbejderen godt lige kunne have bedt dem om at tone det en anelse ned. Det skal lige siges at der altså kun var 3-4 andre ud over os, så det var ikke fordi der var travlt, og slet ikke med den store mængde af personale. Efter ca. 20 min (efter bestilling) kommer der en ung herre og afleverer bestik. Han virker meget mere passioneret end ham der selv sidder og spiser. Han beklager og siger at vores mad er klar lige om lidt. Ca. 10 min efter det får vi maden, direkte efter får vi 2 (meget) stærke ingefær shots, som undskyldning for at der gik så lang tid.
Alt i alt:  

Hyggelig stemning og indretning (dog høje stole som måske ikke er de praktiske for alle). Maden smagte godt, og du får en masse for pengene (ihvertfald hvis du bestiller wrappen vil jeg mene). Dog er det ventetiden, og det at den ene medarbejde ikke deltager i arbejdet der gør at de kun får 2 stjerner med på vejen, øv øv kom igen.
















Hvad? Kalaset, se deres hjemmeside her
Hvor? Vendersgade 16, 1363 København
Hvor meget? $$$

Dette er stedet jeg indtog brunch i morges, og min hukommelse er derfor helt klar og frisk her. Jeg har ikke lige så meget at sige om dette sted som jeg havde om det sidste, men det er egentligt en god ting. Jeg bestilte deres Tante vegan brunch (som hedder Tante linse inde på selve caféen), en latte med oatly kaffemælk og et glas appelsinjuice. Min far og storebror bestilte to gange mormor brunch, en portion pandekager, en sort kaffe, en cappuccino og to glas appelsinjuice. Du bestiller i baren, tager selv dine drikkevarer ned til dit bord og får så maden serveret. 

Det hele gik super stærkt, der var næsten ingen ventetid til trods for at stedet altså var fyldt til bristepunktet. Var vi kommer 2 min senere havde der ikke være plads, det er helt sikkert. Maden smagte lækkert og du blev godt mæt, mine yndlingsting fra min tallerken må helt klart være brødet, hummusen (apropos sidste indlæg), kartoflerne og soya yoghurten. Det eneste minus jeg har må være at appelsinjuicen altså kom var en karton af, og bliver hældt i glas med isterninger, så der var ikke meget smag lige der. 

Alt i alt: 

Det lykkedes Kalaset at opnå 4 stjerner, hvis juicen er hjemmelavet næste gang jeg kigger forbi skal de nok få den sidste;)

Hvad synes i om den slags indlæg? Jeg har virkelig lagt meget arbejde (og tid) i det, så jeg håber i synes om det? Jeg håber i hvertfald at det var brugbart, hvis nu der skulle sidde nogle derude og mangle inspiration til deres næste cafe tur i København. Rigtig god søndag eftermiddag, nu vil jeg snuppe mig en netflix pause haha. Kram.

lørdag den 21. januar 2017

8 Ting Der Sker For Tiden














Jeg vil på denne meget grå lørdag eftermiddag dele lidt updates med jer, da jeg har en masse små ting jeg har lyst til at skrive ned. Billedet ovenfor er taget på mit badeværelse forleden, fordi belysningen bare var killer haha. Og ja jeg føler den måske lige en tand for meget, men det skal der vel også være plads til en gang imellem?

1// Jeg er så done med vinter, koldt vejr og glatte veje. Forleden faldt jeg faktisk på cyklen, igen så mig så det var da altid noget.

2// Jeg er også helt done med januar og og hvor fyldt træningscenteret er. Det er super fedt at folk vil træne noget mere, men jeg ser altså frem til februar/marts hvor jeg ved der vil være mere tomt.

3// Jeg har mega optur over søde kartofler og hummus for tiden, både sammen og seperat.

4// Maître Gims Loin - Pilule Violette er på constant replay på min spotify her for tiden, jeg kan bare ikke få nok af det beat.

5// Mine bryn er desperate efter en voksning, men min yndlings bryn dame (hvad hedder de? Kosmetikere?) har kun tider om onsdagen, og jeg magter ikke at tage ind til Kongens Nytorv en onsdag. Luksusproblem? Måske.

6// Jeg burde virkelig få slettet nogle billeder på min mobil, den er ikke glad for mig her for tiden, hvilket er forståeligt nok når der ligger 8.395 ting i min kamerarulle. shit.

7// Jeg går igennem en tøj/personlig stil krise her for tiden, og vil virkelig gerne på genbrugsjagt snart så jeg kan prøve nogle nye ting af.

8// Jeg er virkelig presset for tiden når det kommer til skolearbejde, skriftlig fremstilling og projektuge, need I say more?

tirsdag den 17. januar 2017

Tre Trænings Favoritter















Indlæg indeholder affiliate links 

Jeg bør nok lige starte ud med at sige at dette indlæg altså ikke er sponsoreret af Fitness world, kortet fik blot sneget sig meget tydeligt med på alle billederne haha. Ikke desto mindre så skal dagens indlæg handle om træning, mere præcist nogle af mine trænings favoritter her for tiden.

Disse ting er ting der gør træningen bare en anelse lettere her i de kolde måneder, for jeg indrømmer gerne at det ikke altid er lige nemt at komme op og træne når temperaturen udenfor siger -3. Derfor synes jeg det er vigtigt, at finde nogle ting man ser frem til, eller nyder når det kommer til ens træning.

Den mest indlysende ting er selvfølgelig at finde den form for træning man bedst kan lide, når man har fundet ud af det gør det gamet lidt nemmere. Disse ting er bare supplerende ting der gør det hele lidt sjovere. Læs med!
















1. BCAA. Jeg vil starte ud med et supplement som faktisk er det eneste jeg tager, hånden på hjertet. Jeg holder mig mest af alt til wholefoods og sådan, men da Bodylab tilbage ved black friday annoncerede at de gav en hulens masse af disse gratis væk, så var jeg hurtig og fik klikket en hjem. Jeg drikker den både inden, under og efter træning, altså ikke 3 forskellige "portioner", blot den samme der holder længe (med mindre jeg befinder mig på stairmasteren;). Jeg har mærket en kæmpe forskel i både min krop og træning siden jeg introducerede dette vidunder pulver i min kost. Læs alle fordelene ved BCAA lige her!

2. Den rette playliste eller serie på Netflix. Jeg forstår slet ikke dem som kan træne uden noget musik i ørene, altså med mindre de har en træningsmakker med sig. Jeg skal have en killer playliste kørende, ellers er min motivation helt død. Jeg er specielt glad for Trap nation, i ved sådan noget forfærdeligt musik der er helt stille og så dropper beatet? Det er helt fantastisk trænings musik for mig personligt haha. Står den på cardio i form af enten incline powerwalk, crosstrainer eller stairmasteren ser jeg altid netflix, ellers er der ingen måde jeg kommer igennem det. Løber jeg intervaller på løbebåndet hører jeg musik, for så kan jeg alligevel ikke følge med på skærmen.














3. Træningsmakker eller et yndlingshold. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at træne alene, tværtimod jeg elsker det fordi jeg bliver helt vild koncentreret, og kommer totalt in the zone hvis i forstår. Dog er der bare nogle dage hvor at det kan være rigtig svært at få mig selv ud af døren, derfor kan det være en kæmpe hjælp at få en besked fra Victoria der spørger om vi skal træne. Et alternativ til dig der ikke har en træningsmakker kunne være at finde et hold du nyder at træne på, så bliver du nødt til at tage afsted, for der er jo ingen der gider betale en bøde for ikke at møde op, vel?

Der havde vi dem så, nogle af de ting der gør min træning en anelse nemmere her for tiden. Andre ting at tilføje på listen kunne være nyt træningstøj eller tanken om at få varmen, jeg fryser helt vildt lige nu! Dog har jeg ikke tid til træning lige i dag, da jeg skal til møde på skolen. Sådan er det når man sidder i elevrådet;)

Jeg håber at indlægget gav lidt inspiration på trænings fronten, og så må i have jer en hyggelig tirsdag eftermiddag, Kram.

søndag den 15. januar 2017

Lørdags Gåtur I Byen






















Hej bloggen, jeg håber i nyder weekenden? Jeg har haft en ret så stille og rolig en af slagsen indtil videre, måske endda for rolig. Jeg er nemlig en meget rastløs person, som næsten hele tiden skal aktiveres. Derfor besluttede min far og jeg os for i går at køre en lille tur ind til København, da jeg slet ikke var mig selv. Vi fik gået en ok tur på lige omkring de 5 km. (i hvertfald ifølge IForm ruteplaner). Det var koldt for både tæer og fingerspidser, men det gjorde det ikke mindre hyggeligt.

Vi fik faktisk gået lidt længere end nødvendigt, da vi besluttede os for at gå hen til Papirøen for at få varmen og købe noget aftensmad med hjem. Vi nåede hele vejen op til indgangen, og så var der selvfølgelig lukket indtil d. 19. De kunne jo godt lige have sat nogle store skilte op ved broen ik?.. Nå men vi går da bare retur igen blev vi enige om, der var jo ikke så meget andet at gøre.

I dag var planen faktisk at vi skulle have været ude og spise brunch, men jeg blev enig med mig selv om at i dag bare ikke var den rette dag. Så vi har lavet en aftale om at det bliver næste weekend, så har jeg også lidt at se frem til der.

I dag står i stedet på en masse praktiske opgaver, der skal bl.a. skiftes sengetøj, ordnes vasketøj, jeg skal rydde op og støvsuge. Og så kunne jeg også rigtig godt tænke mig at lave en smule hjemmetræning og en portion hummus. Jeg skal også have planlagt nogle indlæg, så jeg har en fuldt pakket da foran mig. Jeg håber at i alle har haft en god weekend indtil videre, og så må i have jer en skøn søndag. Kram fra mig.

Du vil måske også kunne lide: Helikoptertur Over København
Back to Top