søndag den 10. januar 2016

Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Når vi går ind i et nyt år er det meget normalt at træning, sundhed og vægttab er noget alle snakker om. Diverse fitnesscentre reklamere omkring deres ekstra billige januar tilbud, supermarkeder sørger for at sætte diverse superfoods på tilbud og alle deres spotvarer er enten løbetøj, kogebøger eller kettlebells. Og så er "tabe mig", "begynde at løbe" eller "spise sundere" på toppen af alles nytårsforsæt lister. Ergo er det altså meget svært at overse alt dette new year, new me halløjsa. Måske har du også sat dig dig for at leve lidt sundere dette år, men har svært ved at komme i gang? I dag vil jeg fokusere på nemme tips og tricks og hvordan du kan gøre træning sjovere.

1 - Serie Workout) Hvis du ser dig selv som lidt af en couch-potato, så er denne workout lige noget for dig. Vælg din yndlingsserie og sæt et afsnit på, nu skal du lave nogle regler. Lad os sige at du ser Friends: Hver gang scenen foregår i Monicas lejlighed - squat, Joeys lejlighed - russian twist, Ross' lejlighed - løb på stedet, Coffeehouse - armbøjninger. Du kan også sige, hver gang chandler laver en sarkastisk kommentar eller Joey flirter med en - lunges. Bare lav dine regler til din egen serie og alt efter hvor langt afsnittet er får du dig en god omgang træning på 20-60 min. Og så foran tv'et endda;)

2 - Bevæg dig når du har mulighed for det) Tag trappen, rejs dig op og gå en lille tur en gang i timen, stræk efter du har fuldendt en opgave, dans når du hører en god sang, squat mens du børster tænder... Mulighederne er uendelige, det gælder bare om at gøre det. Der var jo ingen der sagde at træning behøvede at være vanvittig hårdt.

3 - Drik mere vand) Det er ikke første gang du hører det, og det er der en grund til. Vand spiller en kæmpe rolle i din sundhed, det hjælper blandt andet med at hive alle de dårlige ting ud af kroppen, giver dig mere energi, gør huden renere, hjælper dit immunforsvar og meget mere. Jeg anbefaler at drikke et kæmpe glas vand lige som du står op, og derefter bare blive ved med at drikke i løbet af dagen. Jeg bliver lidt drillet med det henne i skolen eftersom at jeg har en 1 liters flaske med og skal på toilettet 2 gange i løbet af en lektion, men jeg er ligeglad for hvis ikke jeg drikker vand for jeg hovedpine og fungerer generelt bare skidt!

4 - Husk hvem du gør det her for) Hvis du har besluttet dig for at leve sundere, fordi du vil gøre din eks jaloux eller noget i den stil ja så kan du godt glemme alt om at nå dine mål ( i hvert fald med den tankegang). Gør det for dig selv, eller nogen der ser op til dig. Gør det fordi du har lyst, ikke fordi årstallet er skiftet eller fordi du prøver på at bevise noget overfor nogle. Husk det!

5 - Dokumenter undervejs)  Og her tænker jeg mere på før og efter billeder, og ikke hvad vægten eller målebåndet siger. Muskler vejer mere end fedt derfor kan du ikke regne med hvad vægten siger. Og målebåndet kan nogle gange tale sandt, f.eks. rundt og livet og hofterne. Men som regel ikke omkring lårene, i hvertfald ikke i det lange løb. For alt efter hvordan du træner kan dine lår jo vokse meget eller lidt, hvis din plan er at løfte vægte og lign skal du nok regne med at muskelmassen vokser lidt i lårene, og det er jo helt i orden! Og husk du ikke skal bruge det her i mod dig selv, men som en motivation til at se hvor langt du er noget.

Var der nogle af de her tips der sagde jer noget? Husk nu at ikke stræbe alt for hårdt, gør ting i dit eget tempo og undervejs vil det blive nemmere fordi at du bliver stærkere- og så kan du sætte tempoet op. Gør hvad der gør dig glad, drop slankekuren (de nytter alligevel ingenting), fokuser på at spise mere __ i stedet for mindre __ (du fylder selv det blanke ind med sundt og usundt), og så nyd det nye år så godt som du kan. Nu vil jeg hoppe under dynen, har fået en smule hovedpine af at bruge stearinlys som skrivebordslamper. Pas på jer selv, kram:)

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar

Back to Top