Viser opslag med etiketten desserter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten desserter. Vis alle opslag

tirsdag den 26. februar 2019

Veganske & glutenfri træstammer | Næsten idiotsikre



Kønne er de måske ikke, derfor også hvorfor de kun næsten er idiotsikre. Er man lidt bedre til den dekorative del, og det at arbejde med marcipan end mig, så kan man med sikkerhed fremtrylle nogle langt pænere træstammer end mine. Man siger at smag og udseende hænger sammen, jeg vil så sige at der må være en undtagelse her, for de smager langt bedre end de ser ud!

For at være helt ærlig har træstammer aldrig været min favorit kage, langt fra! Faktisk har jeg ikke andre minder med trøffelkagen, end da jeg som lille barn insisterede på at få en fra bageren af, for kun at smage en enkelt bid da det bestemt ikke var noget for mig! Jeg kan nemlig ikke fordrage marcipan, og har aldrig kunne se det lækre i det. Alt dette ændrede sig dog for et par måneder siden, da jeg opdagede disse i Netto. Mums hvor smagte de godt! Desværre bød indholdsbetegnelsen både på palmeolie, og en hel masse andre ingredienser som jeg egentlig godt gad undvære, for ikke at glemme at de jo kom pakket ind i en plastikboks! Jeg besluttede mig derfor at kaste mig ud i en hjemmelavet udgave, uden alle mulige ingredienser jeg ikke kender til.

Faktisk var jeg slet ikke sikker på at jeg ville dele denne opskrift med jer endnu, da dette er en prototype, og jeg var sikker på at jeg godt kunne komme på noget bedre, men både forældre, kæreste og svigerfamilie har godkendt, og er kun kommet med små forbedringsforslag som jeg også selv havde tænkt. Derfor tør jeg altså godt at dele disse med jer allerede, og håber også at I vil prøve dem af, de smager som sagt langt bedre end de ser ud!

Skal du ikke også smage disse triple chocolate cookies?



Veganske træstammer
Opskriften giver ca. 12-14 træstammer, alt efter størrelse.
Link til printbar opskrift

Du skal bruge:


En foodprocessor eller lign.


Fyld:
320 gr. dadler (vejes efter stenen er pillet ud)
150 gr. havregryn
25 gr. revet marcipan
1/4 dl. kold kaffe
3 tsk. jordbær marmelade
2-3 spsk. kakaopulver
1 tsk. vegansk "nutella"* (kan undlades, tilføj evt. ekstra kakaopulver)
1-2 tsk romessens**


Overtræk:
250 gr. marcipan
En god slump flormelis
100 gr. mørk chokolade***

–––––––––––––––———––––––––––––––

Sæt dadlerne i blød, i lidt halv lunkent vand.
Imens skal havregrynene blendes godt igennem foodprocessoren, det behøver ikke blive til mel, men de skal være fine i det.
Sæt dem til side efter de er blevet blendet godt.
Herefter rives marcipanen på et rivejern, og sættes til side.

Hæld vandet fra dadlerne og blend dem godt i foodprocessoren, tilsæt herefter den kolde kaffe og den revne marcipan, og blend igen.
Nu skal marmelade, nutella og romessens tilsættes, og blendes igen.

Tilsæt til sidst det tørre, nemlig havregryn og kakao, og (you guessed it) blend igen! Smag til, her tænker jeg specielt på rom og kakao,
da nogle foretrækker en kraftigere smag, og andre en mildere.

Når du er tilfreds med smag skulle du gerne stå tilbage med en masse, der er klæbrig, men ikke helt våd.
Stil massen på køl og gå i gang med marcipanen.


Der er nu tid til at alle de dygtige marcipan mennesker kan shine igennem, med andre ord er det her det gik helt galt for mig, som sagt og som I nok kan se.
Det eneste fif jeg kan komme med er at der skal godt med flormelis på bordpladen, når du ruller det klistrede stads ud.

Rul ud, smask noget dadelmasse på, rul sammen, og dyb begge ender i smeltet chokolade. Det er så godt jeg kan beskrive denne del af
processen! Opbevares på køl, så sætter massen sig langt bedre, og de holder længere.

Serveres med en god kop kaffe, og godt selskab. Vigtigst af alt kan de nydes alle ugens dage, og på hvilket som helst tidspunkt.

–––––––––––––––———––––––––––––––

*Vegansk nutella kan efterhånden findes i mange supermarkeder, f.eks. denne der kan købes i Føtex,
denne der kan købes i bl.a. Bilka, Kvickly og Meny, og denne der kan købes på Greenos.

**Rigtig ofte duer ægte rom langt bedre end essens og aroma, så gør endelig brug af det i stedet. Vær dog opmærksom på at du skal bruge mere,
hvis du bruger den ægte vare, og derfor måske skal bruge lidt ekstra havregryn for at massen ikke bliver for våd.

***Jeg brugte den økologiske med 70% fra Netto, men synes næsten af den var for kraftig her. Dette er dog en smagssag,
så jeg vil anbefale at gøre brug af den procent du bedst bryder dig om.

fredag den 10. februar 2017

Vegan Triple Chocolate Chip Cookies
















Indeholder affiliate links

Døm ikke disse cookies på deres udseende, for nej de er ikke de kønneste småkager der nogensinde er blevet bagt på denne jord. Men godt det smager de altså! De har et meget let crunch, og så har de den helt rette konsistens indeni. Det kan slet ikke beskrives, derfor befaler jeg nu jer alle til at begive jer ud i disse lækre sager enten denne weekend, eller her i vinterferien hvis i er lige så heldige som mig, og lige har fået det.

Det kunne også være du står og mangler en idé til en sød lille valentinsgave, hvis nu man fejrer den slags. Jeg ville i hvertfald ikke have noget imod at modtage en portion af disse på tirsdag..

De er super lette at gå til, og den eneste udfordring der som sådan er, er hvor klistret massen godt kan blive. Men som jeg også skriver nede i selve opskriften, lidt ris eller en anden form for plantemælk gør underværker.

Nu vil jeg ikke plapre løs mere, lad os bare komme til det!














Til ca. 14 cookies skal du bruge: (Tjek * nederst i indlægget)

120 gr. Margarine
130 gr. Muscovado sukker
1/2 tsk. Vaniljeessens
1 1/2 dl. Havregryn, jeg brugte grovvalsede med fine fungere også helt fint
2 dl. Hvedemel
2-4 tsk. Ris- eller anden plantemælk
40 gr. Mørk chokolade*
40 gr. Vegansk hvid chokolade**
40 gr. Vegansk mælkechokolade***
1/4 - 1/2 tsk. Salt, det er en smagssag
3/4 tsk. Bagepulver

Pisk margarine, muscovado sukker og vanilje sammen enten i en røremaskine eller med en elpisker, til det hele er blandet godt. Massen bliver meget klistret, og kan hurtigt ende op i én stor klump, jeg tilføjede derfor ind imellem et par skefulde rismælk. Herefter tilføjede jeg mel og havregryn lidt efter lidt.














Hak de 3 slags chokolader, så groft eller fint som du ønsker. Jeg gik efter de lidt grovere stykker, da det er sådan jeg synes at de smager bedst. Tilsæt chokolade, bagepulver og salt til blandingen, og rør det godt sammen.

Form en kugle af en stor spiseskefuld kagedej og placer på en bageplade, pres den gerne lidt ned så den bliver en anelse fladere. Bliv ved med dette indtil du ikke har mere dej tilbage. Placer dem på bagepladen med lidt mellemrum, da cookies breder sig ud i ovnen. Bag kagerne i 13-16 min. på 185 grader varmluft. De skal være gyldne, men ikke helt sprøde da de først bliver det i køletiden. Lad dem køle af i 5-10 min. på bagepladen ude af ovnen, og flyt dem derefter forsigtigt over på en bagerist.

Min erfaring er at de smager bedst 1-2 dage efter de er blevet lavet, men du kunne også blot skyldes det at jeg havde en anelse kvalme på selve dagen haha. Opbevar dem i en beholder ved stuetemperatur. Nydes med en man holder af, netflix og en masse dyner, tæpper og puder. Hygge i verdensklasse.















* De fleste mørke chokolader er veganske, bare tjek på ingredienslisten for en sikkerheds skyld.
** Jeg brugte denne fra Ichoc, som kan købes i diverse helsekost forretninger. Jeg var en tur i Go4love på Amagerbrogade.
*** Igen brugte jeg en fra Ichoc, nemlig denne (SÅ lækker), købt samme sted som den hvide.

fredag den 16. december 2016

Verdens Bedste Dadelkugler




Måske overdriver titlen, måske gør den ikke. Det er vel egentligt op til en selv at vurdere, men det her er mit indlæg- og jeg siger de er verdens bedste haha! Jeg har linket opskriften her ovenfor, men for at være helt ærlig er det her en af de ting, ligesom som mange andre ting, jeg laver lidt på slum. Først lidt af det ene og så lidt af det andet, det gælder jo bare om at få den rigtige smag og den rigtige konsistens frem;) 

Det eneste jeg har gjort decideret anderledes i år, er at jeg ikke har noget kokosolie i, bare lidt ekstra margarine som dog sagtens kan undlades. De er rimelig nemme og idiotsikre, det eneste man skal huske på er, det gør ikke noget hvis de er lidt klæbrige når man ruller dem, de bliver fastere når de kommer på køl (så smager de jo også bedst).


Imens jeg stadigvæk er her, kan jeg vel godt lige nævne kort at denne uge tydeligvis ikke har været den bedste, hverken hvad gælder bloggen eller mit personlige liv. Den der stress jeg havde nævnt jeg ikke gad have noget at gøre med, har på en eller måde fået sneget sig helt op på mig. Mine tanker flyver rundt, jeg er ukoncentreret i skolen og kan slet ikke holde fokus på den samme ting i mere end 10 min. De er hamrende irriterende, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det. "Bare slap lidt af" vil den kloge jo nok sige, og det lyder da også meget nemt (spoiler alert: det er det ikke).

Denne weekend er super tæt pakket, men overraskende nok stresser det mig ikke. Jeg ser faktisk frem til det, da jeg tror det vil blive godt for mig at få tankerne væk fra alt det der kører på mig. Hvis det overhoved gav mening;) Jeg glæder mig ihvertfald til en weekend fyldt med venindehygge, juleshopping, træning og andre ærinder. Rigtig god weekend til jer, og lov mig så at i prøver denne opskrift! Kram

lørdag den 15. oktober 2016

Veganske Kanelsnegle | Idiotsikre













Indlægget indeholder reklame.
Dem af jer der har læst min efterårs bucket liste, vil vide at der på den stod, at jeg skulle lave en omgang kanelsnegle. Og det var lige det jeg fik gjort i går! Efter en kort dag i skolen, med en gåtur på 8.3 km (til trods for at ruten kun burde være 6.5) og en kort tur i fitness med Ditte, var kanelsnegle nemlig lige det jeg havde lyst til. Jeg brugte denne opskrift, og jeg tænker at jeg lige vil lave nogle bemærkninger og give et par tips med på vejen.

Jeg brugte almindeligt gær, lige under en halv pakke ca. Og jeg lod dejen hæve i omkring 45 min. Jeg brugte også rismælk i stedet for mandelmælk, hvilket fungerede helt ok. Af hensyn til margarine kan de fleste bruges, så længe at de ikke indeholder noget animalsk. Jeg vil anbefale Fri fra Coop. Hvis du ligesom mig og som opskriften lyder, vælger at lave sneglene til en stor kage, er det vigtigt at du ikke presser alt for mange ned i en form. Det virker jo nok lidt åbenlyst, men det var noget jeg ikke lige tænkte over, og jeg endte derfor op med en meget tung kage. Kanel smagen var heller ikke specielt kraftig, til trods for at jeg havde drysset ekstra kanelsukker oven på selve kagen. Men man lærer vel af sine fejl, så nu har jeg noget jeg kan forbedre næste gang.

Nu må i nyde de lækre billeder, og så håber jeg for jeres egen skyld at i prøver denne opskrift af!























tirsdag den 12. juli 2016

Vegansk Chokoladekage Med Cremet Hindbærmousse





















Denne lækre sag har jeg allerede snakket om og vist frem et par gange nu, men jeg synes alligevel lige at den fortjener at blive vist frem her på bloggen, samtidig med at jeg deler opskriften med jer. Desværre kan jeg ikke tage æren for de to opskrifter, for til skummet har jeg brugt Mia Sommers opskrift og opskriften på kagen kan du finde lige her på vegetarkontakt.dk. De eneste ændringer jeg lavede med opskrifterne var at jeg tilføjede lidt vaniljesukker i hindbærmoussen, dog slet ikke nok til at det kunne smages så det vil jeg nok putte lidt mere af i næste gang. Og i kagen brugte jeg ikke lige så meget olie som de sagde der skulle i, desuden brugte jeg også ris og hasselnøddemælk i dejen for at give den et hint af nutella smag. Også toppede jeg også kagen af med hakkede mandler for at give den et lille crunch.

For at få nok kage til 30 personer, selvom der godt nok også var islagkage så det var ikke alle der spiste denne, men hvis dette var den eneste kage på bordet havde der været nok. Jeg lavede 2 gange hindbærmousse og tre gange kage, hvis der er til hjælp for nogle. Den eneste fejl jeg begik denne gang, var at chokoladen blev smeltet på alt for høj en temperatur hvilket er grunden til de små pletter, og som i kan se knækkede nogle af bogstaverne og tallene også. Typisk ny begynderfejl, men ikke noget der ændrede smagsoplevelsen. Kagen var i hvertfald en kæmpe success og jeg tænker at lave den endnu en gang til min egen fødselsdag, måske med jordbær i stedet for? Det tror jeg i hvertfald kunne være super lækkert!

Jeg håber i hvertfald i prøver denne opskrift af i ferien, eller næste gang i skal bage kage til fødselsdag, eller bare en søndag eftermiddag;) Rigtig god tirsdag derude!

lørdag den 23. januar 2016

Nemme Lækre Veganske Pandekager















I dag vil jeg dele en af mine yndlings ting med jer, nemlig veganske pandekager! Jeg er den største pandekage elsker og kunne seriøst leve af de her hvis jeg fik lov tror jeg haha. Ærligt talt har jeg ikke nogen specifik opskrift da jeg typisk bare øjen måler, men det plejer altid at gå okay alligevel. Derfor er denne opskrift også bare lavet ud fra min egen vurdering så hvis du synes at den er lidt våd f.eks. kan du jo blot tilsætte lidt ekstra havregryn og så videre, dejen bør være våd men stadigvæk lidt tykkere end almindelig pandekagedej;)

Opskrift til en god stak pandekager der mætter:
·2.5 dl. havregryn
·2-3 dl. plantemælk, jeg brugte ris
·1 mellemstor moden banan
·evt. lidt sukker, kanel og vanilje pulver (giver ekstra smag og sødme)
·Sirup, frugt, bær, nødder eller andet til at putte på toppen

-Start med at blende havregrynene til mel hvis du ligesom mig ikke er så vild med havregryns teksturen i pandekager.

-Tilsæt herefter banan og plantemælk og blend igen.

-Tilsæt kanel og så videre hvis ønsket.

-Steg på en middelvarm pande indtil små bobler opstår ovenpå.

- Server med ønskede toppings, jeg foretrækker sirup, blåbær og bananer. Dog kan jeg også klart anbefale "Daddel nutella", Som er dadler most op med kakaopulver. Super lækkert!














Hvad siger i så? Skal der være pandekager på menuen denne weekend, enten som en lille dessert til aften eller til søndagsbrunchen i morgen måske? Jeg kan i hvertfald kun anbefale at i prøver disse og ser om de er noget for jer! Rigtig god weekend allesammen!

onsdag den 23. december 2015

Veganske Æbleskive Pandekager | 23. December





























Hej allesammen, og rigtig glædelig lille juleaften! Hvis du sidder lige nu og ikke aner hvad du skal have at spise til morgenmad i morgen så har jeg svaret lige her: Æbleskive pandekager! Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig havde tænkt på at lave det her før nu, for det er jo noget af det mest simple. Og hvis du mere er i humør til vafler, så er jeg sikker på at det også fungerer helt fint.
De er lækre, fotogene, veganske, og ikke mindst super julede! Og jeg vil klart anbefale at de står på dit morgenbord i morgen. Opskriften er inspireret af denne.















Opskrift til en person:
50 g. hvedemel
25 g. groft hvedemel (du kan også sagtens bare bruge 75 g. hvedemel)
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. kanel
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. vaniljesukker
75 ml. plantemælk (jeg brugte rismælk)
Et smule revet appelsinskal (husk at den skal være økologisk!)

Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter de våde. Du kan evt. bruge vand i stedet for mælken hvis du ikke lige har sådan noget på lager. Put en lille smule plantemargarine eller kokosolie på en pande og steg ved mellemhøj varme. Hvis det er den første gang du laver veganske pandekager skal du være opmærksom på at de godt kan tage lidt længere tid at lave, end almindelige pandekager.

Smør et lag jordbær syltetøj i mellem hver eller hver anden pandekage, og drys med (masser af) flormelis. Server straks, god appetit!














Hvad siger i så, er det noget der skal prøves her i løbet af juledagene? Jeg vil i hvert fald helt klart anbefale dem! Nu vil jeg lukke ned, bage nogle småkager, se julekalender og alene hjemme og bare slappe max af inden i morgen:) Vi ses, og fortsat god lille juleaften. Knus.

lørdag den 19. december 2015

Julede Dadelkugler | 19. December














I januar delte jeg denne opskrift på dadelkugler med kokos, så nu da det er blevet jul tænkte jeg at det var på tide at lave disse godter igen. Denne gang har de fået et lille twist så de minder lidt om min farmors hemmelige opskrift, de indeholder dog smør så dem har jeg ikke tænkt mig at smovse i år! Men jeg har til gengæld tænkt mig at spise masser af de her, og det vil jeg også anbefale jer at gøre. Her får i opskriften!

Opskrift på pænt mange dadelkugler (talte ikke lige hvor mange):
·500 g. Dadler
·25 g. Hakkede mandler
·100 g. Havregryn, min masse blev dog en anelse klæbrig så jeg vil nok anbefale at tilsætte en anelse mere
·1/2-1 tsk. Rom eller romessens
·1 tsk. Kokosolie
·1 tsk. Plantemargarine (kan erstattes med ekstra kokosolie)
·Ca. 3 spsk. Kakao
·1/2 dl. Revet kokos
·4-5 spsk. Nedkølet espresso eller almindelig kaffe
·Sukker, lakridspulver, kokos, krymmel eller andet til at rulle i
·Foodprocessor


1) Start med at blende dadlerne i foodprocessoren indtil at de er mixet til en stor klump
2) Tilsæt mandler, havregryn, kakao og kokos, altså alle de tørre ingredienser- og mix igen
3) Smelt kokosolie og margarine sammen, dette step kan undlades hvis ønsket jeg syntes blot at det giver en lidt ekstra cremet masse. Tilsæt herefter ønsket mængde, jeg brugte nok lige omkring halvdelen
4) Tilsæt rom og kaffe efter smag og bland endnu en gang
5) Klar til at blive rullet i ønsket drys! Hvis massen er alt for klæbrig kan det hjælpe lige at stille den på køl i en halv times tid inden, og så husk at vask dine hænder indimellem da dette også gør processen lidt nemmere. pssst! Rulles bedst med julemusik i baggrunden!
6) Voila, all done! Opbevares på køl, ellers bliver de smattede:)

Er dette en opskrift i skal prøve inden jul eller måske i løbet af juleferien? Giv mig endelig besked med hvordan det går!

Nu vil jeg hoppe ud af døren, jeg skal nemlig på den årlige jule shoppe tur med min mor, mormor og kusine- billeder kommer regner jeg mig! Knus.

Sidste chance for at deltage i min giveaway, jeg finder en vinder i morgen ved 12 tiden!
Back to Top