onsdag den 22. juli 2015

Træning: Tips Til At Gøre Det Nemmere!


Ikke alle er lavet til bare at kunne komme igang med at træne og så nyde det. Jeg indrømmer, da jeg først begyndte at træne var det til tider meget svært at få mig selv ud af sengen søndag morgen for at løbe en tur og det sker da også en gang imellem at hygge tøj, netflix og min seng lyder lidt bedre end squats og burpees. Men største delen af tiden, og jeg mener altså sådan 95% af tiden, er træning noget jeg holder utrolig meget af og mærkeligt af den tid på på dagen hvor jeg stræber mest også den mest afslapende. Jeg vil derfor idag give jer mine tips til at gøre træningen lidt lettere til de situationer hvor du egentligt bare har lyst til at give op.

1) Find ud af hvad dit mål er. Hvad vil du gerne opnå ved træningen? Er det vægttab, muskeløgning, mere energi og livsglæde eller måske noget helt andet? Du behøver ikke sådan et fast mål, jeg giver ikke så god mening så jeg linker bare til seje Annas indlæg her! Men de fleste har dog stadigvæk et eller andet mål, så hvis du har et skal du blot tænke på det når motivation til at lette rumpen falder. Altså se det for dig og visualiser målet, forestil dig selv om 1 uge, 1 måned, 1 år. Kan du lide hvad du ser? Eller blot bare når du er færdig med træningen. Det her er noget der giver mig lyst til at træne hver gang!

2) Opdater din trænings gaderobe. Det er da klart at træning ikke er det fedeste i et par kæmpe sweatpants der er 2 størrelser for store og en 6 år gammel t-shirt med huller i, så smut en tur ud i din nærmeste sportsbutik eller H&M og køb dig selv noget behageligt du føler dig tilpas i. Og husk at når du prøver det på i omklædningsrummet (ja det er nødvendigt) at du lave både hoppe og squat testen, for at se om sports bh'en sidder godt nok og bukserne ikke er gennemsigtige.

3) Få dig en at træne med. Jeg prøvede på et tidspunkt at træne med Ditte men hun blev vidst bange for mig og kunne ikke gå dagen efter pga. den rutine jeg satte hende til at gøre. Så hende så jeg aldrig igen.. Dog løber jeg med fnuggi så der er da nogen der  nyder mit svedige selskab haha. Nej men helt seriøst det at have en at træne med kan både gøre det sjovere men også få dig igang nemmere. Hvis du allerede har aftalt at i skal mødes klokken 12 kan d jo ikke bare blive liggende i sengen vel? Og det er aldrig fedt at aflyse. Så få dig en trænings buddy og aftal at i træner sammen f.eks. 3 gange om ugen, måske overkrop, ben og baller og cardio? Det giver jo meget god mening. Og jeg lover at det er meget sjovere end at bare sidde og sludre løs på en café med en is kaffe i hånden, man kan jo sagtens sludre en lille smule mens man træner ikke?

4) Find ud af hvad du kan lide. Dette skrev jeg om for nyligt i mit indlæg om mine 6 bedste sundheds tips, men for hurtigt at opsumere: Hvis ikke du bryder dig om den form for træning du træner, så find på noget nyt! Yoga er ikke for alle, crossfit er ikke for alle, triatlon er ikke for alle! Måske er din passion i virkeligheden pilates, dans eller noget helt andet? Du ved det ikke før du har prøvet det? Altså hvis du havde sagt til mig for et år siden, måske lidt mere, at jeg ville være helt skudt i crossfit havde jeg nok sagt at det var dig der var skudt i runen haha. Så prøv noget nyt og find ud af hvad du kan lide!

5) Husk rest days. Der er forskel på at være psykisk træt og fysisk træt, men hvis du har haft en hård dag eller har trænet hele ugen er det helt i orden at snuppe en pause dag! Nogle mennesker har brug for 1-2 dage om ugen og nogle andre har brug for færre eller flere, det er helt forskelligt fra person til person! Restitution er super vigtigt for at kroppen kan forberede sig på en ny omgang træning, og hvis det var leg day i går kan du jo også vælge blot at træne overkrop i dag? dit valg:)

6) Det behøver ikke at være død hårdt hver gang, bare gør det sjovt. Ikke hver træning behøver at koste dig sved og tårer, bare sørg for at holde kroppen igang. Nogle gange er noget så simpelt som en gåtur også helt fint. Og ellers er der altid hjemmetræning (gerne foran tv'et hvis du ønsker det). Du kan også gøre det sjovere ved at gå tilbage til barndommen ved at sjippe eller hula hoppe- jeg bruger denne, men dette er et billigere alternativ. Du kunne også vælge at tage træningen med udenfor når nu været er til det, selvfølgelig ikke midt på dagen 1 25 grader når solen bager ned men om morgnen og aften fungere det meget godt!

Det var så alle de tips jeg lige kunne kommer på! Hvad gør i når motivation falder? del gerne jeres tips i kommentaren! knus

1 kommentar :

  1. Super fedt indlæg, er selv gået totalt i stå med min træning. Tror den sidste er super vigtig, alt er bedre end ingenting :-)

    www.amaliefernande.dk

    SvarSlet

Back to Top